Høringssvar

Fra: Kongevejens Skoles bestyrelse

Til: Center for Økonomi og Personale

okonomipersonale@ltk.dk

Lyngby d. 12. september 2023

 

Hørringssvar vedrørende det kommunale administrative budgetforslag 2024-2027

 

Regeringen har underfinansieret kommunernes udgiftsbehov med omkring fem milliarder kroner. Det betyder, ifølge chefredaktør på net-mediet NB Kommuner og NB Økonomi, at man selv skal finde pengene i LTK. Daginstitutionsområdet er låst af minimumsnormeringer, og på ældreområdet er man nær smertegrænsen. Pilen peger derfor direkte på folkeskoleområdet, ikke mindst for en kommunalbestyrelse der modsat eksempelvis Gentofte kommune, ønsker at spare med næb og klør. Den udvikling er dybt problematisk, siger lærere, pædagoger, ledelse og andet personale på Kongevejens skole. Selv de mest garvede kan ikke huske at have set så voldsomme besparelser, som skolerne i LTK ser ind lige nu. Og både personale og ledelse siger samstemmende, at det sker i en tid, hvor børn og unges relationer og trivsel i forvejen er faldende.

 

På Kongevejens skole oplever vi et stærkt øget pres på ledelse, på alle medarbejdere og på vores rammer. Ikke mindst fra forældre med børn som har særlige behov. Forældrene mener de bor i en ressourcestærk kommune, men de kender ikke den økonomiske virkelighed. Og de aner ikke, at der nu fjernes endnu flere ressourcer, tilbud og muligheder. Det kæmper hver eneste medarbejder med hver eneste dag, og meget af vores skoleleders tid går med en øget mængde af frustrerede forældres henvendelser, ønsker om gentagne møder, klager hele vejen op i det kommunale system, lærere og pædagoger der opsiger deres stillinger mm. Alle som en kæmper vores medarbejdere for at holde kvaliteten oppe i både dannelses- og uddannelsesprocessen. Men den kamp har en pris. Og vi begynder at mærke omkostningerne, bl.a. i form af langtidssygemeldinger - og personale der kommer tilbage på jobbet før de er raske. Vi er mærker også, hvordan gode og dygtige medarbejdere stille og roligt siver væk, og hvordan vi som skole mister vores tiltrækningskraft, på både forældre, elever og medarbejdere i et uoverskueligt landskab af besparelser.

 

LTK har nogle af de mest veluddannede og vellønnede forældre i landet. Ifølge Danmarks statistik ligger LTK på en fjerdeplads på listen over de kommuner der har de højeste skatteindtægter. I LTK bruger vi, inklusive specialundervisning i 2021 tal 86.863 kr. pr. elev pr. år i vores skoler. Det placerer os på en 69. plads ud af landets 98 kommuner. Gladsaxe kommune, som vi ofte sammenligner os med, er nr. 11 på listen med 106.803 kr. pr. elev pr. år. Det er særligt interessant i en periode hvor der tilbagesluses elever fra (dyre) specialtilbud til både Kongevejens skole og de øvrige skoler i LTK. Almindeligvis vil en høj andel såkaldt segregerede elever lede til højere udgifter per elev. Det er logisk fordi disse elever gennemsnitligt er dyrere, og det kræver investering. Men LTK har allerede en relativt lav udgift per elev, inklusive elever som kræver ekstra ressourcer. Og nu lægger kommunalbestyrelsen op til at investere endnu mindre i vores elevers og medarbejderes trivsel, sundhed, dannelses-, uddannelses- og arbejdsvilkår.

 

Sammen med skolerådet er vi stærkt bekymret over de foreslåede besparelser på samlet 258 mDKK for hele kommunen i perioden. Herunder også for de allerede udmøntede besparelser i 2023 og 2024, der betyder reelle serviceforringelser på skoleområdet. Et område der allerede har været underlagt en række besparelser over de sidste mange år.

 

De samfundsmæssige tendenser i forhold til stigende mistrivsel blandt børn og unge påvirkes direkte, hvis der skæres i SFO og klub tilbud, indføres rammebesparelser, skæres i lejrskoler etc. Og det er de mest sårbare børn og unge der rammes, når tilbud lukkes eller bliver dyrere i indført brugerbetaling og åbningstid indskrænkes. Risikoen for, at regningen bliver meget større i den sidste ende, når børnene skal samles op igen, er reel.

 

Skolerådet ser også med bekymring på, at specialområdet er voldsomt presset økonomisk. Det preser almenområdet til at tage børn ind hurtigere, og måske endda hurtigere end de er parat til. Det kan give øget mistrivsel, ikke kun hos det barn der indsluses, men i hele klasser. Omstillingsprojektet er både rigtigt og vigtigt, og samtidigt økonomisk krævende for kommunen. Derfor opfordrer Skolerådet igen til, at man ikke undervurderer de investeringer det kræver, i både personale og bygninger, at kunne støtte op om at gennemføre de planlagte omstillinger og mellemformer.

 

I Skolerådets perspektiv virker en række af de foreslåede besparelser yderst kortsigtede, hvilket gør det svært at effektivisere og drive skolevæsenet optimalt over tid. Det er for dyrt, alt andet lige, at gennemføre ’stop-go’ løsninger de enkelte år, da det tager tid for personalet at omstille sig, blive efteruddannet, tilpasse bygningerne til ændrede krav osv. Skolerådet vil på det kraftigste opfordre til, at revurdere omfanget af besparelser og hvilke besparelser der gennemføres. Folkeskolens opgave med at uddanne og danne børn til livsduelige unge, er i den grad sat under pres med de foreslåede besparelser.

 

På vegne af bestyrelsen på Kongevejens skole

Kenneth Børgesen (formand)

 FRA: Kongevejens skoles bestyrelse

DATO: 25-06-2023.

Høringssvar

 

Fælles indledning fra Skolerådet

 

Kommentarer til de tre forslag

 

Skolerådet i Lyngby Taarbæk Kommune ser med stor bekymring på de 3 forslag om henholdsvis ændring af skoledistrikter fra skoleåret 2024/25, ændring af klassekvotient ved klassedannelse samt omlægning af modtagerklasser til basishold, idet disse forslag samlet set medfører et øget ressourcetræk på de enkelte skoler, uden at der samtidig tilføres flere ressourcer i form af personale eller økonomi.

 

For de enkelte skoler i kommunen betyder kombinationen af ændring af klassekvotienten samt skoledistriktet ganske meget. Nogle skoler får reduceret antallet af spor pr årgang, mens andre skoler har det maksimale antal spor skolen kan rumme, med den højest mulige klassekvotient per klasse ved dannelse af klasserne. Inden skoleårets start, med tilflyttere etc. er der dermed stor risiko for, at klassedelinger bliver nødvendigt. Dette har historisk også været tilfældet blandt nogle af skolerne i Lyngby Taarbæk kommune, da klassekvotienterne sidst blev forhøjet.

 

At dele en klasse midt i et skoleforløb er en utroligt ressourcekrævende opgave, for de berørte elever, forældre og ikke mindst personalet. Det er en proces der skaber utryghed og frustrationer, og hvor trivslen blandt eleverne er yderligere under pres i perioden før, under og efter en klassedeling. Det er ikke en ønskværdig løsning i Skolerådets perspektiv.

 

For de skoler der får et reduceret indtag pga. ændring af distrikterne, har dette en direkte konsekvens på personalesiden, hvilket påvirker de enkelte skolers muligheder for at tiltrække og fastholde kompetent og erfarent personale, og for i det hele taget at kunne planlægge skoleåret. Skolerådet er forstående overfor at disse løsningsforslag giver mening på kommunalt plan, men de personalemæssige konsekvenser på de enkelte skoler er uforholdsmæssigt store. Skolerådet ser hellere en gentænkning af måden at drive skole på, for at opnå det politiske ønske om økonomiske besparelser, idet vi ikke mener det er forsvarligt at spare mere på skoleområdet i Lyngby Taarbæk.

 

I forhold til forslaget om omlægning af modtagerklasser til basishold, ser Skolerådet med bekymring på det øgede ressourcetræk dette medfører på de enkelte skoler. Eleverne der placeres i sådanne basishold kommer med forskellige behov, der for nogles vedkommende rækker langt ud over, hvad man kan rumme i en normal undervisningssituation. Nogle har krigstraumer, m_e_n_s_ _a_n_d_r_e_ _’b_l_o_t_’ _ikke kan forstå eller tale dansk. At oprette sådanne hold uden at tilføre yderligere pædagogiske og lærermæssige ressourcer er i Skolerådets optik uforsvarligt. Mere om det herunder.

 

Den ’lette besparelse’ _der kan få uoverskuelige konsekvenser

 

Det er med stor bekymring for trivsel og læring for alle børn i LTK, at vi i skolerådet forholder os til forslaget om at omlægge modtagerklasser til basishold.

 

En nedlæggelse af modtagerklasserne vil betyde at de børn, der i dag får et tilbud om at gå i en modtageklasse, har skolegang i de almene f_o_l_k_e_s_k_o_l_e_k_l_a_s_s_e_r_ _f_r_a_ _”f_ør_s_t_e_ _d_a_g_”._ _D_e_r_ _e_r_ _d_e_ _s_e_n_e_s_t_e_ _år_ _f_l_y_t_t_e_t_ _e_n_ _d_e_l_ _e_l_e_v_e_r_ _t_i_l_ _LTK med behov for basisundervisning i dansk som andetsprog. Det er børn, der har behov for øget tryghed, ro og stabilitet, både for at lære den danske kultur at kende og lære sig selv at kende i nye omgivelser samt, for nogle, også for at finde sig selv igen efter traumatiserende oplevelser.

 

Det virker omvendt og forkert at LTK lægger op til en besparelse på et område, hvortil der lige nu netop er et øget behov, med flere tilkomne børn. Det er svært at forestille sig, hvordan en udadreagerende elev, som ikke forstår og taler det sprog, som lærer og øvrige elever taler, skal kunne rummes og undervises i en klasse med 24 andre børn. Det skaber en urimelig situation for alle børn i klassen og for alle lærere og pædagoger omkring klassen, med tab af trivsel og faglighed til følge.

Modtagerklasserne er en succes i LTK, hvor der er brugt penge og ressourcer på at ekstra efteruddanne lærer og pædagoger på enkelte skoler. En faglighed, som vi er meget bekymrede for ødelægges fuldstændigt med den foreslåede model. Der vil formentligt blive brug for nogle af ressourcerne fortsat, men det er svært at se hvordan trivsel, fastholdelse og tiltrækning af personale skal kunne fortsætte i en situation, hvor alt brydes op. De skoler, der ikke hidtil har haft modtagerklasser har få eller ingen kompetencer til at rumme de elever, der vil komme fra et basishold.

 

Dertil kommer at en del af arbejdet i modtageklasserne sker mellem forældre og skole. Det er et skole/hjem samarbejde, der ligger ud over hvad vi 3

umiddelbart mener er rimeligt at forlange i det gængse skole/hjem samarbejde. I modtageklasserne er der brug for et øget fokus og mere tid til den/de enkelte forældre, til forklaringer, sproglige og kulturelle oversættelser og til at understøtte forældrenes forståelse for barnets skolegang i Danmark. Igen er det et samarbejde som er svært at se fungere, hvis der samtidigt skal tilgodeses 24 andre forældrepar.

 

LTK slået sig op på at være vidensby. Det gør at der flytter et øget antal familier med børn fra andre dele af verden til kommunen. De familier og børn skal vi tage godt i mod. Hvis vi som kommune vil vidensby-projektet, så kræver det, at vi afsætter ressourcer. Endelig gør vi opmærksom på at LTK i 2023 har udvidet modtageklasserne fra 12 – _15 elever uden at der er fulgt ressourcer med. Der er derfor allerede sparet på dette vigtige område. Skolerådets opfordring er at det på det kraftigste prioriteres at undgå disse besparelser.

 

Gentænk skoleområdet fremfor flere salami-besparelser

 

Vi håber at vores forslag om en gentænkning af hele skoleområdet i LTK, med henblik på at opnå besparelser vil blive drøftet og undersøgt grundigt og seriøst, fremfor at fortsætte den tiltænkte salamimetode af besparelser nu og i de kommende år. Skolerådet bidrager meget gerne i sådan en gentænkningsproces.

Hvis de tre spareforslag vedtages og gennemføres, vil Skolerådet umiddelbart få svært ved at anbefale potentielle tilflyttere trygt at sætte deres børn i vores skoler i LTK. Vi har allerede eksempler på forældre der med forbavselse har set skolernes tilstand, takket nej og i stedet er flyttet til ex. Gentofte. Vi bemærker også, at det bliver mere og mere vanskeligt at fastholde og tiltrække, ikke bare de medarbejdere og ledere vi – _og Forvaltningen - har brug for, men medarbejdere i det hele taget. Og hvis skolebestyrelserne fortsat skal leve op til den tilsynspligt vi har jævnfør Folkeskolelovens § 44, vil vi være nødt til at skærpe tilsynet. Det vil vi gøre med afsæt i Folkeskolelovens kapitel 1 samt § 44. Og vi vil have et særligt fokus på hvornår vores skoleledere, inden for rammerne af lovgivningen og kommunalbestyrelsens beslutninger, ikke længere er i stand til at løfte deres ansvar i forhold til undervisningens kvalitet.

 

Her tænker vi langt ud over afgangskarakterer, som kun er toppen af isbjerget, som billede på den samlede undervisningskvalitet i både indskoling, på mellemtrin, i udskoling og i alle fritidstilbud. Herunder bygningsmæssige rammer, strukturer, materialer, efteruddannelse, kultur osv. Dermed også hvor attraktive vores skoler er i forhold til at tiltrække og fastholde kompetent og erfarent personale, og dermed forældre og børn. Skolebestyrelserne godkender, jævnfør Folkeskolelovens § 44, stk. 3 skolens budget indenfor de økonomiske rammer, der er fastlagt for skolen af Kommunalbestyrelsen. Vi har haft mange gode og vigtige dialoger om budget med skolernes ledelser. Men 

• _forslag om distriktsændringer svarende til scenarie 3 sendes i høring i skolebestyrelserne fra 7. juni til 30. juni 2023,

 

• _forslaget om at indføre et overordnet princip for det fremadrettede arbejde med skoledistrikter i forbindelse med klassedannelsen om en så optimal udnyttelse af skolekapaciteten som muligt sendes i høring i skolebestyrelserne fra 7. juni til 30. juni 2023.

 

ingen i Skolerådet har været i den situation, hvor vi ikke kunne stå inde for skolens budget. Skolerådet er stærkt bekymrede for, at vi med Kommunalbestyrelsens tre forslag er kommet dertil.

 

Alle skoler oplever et stærkt øget pres på ledelse, på alle medarbejdere og på vores rammer. Ikke mindst fra forældre med børn som har særlige behov. Forældrene mener de bor i en ressourcestærk kommune, men kender ikke den økonomiske virkelighed. Og de aner ikke, at der nu fjernes endnu flere ressourcer, tilbud og muligheder. Det kæmper skolerne med hver eneste dag, og meget af skoleledernes tid går med en øget mængde af afmægtige og frustrerede forældres henvendelser, ønsker om gentagne møder, klager hele vejen op i det kommunale system, lærere og pædagoger der opsiger deres stillinger mm. Dette manglende kendskab til kommunalbestyrelsens økonomiforvaltning med tilhørende urealistiske forestillinger hos forældrene betyder bl.a. at alle skolebestyrelser har information om Kommunalbestyrelsens økonomiske beslutninger øverst på dagsordenen, på de kommende forældremøder i august.

 

Med afsæt i de foreslåede og de kommende besparelser ser vi øget uoverskuelighed, kompleksitet og ressourcetræk. Derfor anbefaler Skolerådet en transparant, inkluderende og realistisk gentænkning af hele skoleområdet, fremfor et scenarium hvor de gode og dygtige medarbejdere stille og roligt siver væk, og hvor skolerne mister deres tiltrækningskraft, på både elever og medarbejdere i et uoverskueligt landskab af besparelser.

 

Kongevejens Skoles høringssvar er indeholdt i ovenstående fællessvar fra Skolerådet. Nedenfor har vi indsat et ekstrakt af dette. Forslag vedrørende ændring af skoledistrikter fra skoleåret 2024/2025

 

Input/ svar:

På Kongevejens skole ser vi, sammen med Skolerådet, dette ui et systemisk perspektiv. For de skoler der får et reduceret indtag pga. ændring af distrikterne, har dette en direkte konsekvens på personalesiden, hvilket påvirker de enkelte skolers muligheder for at tiltrække og fastholde kompetent og erfarent personale, og for i det hele taget at kunne planlægge skoleåret.

 

Skolerådet er forstående overfor at disse løsningsforslag giver mening på kommunalt plan, men de personalemæssige konsekvenser på de enkelte skoler er uforholdsmæssigt store. Skolerådet ser hellere en gentænkning af måden at drive skole på, for at opnå det politiske

 

Høringsvar vedrørende besparelsesforslag til budget 2023 fra Kongevejens Skole afgivet den 11. april 2023

 

Fælles indledning fra Skolerådet ift. høringsvar vedrørende besparelsesforslag til budget 2023 afgivet den 10. april 2023.

 

I skolerådet følger vi inklusionsprojektet, og deltager samtidig i dialogmøderne med Skoleudvalget. Vi er glade for samarbejdet med forvaltningen og tror på, at dialog er vejen frem mod bedre skoler. Og så er vi glade for muligheden for at afgive høringssvar – og for at blive lyttet til.

I skolerådet arbejder vi på forskellige måder sammen om alle høringssvar. Lige fra at skrive vores egne, som de øvrige medlemmer af skolerådet så læser igennem, til at skrive fælles høringssvar, som vi også har gjort. Og vi er både glade for og berigede af det åbne og tillidsfulde tværgående samarbejde mellem forældrebestyrelserne på skolerne i Lyngby Taarbæk kommune. Denne gennemsigtighed og det tætte samarbejde øger kvaliteten af det arbejde, den enkelte forældrebestyrelse udfører på hver af vores skoler.

I forhold til dette høringssvar har vi læst og står bag hinandens høringssvar, både når det gælder lokale forhold på den enkelte skole, og når det kommer til betragtninger der omfatter alle skoler og forvaltningen. Herunder fx … de indsigelser og bekymringer som Trongårdsskolen giver udtryk for i deres høringssvar. Eller forslaget fra Kongevejens skole om (også) at investere sig ind i fremtiden …

Afsluttende i forhold til budget, vil vi gentage vores grundlæggende værdigrundlag om, at vi skal investere – ikke spare – os ind i fremtiden.

 

Bedste hilsner

Skolerådet

 

På Kongevejens skole investeres der årligt ca. 66.114 kr. per elev (2021). Det er den 13. laveste udgift sammenlignet med landets 98 kommuner. Ikke desto mindre er der generelt god social trivsel (175 plads) og god faglig trivsel (70 plads blandt landets 1.323 grundskoler). Vi ligger også relativt godt placeret i forhold til andre skoler, når det kommer til Ro og Orden, og Støtte og Inspiration. Og så er skolens ca. 85 medarbejdere dygtige til at løfte vores ca. 750 elever fagligt, med et karaktergennemsnit på 9,2, som er over både landsgennemsnittet og snittet i LTK (dingeo.dk og skolens hjemmeside, hentet 11/4-23).

Samtidig er vores 85 lærere, pædagoger, ledere og andre medarbejdere som i resten af kommunen, både synligt og mærkbart pressede af covid-effekter, inklusionsprojekt, mellemformer, stigende kompleksitet i et voksende antal børnesager, langtidssygdom mm. Og som om det ikke var rigeligt, nu også af store besparelser i år, og endnu større i de kommende år. På skoleområdet præsenteres 16 spareforslag til eksekvering i 2023. Vi noterer os, at det er en mange-bække-små plan. Det kan lade sig gøre i år, men hvad med næste år, og årene efter, hvor der skal spares endnu mere? Endnu flere og større besparelser som rækker ind i skolen, vil øge presset yderligere på hver eneste af vores, de øvrige skolers og en del af forvaltningens dygtige og engagerede medarbejdere. Når pres og krav overstiger vores medarbejderes ressourcer i en længere periode, udgør det en trussel mod helbredet og kan føre til psykisk sygdom

 

(https://psykiatrifonden.dk/viden/temaer/stress).

Vores pointe er, at det ikke er nok at glæde sig over det første afsnit. Det er dejligt, men samtidig kun den del af isbjerget der er synlig. Vores andet afsnit ovenfor og det vi skriver herunder, er den del af isbjerget der usynligt gemmer sig under overfladen. Det er afgørende at tænke dette med, i de overvejelser og analyser der igangsættes ift. besparelser på skolerne.

 

En anden konsekvens af det øgede pres, kan være, at den psykologiske utryghed forstærkes. Ifølge Folkeskolen.dk har +89 lærere alene i årets første to måneder fået besked om, at der ikke er råd til dem næste skoleår. På vores og på de andre skoler i LTK, går snakken om hvem der bliver den næste. En leder, sekretær, koordinator, specialkonsulent, pædagog, lærer eller andre, som skæres væk?

 

Et i-værste-fald scenarium kunne se sådan her ud: Flere og flere lærere og pædagoger (og medarbedjere i forvaltningen) vil frygte at blive set som uvidende, inkompetente eller forstyrrende. Ingen tør indrømme fejl eller stille spørgsmål. Der udveksles langt mindre information, og forslag, ideer og nye initiativer er få. Tilbagemeldinger, feedback, og kollegial opbakning svinder ind, og den enkelte oplever, at blive straffet for at dele tanker eller tale rent ud af posen. De gode og dygtige siver stille og roligt væk, skolerne mister deres tiltrækningskraft, på både elever og medarbejdere. Og forvaltningen, som også mister de gode og dygtige, forvandles til et vikarbureau, hvor kerneopgaven skifter fra investeringsfokuseret lærer- og pædagogdrevet dannelse til, besparelsesorienteret, vikardrevet få-tiden-til-at-gå-uden-for-meget-ballade. Lidt om det modsatte - psykologisk tryghed - her: https://amycedmondson.com/psychological-safety/

 

Vi mener der skal investere modigt, målrettet og mærkbart

 

De rette investeringer kan gøre en mærkbar forskel netop nu. Og vi har ikke har brug for at grave sparehullet endnu dybere. Hos regeringen er der politisk vilje ift. til at investere i de danske skoler. Se regeringens udspil og Danmarks Lærerforenings positive reaktion her: https://www.dlf.org/nyheder/2023/marts/dlf-gode-takter-i-regeringens-planer-ominvesteringer-i-skole-sporskifte-og-professions-uddannelser

 

Vores bemærkninger lægger sig i forlængelse af regeringens – vi skal tilpasse og optimere, og samtidig investere modigt, målrettet og mærkbart i vores skoler i LTK.

 

Bemærkninger til nogle af de 10 strukturelle emner der opstilles I Høringsbrevet Økonomiudvalget oplister 10 områder der skal analyseres med henblik på optimering og tilpasning. Det synes vi er en god ide, så længe det også betyder rettidige investeringer. Særligt, men ikke kun ift. organisering af klubområdet, skoledistrikter, klassekvotienter og budgetmodellen på skoleområdet. Og når man går i gang med, at sammenligne med nabokommunerne ift. normeringer og undervisningstid, så kan man måske investere i et længerevarende, gensidigt inspirerende læringsfællesskab, til gavn for alle. Og så mener vi det er værd at undersøge, hvordan der kan investeres i at øge den psykologiske tryghed i og mellem skolerne og forvaltningen. På den måde sikrer at arbejdet på både skoler og i forvaltningen udføres af medarbejdere som vi kan lære af, som kan gøre os dygtigere, og som skaber bedre resultater.

 

Vi taler om en kultur med understøttende strukturer, hvor der er fokus på produktive diskussioner og samtaler, som gør det muligt at forebygge problemer og sikre at målene bliver nået i fællesskab, fordi den enkelte medarbejder har mindre fokus på at beskytte sig selv mod at blive opfattet negativt af kolleger og ledere, eller mod at miste ressourcer. Og det frigiver energi, da man ikke længere bruger mentale ressourcer på, at håndtere indtryk, undgå fejl eller utilsigtede afsløringer (Delizonna, 2017).

 

Samarbejde, dialog er vigtigere end nogensinde – og den trives bedst i en kultur hvor kvaliteten af samtalerne løftes højt, på en bund af oplevet psykologiske tryghed.

 

Venlig hilsen

Kenneth Børgesen

Formand for bestyrelsen på Kongevejens Skole

Fælles indledning fra Skolerådet ift. høringsvar vedrørende besparelsesforslag til budget 2023 afgivet den 10. april 2023.

I skolerådet følger vi inklusionsprojektet, og deltager samtidig i dialogmøderne med Skoleudvalget. Vi er glade for samarbejdet med forvaltningen og tror på, at dialog er vejen frem mod bedre skoler. Og så er vi glade for muligheden for at afgive høringssvar – og for at blive lyttet til.

 

I skolerådet arbejder vi på forskellige måder sammen om alle høringssvar. Lige fra at skrive vores egne, som de øvrige medlemmer af skolerådet så læser igennem, til at skrive fælles høringssvar, som vi også har gjort. Og vi er både glade for og berigede af det åbne og tillidsfulde tværgående samarbejde mellem forældrebestyrelserne på skolerne i Lyngby Taarbæk kommune. Denne gennemsigtighed og det tætte samarbejde øger kvaliteten af det arbejde, den enkelte forældrebestyrelse udfører på hver af vores skoler.

 

I forhold til dette høringssvar har vi læst og står bag hinandens høringssvar, både når det gælder lokale forhold på den enkelte skole, og når det kommer til betragtninger der omfatter alle skoler og forvaltningen. Herunder fx … de indsigelser og bekymringer som Trongårdsskolen giver udtryk for i deres høringssvar. Eller forslaget fra Kongevejens skole om (også) at investere sig ind i fremtiden …

 

Afsluttende i forhold til budget, vil vi gentage vores grundlæggende værdigrundlag om, at vi skal investere – ikke spare – os ind i fremtiden.

 

Bedste hilsner

Skolerådet

På Kongevejens skole investeres der årligt ca. 66.114 kr. per elev (2021). Det er den 13. laveste udgift sammenlignet med landets 98 kommuner. Ikke desto mindre er der generelt god social trivsel (175 plads) og god faglig trivsel (70 plads blandt landets 1.323 grundskoler). Vi ligger også relativt godt placeret i forhold til andre skoler, når det kommer til Ro og Orden, og Støtte og Inspiration. Og så er skolens ca. 85 medarbejdere dygtige til at løfte vores ca. 750 elever fagligt, med et karaktergennemsnit på 9,2, som er over både landsgennemsnittet og snittet i LTK (dingeo.dk og skolens hjemmeside, hentet 11/4-23).

 

Samtidig er vores 85 lærere, pædagoger, ledere og andre medarbejdere som i resten af kommunen, både synligt og mærkbart pressede af covid-effekter, inklusionsprojekt, mellemformer, stigende kompleksitet i et voksende antal børnesager, langtidssygdom mm. Og som om det ikke var rigeligt, nu også af store besparelser i år, og endnu større i de kommende år. På skoleområdet præsenteres 16 spareforslag til eksekvering i 2023. Vi noterer os, at det er en mange-bække-små plan. Det kan lade sig gøre i år, men hvad med næste år, og årene efter, hvor der skal spares endnu mere? Endnu flere og større besparelser som rækker ind i skolen, vil øge presset yderligere på hver eneste af vores, de øvrige skolers og en del af forvaltningens dygtige og engagerede medarbejdere. Når pres og krav overstiger vores medarbejderes ressourcer i en længere periode, udgør det en trussel mod helbredet og kan føre til psykisk sygdom (https://psykiatrifonden.dk/viden/temaer/stress).

 

Vores pointe er, at det ikke er nok at glæde sig over det første afsnit. Det er dejligt, men samtidig kun den del af isbjerget der er synlig. Vores andet afsnit ovenfor og det vi skriver herunder, er den del af isbjerget der usynligt gemmer sig under overfladen. Det er afgørende at tænke dette med, i de overvejelser og analyser der igangsættes ift. besparelser på skolerne.

 

En anden konsekvens af det øgede pres, kan være, at den psykologiske utryghed forstærkes. Ifølge Folkeskolen.dk har +89 lærere alene i årets første to måneder fået besked om, at der ikke er råd til dem næste skoleår. På vores og på de andre skoler i LTK, går snakken om hvem der bliver den næste. En leder, sekretær, koordinator, specialkonsulent, pædagog, lærer eller andre, som skæres væk?

 

Et i-værste-fald scenarium kunne se sådan her ud: Flere og flere lærere og pædagoger (og medarbedjere i forvaltningen) vil frygte at blive set som uvidende, inkompetente eller forstyrrende. Ingen tør indrømme fejl eller stille spørgsmål. Der udveksles langt mindre information, og forslag, ideer og nye initiativer er få. Tilbagemeldinger, feedback, og kollegial opbakning svinder ind, og den enkelte oplever, at blive straffet for at dele tanker eller tale rent ud af posen. De gode og dygtige siver stille og roligt væk, skolerne mister deres tiltrækningskraft, på både elever og medarbejdere. Og forvaltningen, som også mister de gode og dygtige, forvandles til et vikarbureau, hvor kerneopgaven skifter fra investeringsfokuseret lærer- og pædagogdrevet dannelse til, besparelsesorienteret, vikardrevet få-tiden-til-at-gå-uden-for-meget-ballade. Lidt om det modsatte - psykologisk tryghed - her: https://amycedmondson.com/psychological-safety/

 

Vi mener der skal investere modigt, målrettet og mærkbart

De rette investeringer kan gøre en mærkbar forskel netop nu. Og vi har ikke har brug for at grave sparehullet endnu dybere. Hos regeringen er der politisk vilje ift. til at investere i de danske skoler. Se regeringens udspil og Danmarks Lærerforenings positive reaktion her: https://www.dlf.org/nyheder/2023/marts/dlf-gode-takter-i-regeringens-planer-ominvesteringer-i-skole-sporskifte-og-professions-uddannelser Vores bemærkninger lægger sig i forlængelse af regeringens – vi skal tilpasse og optimere, og samtidig investere modigt, målrettet og mærkbart i vores skoler i LTK.

 

Bemærkninger til nogle af de 10 strukturelle emner der opstilles I Høringsbrevet

Økonomiudvalget oplister 10 områder der skal analyseres med henblik på optimering og tilpasning. Det synes vi er en god ide, så længe det også betyder rettidige investeringer.

 

Særligt, men ikke kun ift. organisering af klubområdet, skoledistrikter, klassekvotienter og budgetmodellen på skoleområdet. Og når man går i gang med, at sammenligne med nabokommunerne ift. normeringer og undervisningstid, så kan man måske investere i et længerevarende, gensidigt inspirerende læringsfællesskab, til gavn for alle. Og så mener vi det er værd at undersøge, hvordan der kan investeres i at øge den psykologiske tryghed i og mellem skolerne og forvaltningen. På den måde sikrer at arbejdet på både skoler og i forvaltningen udføres af medarbejdere som vi kan lære af, som kan gøre os dygtigere, og som skaber bedre resultater.

 

Vi taler om en kultur med understøttende strukturer, hvor der er fokus på produktive diskussioner og samtaler, som gør det muligt at forebygge problemer og sikre at målene bliver nået i fællesskab, fordi den enkelte medarbejder har mindre fokus på at beskytte sig selv mod at blive opfattet negativt af kolleger og ledere, eller mod at miste ressourcer. Og det frigiver energi, da man ikke længere bruger mentale ressourcer på, at håndtere indtryk, undgå fejl eller utilsigtede afsløringer (Delizonna, 2017).

 

Samarbejde, dialog er vigtigere end nogensinde – og den trives bedst i en kultur hvor kvaliteten af samtalerne løftes højt, på en bund af oplevet psykologiske tryghed.

 

Venlig hilsen

Kenneth Børgesen

Formand for bestyrelsen på Kongevejens Skole

Afgivet af: Kongevejens Skolebestyrelse, den 26. september 2022

 

1. Resume

Skolebestyrelsen på Kongevejens Skole noterer med tilfredshed, at der sker en opprioritering af PPR. Bestyrelsen er dog fortsat bekymrede over, at skolerne ikke tildeles mere økonomi til at rumme omstillingsopgaven. Konsekvensen er, at omstillingen går ud over almenområdet.

Bestyrelsen vil derfor opfordre til, at der udvikles en økonomisk model, hvor almenskolen og specialområdet (inkl. de visiterede og skolefinansierede timer) adskilles, således at en håndtering af det stigende behov på specialområdet ikke fortsat sker gennem besparelser på almenområdet, idet almenområdet hermed gradvist udhules.

 

2. Små investeringer sker for at give store besparelser – men hvad med trivslen?

Vi er udfordret på det specialiserede børne- og ungeområde. Bl.a. pga. markant øget mistrivsel i dette område. Omstillingsplanerne har beskrevet, at der investeres i en tidligere og hyppigere opfølgning på indsatser og en udvikling af nye tilbud og indsatser, der kan være med til forebygge mere indgribende indsatser på det specialiserede område. Vi er glade for, at der tænkes mere i investeringer end besparelser her. Vi ved på alle skoler i LTK, at ingen kommer til at spare sig til forbedringer - for der er ikke mere at spare på længere. Vi er også spændte på, hvad der kommer ud af, at Konservative, SF, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre, Enhedslisten og Nye Borgerlige, er enige om at følge omstillingsarbejdet tæt, herunder fremdriften og resultaterne samt behovet for eventuelle yderligere indsatser. For vi håber, ja nærmest insisterer på, at når arbejdet følges af de politikere vi har valgt i LTK, så er det med afsæt i målsætningen for hele omstillingsprocessen, om mindst den samme eller øget trivsel og læring for alle børn. Vi håber også, at ’indsatser’ tager afsæt i, at ethvert tiltag i omstillingsprocessen – altså i enhver, mere eller mindre synlig, mellemform, kun lader sig gøre, når de nødvendige og aftalte ressourcer følger med, i en åben og gennemsigtig samtale mellem politikere, forvaltning, skoleledere og bestyrelser (hvor eleverne også er repræsenteret). Vi er også skeptiske og bekymrede, fordi et stærkt stigende antal børn og unge mistrives. Der er mange flere sager og de er langt mere komplekse. På landsplan, i LTK og på Kongevejens skole (KO). PPR har i lang tid ikke kunne følge med og det er fortsat tilfældet.Den psykolog der er tilknyttet KO skal bistå 2 skoler og 4 daginstitutioner. Det ville være meget med 800 sager om året – med over 1.000 er det, som politikere og forvaltning også anerkender, en umulig opgave. Og behovet er der fra både almen- og ikke blot specialområdet. I udkast til budgetaftale remses en række besparelser op, og så en investering som vi ubetinget burde være glade for, nemlig en – forhåbentlig – mærkbar oprustning af PPR. Det bekymrende i denne ellers opmuntrende investering er bl.a. om PPR i LTK lykkes med at identificere, tiltrække og ikke mindst fastholde de psykologer, som har den afgørende erfaring og ekspertise på dette område. Og hvis det så lykkes så er vores fokus på side 2 under den ’nødvendige budgetprioritering’, på besparelser. Der står: Såfremt behovet ikke prioriteres, vil det have betydning for realiseringen af de besluttede omstillinger på specialundervisningsområdet, hvor budgettet de kommende år er reduceret med hhv. 6,0 mio. i 2022, 8,3 mio. kr. i 2023, 10,3 mio. kr. i 2024 og 10,0 mio. kr. i 2025 og frem. Disse budgetreduktioner forudsætter et styrkede forebyggende arbejde, bl.a. gennem PPR-indsatsen, hvilket ikke er muligt med de nuværende ressourcer. De besluttede gevinstrealiseringer vil således skulle genberegnes og nedskaleres, såfremt budgetbehovet ikke prioriteres.Vi forstår den afsluttende og opsamlende afsnit om opnåelse af budgetreduktioner, som et mål i sig selv. Det understøtter vores stærke bekymring om, at dette især er en spareøvelse. Vi håber vi tager fejl.

 

3. Vi ønsker os klar og gennemsigtig inddragelse af skoleledere og bestyrelser

Parterne i kommunalbestyrelsen skriver, at de … er enige om, at der i 2023, med baggrund i nyere forskning, skal gennemføres en analyse af muligheder i at igangsætte yderligere forebyggende indsatser på skoleområde, der kan være med til at vende denne udvikling. Skolebestyrelser og elever inddrages i analysen. Og når nu kommunalbestyrelsen specifikt understreger, at man ønsker at inddrage nyere forskning, så henviser vi til Danmarks Evalueringsinstituts analyse af mellemformerne - som der i praksis er tale om når vi taler omstilling. Analysens titel er: Mellemformer: Inkluderende læringsmiljøer i folkeskolen (2022) og i resumeet (s. 6) kan man læse følgende: ”I folkeskolen skal undervisningstilbud tilrettelægges med rammer, tilgange og metoder, der imødekommer behovet hos den enkelte elev og samtidig skaber et samlet læringsfælleskab med andre elever.” (BUVM 2021, side 5). Denne hensigtserklæring indkredser den politiske ambition om, hvordan man i den danske folkeskole ønsker at gribe inklusionsudfordringerne an, nemlig som en balance mellem at imødekomme den enkelte elevs behov og at sikre eleven en plads i fællesskabet. Lovgivningen tilsiger, at elever med særlige behov i videst muligt omfang bør undervises i almenmiljøerne fremfor at blive udskilt til segregerede specialundervisningstilbud. For at det kan lade sig gøre, skal skolerne tilrettelægge undervisningen, så elever med behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand får passende støtte og nødvendige hjælpemidler og dermed kan deltage i og få udbytte af undervisningen. Og så følger en passus, som er helt afgørende for os på Kongevejens Skole: Det er skolelederens ansvar at vurdere, hvorvidt konkrete elevers særlige behov kan imødekommes inden for den enkelte skoles specifikke rammer, eller om et segregeret specialundervisningstilbud i stedet bør komme på tale. Visionen om inklusion har vi tilsluttet os fra omstillingsprojektets start. Under den ubetingede forudsætning, at de nødvendige ressourcer følger med, så det ikke ender med at være et eksklusionsprojekt, hvor alle børn trives dårligere, lærer mindre på skoler der ikke har ressourcerne til at håndtere den store gråzone der kaldes for ’mellemformer’’. Det er afgørende for os, at vores skoleledelse træffer endelig beslutning om hvorvidt skolen kan rumme konkrete behov. Som vi skriver i det indledende resume, så vil bestyrelsen opfordre til, at der udvikles en økonomisk model, hvor almenskolen og specialområdet (inkl. de visiterede og skolefinansierede timer) adskilles, således at en håndtering af det stigende behov på specialområdet ikke fortsat sker gennem besparelser på almenområdet, idet almenområdet hermed gradvist vil blive udhulet.

 

På vegne af skolebestyrelsen på Kongevejens Skole

Kenneth Quistgaard Børgesen, formand for bestyrelsen

Forvaltningen i Lyngby-Taarbæk Kommune har som led i budgetprocessen for 2023 udarbejdet det administrative budgetforslag for 2023-26. Budgetforslaget er offentliggjort og sendt i høring hos de hørringsberettigede parter – heriblandt skolebestyrelserne i LTK - frem til 13. september 2022 kl. 12.

 

Nedenfor følger høringssvar fra skolebestyrelsen på Kongevejens Skole

 

Vores svar fokuserer på de alvorlige bekymringer, vi har på vegne af udviklingen – eller den potentielle afvikling – af kvaliteten i vores skoler. I forbindelse med kommunens budgetaftale 2020-2023 vedtog kommunalbestyrelsen (KB) at arbejde med omstillinger på det specialiserede børneområde og specialundervisningsområdet. Formålet med at lave disse omstillinger var ifølge KB

 

’at styrke kvaliteten på området og til at mindske udgiftspresset, som bl.a. følger af voksende udgifter til specialundervisning, specialtilbud og dagbehandling’.

På skolerne oplever elever, forældre, personale og ledelse tydeligt politikernes og forvaltningens ønske om at spare i forbindelse med omstillingsprocessen. Vi oplever desværre også, at skolerne primært selv må lægge økonomi til det meste af det, der handler om at styrke kvaliteten på området. Det er vores fokus i dette høringssvar.

 

Omstillingsprogrammet udhuler kvaliteten i almenskolen

 

I budgetforslag 2023-26 fremgår for kommunens folkeskoler et uændret budget for de kommende år. Dette finder vi meget bekymrende, fordi den udvikling, der sker på skolerne, pt. langt fra er uændret.

I forbindelse med omstillingsprogrammet for specialundervisning er der et klart behov for, at folkeskolerne tilføres ekstra midler til at løfte denne opgave. For med opgaven med at hjælpe disse børn bedst muligt, følger et øget behov for støttetimer, og en del af disse skal skolerne selv finansiere. Derudover er der en periode forud for at skolen får tildelt visiterede timer, som også skal finansieres. Ydermere er de visiterede timer ofte utilstrækkelige og dækker f.eks. ikke, at medarbejdere også skal have løn i sommerferier m.v.

 

Alt dette betyder allerede nu, at almenskolen finansierer det, der før var finansieret under specialundervisning – uden at der tilføres midler til opgaven. Hermed udhules tilbuddet i almenskolen – og det finder vi som forældre meget problematisk. Udviklingen det seneste år viser, at behovet for støtte er stigende. Allerede nu har vi på Kongevejens Skole således set en 4-dobling alene i de visiterede timer i forhold til sidste år. Omstillingsprocessen påvirker derfor allerede nu tilbuddet i almenskolen, da skolens specialundervisningspulje ikke kan dække de opgaver, som skal løses indenfor denne. Hermed følger et stort pres på almenskolen – direkte forårsaget af omstillingsprocessen.

 

Skolen kan naturligvis ikke bare undlade at sætte tiltag i værk for disse børn. Derfor kommer disse ressourcer nødvendigvis til at blive prioriteret over det øvrige budget. Der kan heller ikke blot hyres ad hoc vikarer ind til de visiterede timer, for opgaven skal helt åbenlyst varetages af kvalificeret personale, der kender børnene. Det bekymrer os også at se, at der ikke sker en større opprioritering af PPR, da sagsbehandlingstiden på udredninger i løbet af sidste skoleår var over et år – og i den periode får de børn ikke det rette tilbud, og det er skolen selv, der skal dække de tiltag, der iværksættes i perioden. Den lange ventetid kommer til at virke som en gatekeeper-funktion, hvorved man skubber problemerne ud på skolerne.

Vi har sagt det før!

 

Ligesom vi citerede forvaltningen i vores høringssvar i 2021 vedr. forvaltningens formål med omstillingsprocessen, så gør vi det også her: ’kvaliteten i arbejdet på både almen- og specialområdet skal bevares eller øges samtidig med at udgifterne skal sænkes’.

 

I høringsbrevet vedr. omstillingen (2021) nævnes også ’investeringer, som skal bidrage til en mere bæredygtig drift af området samtidig med, at kvaliteten bevares eller øges, og flere børn lykkes i tilknytning til almenområdet’. Forslagene peger på det, der kaldes en ’tværfaglig og helhedsorienteret tilgang med fokus på forebyggelse, tidlige indsatser i almenmiljøet samt øget tværfagligt samarbejde.’

 

Hvis omstillingen skal blive en succes, kræver det, at skolerne har økonomi til at ansætte kvalificeret og tilstrækkeligt personale til opgaverne, og at disse er finansieret hele skoleåret udenom almenskolens budget. Der bør ske en opdeling, så det ikke er almenskolen, der skal agere buffer i forhold til svingninger i behovet for støttetimer etc.

 

Også dette adresserede vi i vores høringssvar vedr. omstillingen i 2021. Vi skrev bl.a., at hermed kommer investeringerne i fokus som en afgørende forudsætning for målopnåelse, herunder eventuelle fremtidige besparelser. Termen ’Bæredygtig drift’ forstår vi fortsat som ’kvalitet i både handlinger og effekt´. Vi har på møder med forvaltningen forstået det sådan, at tilstrækkelige og forventningsafstemte investeringer i bl.a. kompetenceudvikling hos både medarbejdere, specialister og ledelse ses som en afgørende forudsætning for at lykkes med projektet.

Hvis omstillingen ikke lykkes, forudser vi, at mange forældre vil vælge de private skoler i stedet for kommunens folkeskoler, og så kan udfordringerne og omkostningerne, hvor børn med særlige behov udgør en større andel i folkeskolerne, blive endnu højere for kommunen, end hvis man i stedet er på forkant nu og sikrer, at der er økonomi bag projektet.

Fra Kongevejens Skole vil vi endnu en gang understrege, at projektet først og fremmest må være til for at øge trivsel, fællesskab og undervisningskvalitet for alle børn og unge i både almen- og specialtilbud, ikke mindst de sårbare børn og unge i kommunen. De økonomiske incitamenter må være sekundære. Kun med sådan et perspektiv vil der være basis for at realisere den transformation af specialområdet og special-indsatserne, som vi alle ønsker os.

 

På vegne af bestyrelsen på Kongevejens Skole

Jane Skaftved Mathiesen (medlem af bestyrelsen)

Katrine Krone (næstformand)

Kenneth Quistgaard Børgesen (formand)

Skolebestyrelsen på Kongevejens Skole er generelt optaget af, at klasser dannes på grundlag af de kapaciteter der er til rådighed på skolen, samt i et niveau, der kan gennemføres forsvarligt, både fagligt og socialt for børnene og for medarbejdere.

 

I forbindelse med tidligere høringssvar til klassedannelse 2020/2021, ønskede Lyngby-Taarbæk Kommune at øge klassekvotienten, pga. det øgede pres på skolerne. Den gang som nu, anførte vi, at det ikke var hensigtsmæssigt at a) pludseligt og uden særskilt politisk behandling at ændre klassekvotienter efter ”forgodtbefindende” og b) fylde klasserne til bristepunktet allerede ved skolestart vel vidende at der som hovedregel er en nettotilvækst i indskolingen på 1-3 børn pr klasse.

 

Kongevejens Skole lokaler er ikke egnede til så store klasser og det vil betyde overfyldte lokaler på længere sigte.

 

Det er uden tvivl en udfordring for kommunens skoler, at der er en så stor tilvækst af skolebørn, men det løses ikke ved en gradvis og tilnærmelsesvis rituel forøgelse af klassekvotienter.

 

Når det er sagt, ønsker Skolebestyrelsen, at skolen sikres yderligere midler til bedre undervisningsforhold for store klassetrin, som det vil være gældende for klasserne 2023/2024, såfremt Kongevejens Skole tildeles mere end 24 elever pr klasse ved skolestart primo august 2023. Til dette formål ønsker vi, at der tilføres en sær-bevilling til sådanne klasser, så der gives mulighed for flere to-lærer timer for det pågældende klassetrin. Dette kan ikke til fulde afbøde effekten, men medvirke til, at undervisningen og den sociale trivsel styrkes.

 

Dette bør dog ikke være løsningen på længere sigte, hvor der i høj grad er behov for gennemtænkte tiltag for at imødekomme den øgede søgning til kommunens skoler.

 

Skolebestyrelsen på Kongevejens Skole d. 24.6.2022

 

Ved Suzanne Bojang.

Formålet med høringssvaret er, at give input til en efterfølgende politisk drøftelse af og stillingtagen til, hvilke forenklinger der med fordel kan ske på området. Vi har i skolerådet fundet det hensigtsmæssigt, at afgive fælles høringssvar.

Her er vores refleksioner i forhold til forenklinger (inden for lovens rammer) af det beskrevne styringsunivers på Skoleområdet. Vi er helt med på, at der er lokale forskelle – og dem vil vi gerne drøfte med både forvaltning og politikere, når det centrale ambitionsniveau er på plads. Som altid understreger vi, at vi skal investere – ikke spare – os ind i nu- og fremtidens skolevæsen i Lyngby Taarbæk Kommune.

Alle skolers skolebestyrelser og skolerådet (herefter ’vi’) takker for modtagelsen af dokumentet ” Styring på skoleområdet lovgivning strategier og forvaltningsmæssige rammer til høring”. Dokumentet giver et fint overblik over gældende love, politikker, strategier etc. for skoleområdet i LTK , og kunne med fordel sammenskrives til et sammenhængende dokument for skoleområdet i LTK, eller som minimum løbende ajourføres så det for kommunens skoler er let tilgængeligt.

Mere konkret foreslår vi, at skoleudviklings-, naturfags-, inklusions- omstillings-, tidligt, forebyggende indsatsstrategierne og SSP handleplanen bør opdateres, optimeres og skrives sammen. Og herefter udgøre omdrejningspunktet i LTK’s ressourceunderstøttede ambition på skoleområdet. Den sunde sjæl kræver som bekendt et sundt legeme. Mad og måltider, sundhed, idræt og bevægelse, kultur, bibliotek og bæredygtighed er derfor det grundlæggende fundament vi bygger på. Disse strategier bør ligeledes opdateres, optimeres og skrives sammen.

Et eksempel på en mulig opdatering og præcisering, er naturfagsstrategien, som politisk blev vedtaget i 2017. Det er fem år siden og der er taget kvantespring i forhold til både indhold, didaktik og format. Eksempelvis har LTK lavet en aftale med LIFE fonden, der ligesom Microsoft ligger i Lyngby, om bl.a. udvikling af motivation for de tekniske- og naturfaglige fagområder. Hvad betyder det fx med afsæt heri, at LTK vil være ’de dygtigste indenfor de tekniske- og naturvidenskabelige fag’ og at ’flere børn og unge skal finde

området interessant’?

Med afsæt i ovenstående, ønsker vi os, at materialet med de konkrete politiske målsætninger, bliver sammenskrevet for at man politisk tager ansvar for at luge ud i de mål, der lapper over hinanden. Det er en umulig opgave for os som skolebestyrelser, at danne os et samlet overblik over så mange målsætninger, og det giver anledning til at udtrykke vores behov for, at man politisk også tager stilling og prioriterer.

Et tilknyttet ønske fra bestyrelserne er, at praksis fremadrettet bliver, at de konkrete politiske mål, også konkretiseres lokalt og, at man politisk sikrer sig, at de konkrete mål følges op af økonomi. Et særligt opmærksomhedspunkt her, for alle skolers bestyrelser, er fokus på omstillingen og politisk bevågenhed på, at økonomi og de understøttende funktioner (herunder PPR, psykolog mm.) matcher den store omstillingsopgave, som er sat i gang på almenskolerne.

Vi vil gerne understrege, at vi oplever at Sorgenfriskolen er helt central i denne proces. Her kan alle skoler trække på dyb erfaring, udstrakt ekspertise og solide kompetencer. Men det kan vi kun hvis Sorgenfriskolen løbende tilføres ressourcer og prioriteres, ikke bare som en skole der kan noget særligt, men også et kompetencecenter. Det går ikke at fjerne ressourcer fra skolen – og slet ikke i en langstrakt omstillingsproces.

Det er med tilfredshed at vi noterer os, at der fra politisk side er et meget stort engagement og stor iderigdom i forhold til skoleområdet. Vi ser frem til, at de mange gode intentioner omsættes til konkret og ressourceunderstøttet praksis. Og vi vil på de måder det er muligt for os, gerne bidrage til dette. Med afsæt heri, mener vi, at dokumentet med fordel kan have en mere konkret og handlingsorienteret dimension, hvor bl.a. følgende fremgår: Ansvarlig, tidsplan, evalueringer, budget, budgetansvar osv. Så vidt vi ved findes der allerede en skabelon, som vi engang er blevet præsenteret for i Skolerådet såkaldte følgegruppe, men ikke har hørt mere til.

Vi ser det som afgørende, at Skoleudvalget – og som det fremgår af introduktionen, gerne sammen med os - finder en mere enkel måde at formidle strategierne på. For vi er helt enige med Skoleudvalg og kommunalbestyrelse i, at de nuværende 12 strategidokumenter er mere end almindeligt svære, at formidle til skoler, elever, forældre og øvrige borgere.

Vi har ingen generelle bemærkninger i forhold til, at skoleudvalget skulle ønske at forenkle styringen på skoleområdet. Vi forstår udmærket, at det kan være udfordrende med mange tiltag, der skal implementeres samtidig, men peger samtidig på, at vi helt grundlæggende ser det som et spørgsmål om afsættelse af ressourcer, for så kan rigtig meget lade sig gøre, også samtidigt. I den sammenhæng vil vi gerne understrege, at der skal være overensstemmelse mellem de opgaver, der planlægges som noget skolens ledelse skal varetage, og de ledelsesressourcer der udmeldes til skolerne. Vi anerkender selvfølgelig, at der kan være behov for en prioritering af rækkefølgen og at enkelte projekter kan have en længere tidshorisont. Vi ser ikke for os, at forenkling kan være en måde at neddrosle de politiske ambitioner om udviklingen af skoleområdet i LTK, og de mange gode ting for vores børns skoleliv.

Et punkt fangede især vores opmærksomhed. Det fremgår at kommunen forventer at spare knap 5 mio. kr. i forbindelse med implementeringen af ”Omstillingsstrategien på det specialiserede børne- og ungeområde og specialundervisningsområdet”. Vi ønsker her tydeligt at tilkendegive, at vi finder dette meget bekymrende. I forbindelse med vores drøftelse med forvaltningen om et NEST projekt på Kongevejens skole i efteråret 2021, blev det meget tydeligt, at der var urealistisk lave forventninger til den økonomi opgaven krævede, for at få hele rammen og dagligdagen på en almen skole til at hænge sammen. Vi håber, at den nye kommunalbestyrelse og skoleudvalget, vil se på omstillingsstrategien igen, og have fokus på de menneskelige og faglige gevinster ved en sådan strategi fremfor økonomiske gevinster.

I kommunen er der aktuelt sager vedr. støtte/specialpædagogisk bistand/etc., hvor skoleledelser har afventet svar fra visitationsudvalget/PPR i over et år. Det er utilstedeligt. Det er af største betydning, at de understøttende funktioner fungerer og er tilstrækkeligt bemandede. Dette kan tjene som eksempel på, at ressourcerne bag dokumenterne, konkret her f.eks. inklusions- og omstillingsstrategi, også skal være tilsvarende og udpeget. Ellers er det hele jo blot en skriveøvelse, med mulighed for omfattende, negativ effekt.

Afsluttende vil vi gerne nævne Holbæk kommune, hvor det siden sommeren 2021 har været de lokale skoler selv, der har bestemt, hvordan deres skole skal drives. Kommunens borgmester, Christina K. Hansen, mener, at den form for tillidsbaseret politisk ledelse er kommet for at blive. Hun opfordrer sine borgmesterkollegaer til at sætte deres skoler fri, når frikommuneforsøget udvides til alle 98 kommuner. Vi ønsker os et tæt samarbejde og en stærk dialog. Det vil vi gerne drøfte med jer. Og måske vores LTK tilpassede version - hvor vi både arbejder centralt og decentralt – kan danne ramme om hele sammenskrivningen.

Af alle ovenstående grunde mener vi, at forenklingsarbejdet bør være en proces som sker i et samarbejde mellem politikere, forvaltning, skoleråd og skoleledere.

Bedste hilsner

Kongevejens Skole og Skolerådet i LTK

Kenneth Quistgaard Børgesen

Næstformand i bestyrelsen på Kongevejens skole

Medlem af Skolerådet

Virum, 3.5.22

Til Center for Trafik, Miljø og Bæredygtighed

Att: Mette Dam Mikkelsen

Høringssvar fra skolebestyrelsen på Kongevejens Skole ad mail fra Mette Dam Mikkelsen den 22. april 2022 om trafiksikkerhedsplan omkring Kongevejes Skole

Indledning

Center for Trafik, Miljø og Bæredygtighed har ved mail af 22. april 2022 bedt om at få input til at udpege hvilke steder nær ved Kongevejens Skole, som vurderes farlige eller usikre ift. trafiksikkerhed, herunder komme med løsningsforslag og prioritere 2-3 projekter eller lokaliteter, som vurderes særligt vigtige i den henseende.

Indledningsvis skal det bemærkes, at skolebestyrelsen allerede har haft telefonisk kontakt til Mette Dam Mikkelsen, idet et kommende trafikforsøg med hastighedsnedsættelser i Lindevangskvarteret ikke synes sammentænkt med trafiksikkerheden omkring Kongevejens Skole, herunder de skolevejsprojekter, der blev defineret i 2017. Skolebestyrelsen stiller sig således meget undrende overfor, at trafikforsøget med hastighedsnedsættelse i Lindevangskvarteret ikke omfatter Bredevej, Kongsvænget og den del af Kongevejen, der går mellem Bredevej og Kongsvænget. Der gives i borgerundersøgelsen fra 2022 netop udtryk for, at en række kryds/punkter på netop disse veje er usikre eller decideret farlige. Som supplement til borgerundersøgelsen kan i øvrigt næves udkørslen fra Fyrrevang på Bredevej som usikkert punkt.

Skolens arbejde med og observationer om trafiksikkerhed

Skolebestyrelsen på Kongevejens Skole har vedtaget et princip om trafiksikkerhed. Princippet sætter rammerne for skolens arbejde med at styrke elevernes trafikvaner. Skolen har for et par år siden indgået aftale med Frilandsmuseet om at bruge museets bagindgang som skolevej en stor del af året, fordi presset på vejene op mod skolen (Bredevej, Kongevejen og Kongsvænget) er massivt. Tiltaget har i en vis grad aflastet presset i krydset Bredevej/Uglevang, hvor skolepatruljerne står, men kun fsva. cykler og gående. Der er stadig et meget stort antal biler, der skal igennem krydset om morgenen, og der er desværre biler, der kører stærkt og/eller presser skolepatruljerne til at flytte sig.

Med tilkomsten af en række store virksomheder i Hirschsprungshus på Bredevej 2 er der desuden sket en markant forøgelse af den kørende trafik fra Lyngby Omfartsvej og Kongevejen ind på Bredevej og på Bredevej, og krydset Kongevejen/Bredevej/Bredesvinget er da også udpeget som farligt i borgerundersøgelsen fra marts 2022. De farlige situationer opstår bl.a., når busserne skal bruge modsat vejbane for at dreje, når bilister kommer med høj fart fra Lyngby Omfartsvej ind på Bredevej, og når der på samme tid kommer biler fra alle fire veje, der udgør krydset.

Selvom der er indkørsel forbudt fra Bredevej ad Kongsvænget i et begrænset tidsrum om morgenen, opstår der farlige situationer på Kongsvænget, når fx beboere eller forældre vender deres biler på Kongsvænget. Dette var da også baggrunden fra skolevejsprojektet fra 2017 om bl.a. ensretning af Kongsvænget, jf. den fremsendte oversigt. Virum, 3.5.22

Den del af Kongevejen, der går mellem Bredevej og Kongsvænget, har kun cykelsti i den ene side, og om morgenen, hvor trafikpresset er højt, er det ”den forkerte side” forstået på den måde, at cyklisterne kører på den relativt smalle vej, som de deler med både biler og busser. Når cyklisterne skal dreje ned ad Kongsvænget for at komme ned til skolen, opstår der meget ofte trafikkaos, fordi der pga. en hæk ikke er plads til, at cyklerne kan holde ind til siden. Da Kongsvænget ikke er ensrettet, øges presset i krydset.

Input til trafiksikkerhedsplanen

På baggrund af ovenstående har skolebestyrelsen på Kongevejens Skole nedenstående input til, hvordan trafiksikkerheden omkring skolen styrkes.

1. Trafikforsøget i Lindevangskvarteret udvides, således at hastigheden på Bredevej og nedsættes til max 40 km/t og således at hastigheden på Kongsvænget nedsættes til max 30 km/t (pt er der tale om en anbefaling). Skolebestyrelsen deltager gerne i dialogen med Nordsjællands Politi, som også har været involveret i etableringen af skolevejen gennem Frilandsmuseet.

2. Krydset Kongevejen/Bredevej/Bredesvinget lysreguleres i tidsrummet 7:30-8:15, alternativt laves en fodgængerovergang inkl. tydelig skiltning, herunder fartbegrænsning, jf. punkt 1

3. Skolevejsprojektet fra 2017 på Kongsvænget gennemføres i sin helhed, alternativt prioriteres ensretning på hele Kongsvænget i tidsrummet 7:30-8:15 og der enten a) males tydelige, blå cykelstier i højre side af Kongsvænget fra Kongevejen og ned mod skolen og i højre side af Kongsvænget fra Bredevej og op mod skolen eller b) etableres ”2 minus 1 veje” på hele Kongsvænget, se denne rapport fra Vejdirektoratet: https://www.vejdirektoratet.dk/api/drupal/sites/default/files/publications/2_minus_1_veje.pdf

4. På det lille stykke af Kongevejen mellem Bredevej og Kongsvænget etableres cykelsti også i sydgående retning, og der sikres ved krydset Kongevejen/Kongsvænget plads til, at der kan holde cyklister på Kongevejen. Cyklisternes ”overgang” markeres med blåt hen over Kongevejen.

5. Skiltning med ”Standsning og Parkering forbudt” på Kongsvænget ud foran SFO og Klub gøres tydelig, fx med supplerende markeringer i vejbanen.

Tag endelig fat i undertegnede, hvis vi skal besigtige et eller flere steder sammen en morgen, eller hvis noget i øvrigt er uklart.

På skolebestyrelsens vegne,

Katrine Krone

Ja! Vi vil gerne starte en NEST klasse på Kongevejens Skole. Vi skal bare enes om økonomien, så vi kan gøre det ordentligt.

 

Baggrund for vores høringssvar

 

Børne- og Ungdomsudvalget (BU) godkendte i juni 2021, at forvaltningen kunne indlede en uformel dialog med skoler i kommunen om etablering af en NEST-klasse fra skoleåret 2022/2023. Der lægges op til, at NEST-klassen bliver etableret på 0. årgang i forbindelse med skolestart i forsommeren 2022, og at der hvert år udvides med en ekstra klasse nede fra. BU forventer, at forvaltningen løbende evaluerer NEST-klassen kvalitativt og kvantitativt i forhold til elevernes læring og trivsel med henblik på løbende justeringer og tilpasninger.

 

En NEST-klasse er en almenklasse, hvor undervisningen struktureres, så der skabes et læringsmiljø, der tilgodeser, at børn med autisme spektrum forstyrrelser (ASF) har behov for organisering og struktur. Den uformelle dialog resulterede i et konkret forslag til implementering af en NEST-klasse på Kongevejens Skole fra skoleåret 2022/2023.

 

Den uformelle dialog med forvaltningen og det forslag forvaltningen har fremsat danner baggrund for dette høringssvar fra Kongevejens Skole.

 

Når man læser om NEST lyder det enkelt og som noget ethvert oplyst samfund bør stræbe efter. I Kongevejens Skoles bestyrelse mener vi bestemt, at en sådan integration er værd at stræbe efter.

 

Men det er langtfra enkelt, og derfor lige et hurtigt spadestik ned i noget af det vi ved, fra den sparsomme forskning, om NEST-klasser.

 

Århus kommune har siden 2016 lavet følgeforskning på deres brug af metoden. Aarhus nævnes her fordi LTK tager afsæt i Aarhus-modellen. Og fordi Aarhus PPR af BU gøres til samarbejdspartner i et LTK NEST-projekt. Der er foretaget både kvantitative og kvalitative undersøgelser af børnene i Nest-klassens faglige, sociale og personlige udvikling i Aarhus Kommune. De kvantitative undersøgelser er lavet i et samarbejde mellem TrygFondens Børneforskningscenter og PPR Aarhus. Der blev lavet to evalueringer med det mål at følge udviklingen for børnene i de to første Nest-klasser over en årrække (fra skolestart i 0. klasse i 2016 og frem til slutningen af 2. klasse i 2019) (Mikkelsen, 2019; Nielsen et al., 2017).

 

Det understreges, at de foreliggende kvantitative evalueringsresultater skal vurderes ift. et forholdsvis lille datagrundlag, dvs. få børn, og med de begrænsninger, som det giver evalueringsmæssigt. Tre almene 0. klasser og tre 0. specialklasser blev udvalgt som sammenligningsgrundlag. Resultaterne fra undersøgelsen indikerer, at der var en positiv udvikling i Nest-klasserne, særligt for børnene med autisme. Samtidig var der også grund til at være opmærksom på den fortsatte udvikling og implementering af Nest (Nielsen et al., 2017; Århus PPR, 2019).

 

I den afsluttende evaluering, blev børnenes sociale og kliniske udvikling samt generelle trivsel sammenlignet med jævnaldrende i kommunens øvrige skoletilbud. Det blev også undersøgt, hvordan eleverne klarede sig fagligt i dansk og matematik, sammenlignet med hvad der forventes af børn på samme klassetrin. Hovedresultaterne var:

 

• at børnene med autisme udviste signifikant mindre adfærd, der forbindes med autisme, på undersøgelsens tidspunkt end fra start. Børnene med autisme havde oplevet en positiv udvikling, i så høj grad at halvdelen af børnene både af deres forældre og lærere blev vurderet til, at de samlet set ikke udviste symptomer associeret med autisme

 

• at børnene i Nest-klasserne lå på niveau med deres jævnaldrende i sammenligningsklasserne ift. trivsel og fravær, og der var ikke forskel på børnene med og uden autisme

 

• at børnene i Nest-klasserne fagligt klarede sig forventeligt eller bedre end referencenormen for deres klassetrin (Aarhus PPR, 2019).

 

Når vi i bestyrelsen læser om det positive potentiale for alle børn i en NEST-klasse som evalueringerne peger på, så læser vi samtidig, om en helt grundlæggende faktor, der afgør om NEST bliver en gave eller en katastrofe. Og det er den nødvendige investering i udviklingen af NEST i forhold til kompetenceudvikling og en permanent model for drift af NEST-klassen som en del af Kongevejens Skole. Og det fremhæver Børne- og Ungdomsudvalget da også i deres sagsfremstilling (bl.a. i juni 2021).

 

NEST - en gave eller en katastrofe

I 2020 afgav skolerådet en fælles udtalelse i forbindelse med omstillingsforslaget på det specialiserede børneområde og specialundervisningsområdet. Heri fremhævede alle skoler i LTK med én stemme, en stærk bekymring over økonomien i det generelle omstillingsprojekt. Og ligesom dengang, ser vi også i det forelagte NEST projekt mange risici, ikke mindst i forhold til gevinstrealisering. Derudover er vi fortsat bekymrede for om der politisk vil være udholdenhed i forhold til at fortsætte ambitionen, såfremt den ønskede tidlige gevinstrealisering udebliver - nu konkret i forhold til NEST projektet

 

Som vi påpegede for et år siden, understreger vi igen, at NEST projektet først og fremmest må være til for at øge trivsel, fællesskab og undervisningskvalitet for alle børn og unge i NEST-klasserne. De økonomiske incitamenter må være sekundære. Derfor har vi, som vi altid gør, diskuteret sagen i skolerådet og vi er kommet frem til denne fælles erklæring.

 

Fælles udtalelse fra skolerådet

 

Børne- og Ungdomsudvalget (BU) i Lyngby-Taarbæk besluttede på deres møde den 19. august 2021 at sende forslag til etablering af en NEST-klasse i Lyngby-Taarbæk Kommune i høring i skolebestyrelserne. I forslaget understreges det, at forslaget har betydning for skolestrukturen i hele kommunen.

 

BU fremhæver i høringsbrevet Aarhus kommune som har arbejdet med NEST siden 2016. Evalueringen fra Aarhus viser, at der, over en bred kam er positive effekter for ’alle børn’ ved at arbejde med NEST modellen. Det understreges, at man i NEST anvender ’kendte specialpædagogiske metoder og strategier på nye måder og især det grundforhold, at metoder og strategier anvendes af alle over tid ser ud til at have en positiv effekt for alle børn. Der er fast to voksne i en NEST-klasse, der underviser efter en struktureret co-teaching-model.

 

I høringsbrevet lyder det, at der kræves særligt uddannet personale, herunder lærere, pædagoger og ledelse. At skolen, inklusive SFO og klub, indrettes og rekonstrueres med egnede lokaler, samt at indsatsen sker systematisk og målrettet over lang tid. Hertil kommer den nødvendige og afgørende kompetenceudvikling, som skal påbegyndes i god tid før første hold starter, og derefter videreføres på årlig basis. Desuden er klassekvotienten lav hvilket påvirker NEST-klassens økonomi. Personalet omkring NEST klassen er centrale for barnets skole- og SFO tid, og det er forventeligt, at både lærere og pædagoger vil bruge ekstra tid til forberedelse, møder samt koordinering med øvrige faggrupper såsom psykologer. Både indledende investeringer og løbende udgifter til at drive en NEST klasse, ligger betydeligt over det, det koster at drive såkaldt almindelig skole.

 

I hverken Århus eller øvrige kommuner, som er i gang med eller planlægger NEST klasser, anses NEST for at være en spare-øvelse. Det er skolerådets bekymring, baseret på høringsmaterialet samt forudgående dialog med kommune og forvaltning omkring omstillingsprojekterne, at det kan være en for væsentlig drivkraft for Lyngby kommune. Det udspil til økonomi for en NEST klasse, som Kongevejens skole har modtaget, ligner på ingen måde den økonomi der anvendes til NEST klasser andre steder i landet. Den økonomi Kongevejens skole er blevet stillet i udsigt i forbindelse med etablering af en NEST klasse, står i skarp kontrast til det reelle ressourcebehov, beskrevet ovenfor. Det er derfor Skolerådets bekymring, at der ikke reelt vil være tale om et NEST projekt, idet de ressourcemæssige og økonomiske rammer og forudsætninger herfor ikke synes opfyldt.

 

Pointen er, at der er meget at vinde – og meget at tabe – for alle involverede.

 

Derfor har vi i Kongevejens Skoles bestyrelse grundigt drøftet, hvad vi som skole inklusive fritidstilbud, har brug for, med henblik på at skabe de bedst mulige rammer for det ønskede NEST projekt.

 

For at kunne have en realistisk drøftelse af dette, bad bestyrelsen per mail forvaltningen om at specificere projektets økonomi. Svaret blev givet til vores skoleleder, som på et efterfølgende bestyrelsesmøde orienterede bestyrelsen. Det gav os mulighed for at sammenligne med Århus-modellen, som er det projekt LTK lægger sig op ad og samarbejder med (se høringsbrev og referater fra møder i Børne- og ungdomsudvalget). Det giver dels anledning til nedenstående kommentarer, dels et bilag vedrørende normering og økonomi for NEST projekt (bilag vedlagt høringssvar).

 

NEST er ikke en spare-øvelse

 

I hverken Århus eller efterfølgende kommuner, som er i gang med eller planlægger NEST klasser, anses NEST som en spare-øvelse. Det er åbenbart det man ser for sig i Lyngby kommune. Det udspil til økonomi for en NEST klasse som Kongevejens skole har modtaget, ligner på ingen måde den økonomi der anvendes til NEST klasser andre steder – det vil direkte være misvisende at betegne Lyngby kommunes projekt som et NEST projekt, for det kan ikke lade sig gøre med den økonomi Kongevejens skole er blevet stillet i udsigt. Hvis der i stedet tilbydes den økonomi som NEST projektet klart beskriver, samt de ressourcer og det fokus der ligger i NEST tilgangen - og som andre kommuner budgetterer med, er Kongevejens skole umiddelbart imødekommende over for et NEST projekt, med afsæt i de gode erfaringer som er nævnt ovenfor. Og vi er også indforstået med, at kommunen har en bredere opgave end de børn vi normalt tager imod på Kongevejens skole.

 

Med det økonomiudspil vi aktuelt har modtaget, som grundlag for et NEST projekt på Kongevejens skole, må vi dog som skolebestyrelse frabede os etableringen af en sådan klasse på vores skole. En del af NEST modellen er, at forældre til børn i almen tilbud kan til eller fravælge NEST klassen. Som skolebestyrelse kan vi ikke anbefale, at nogen forældre tilmelder deres børn til et light/pseudo-NEST projekt. Vi har svært ved at forestille os, at forældre vil lægge barn til det.

 

Som angivet ovenfor, er der i et NEST projekt hele tiden 2 lærere på klassen og der er personale i frikvartererne også. Derfor budgetlægges i indskolingen med 2,4 årsværk lærerstilling og 0,4 årsværk pædagogstilling, samt 0,25 årsværk til support team (for mellemtrin og udskoling er tallet højere for der skal dækkes flere undervisningstimer). Kongevejens skole har fået tilbud 1 årsværk med lav pædagogløn .

 

I et NEST projekt er der ingen besparelse på SFO/Klub, og der anvendes hvad der svarer til specialskole/specialklasse tilbud på det område. Kongevejens skole har fået tilbudt 10 ekstra timer ugentligt i skoleuger, og 22 timer pr. uge i ikke skoleuge. Det betyder at NEST børnene ikke kan få samme SFO tilbud som andre børn.

 

Derudover skal der til et NEST projekt afsættes ekstra til materialer, supervision, løbende uddannelse og udvidet PPR betjening (sidstnævnte har Lyngby kommune udmeldt lidt ekstra midler til). I forhold til materialer har skolen fået oplyst at kommunens fælles inventarkonto kan ansøges.

 

Forud for et NEST projekt er en række investeringer, herunder særligt uddannelse af personale samt bygningsmæssig tilpasning. Begge dele er væsentlige investeringer. Vi har ikke fået oplyst hvor mange midler Lyngby kommune har afsat til det. Ydermere spiller tid en væsentlig rolle, da det ser ud til, at tage omkring et år, at blive klar til start. Det betyder, at der allerede nu skal allokeres ressourcer til kompetenceudvikling, indre og ydre strukturer med mere, hvis vi skal starte en NEST-klasse op i 2022.

 

Samlet set mangler der 1,2 mio. kr. pr. NEST klasse i forhold til det budget Kongevejens skole har fået tilbud. Dertil kommer investering i kompetenceudvikling og bygningsindretning. Se venligst Bilag vedrørende normering og økonomi for NEST projekt.

 

Men som vi skriver indledende:

 

Ja! Vi vil gerne starte en NEST klasse på Kongevejens Skole. Vi skal bare enes om økonomien, så vi kan gøre det ordentligt. Derfor en åben invitation:

 

Vi vil meget gerne invitere hele Børne- og ungdomsudvalget samt øvrige interesserede politikere i kommunalbestyrelsen til kaffe og en snak om levedygtig økonomi i NEST projektet på Kongevejens Skole. Her kan vi gå mere i dybden med de eksisterende tal. Og hvordan en sund økonomi i et NEST projekt på Kongevejens Skole ser ud. Såfremt invitationen imødekommes, foreslår vi at mødet koordineres mellem formanden for Børne- og Ungdomsudvalget, Gitte Kjær-Westermann og Suzanne Bojang (formand i KO bestyrelsen) eller Kenneth Quistgaard Børgesen (næstformand).

 

Vi håber meget I har lyst, for det har vi.

 

Venlig hilsen

 

Skolebestyrelsen på Kongevejens Skole

 

Link til Bilag

Virum den 18. juni 2020

 

 Høringssvar om klassedannelse 21/22. 



 

Skolerådet fremsætter her, med afsæt i de konkrete klassedannelser, nogle generelle betragtninger ift. klassedannelserne i de kommende år i LTK. Vi oplever, at størstedelen af skolerne i kommunen allerede udnyttes til fulde på deres kapacitet. Og at indtagelse af ekstra klasser på enkelte årgange ikke er muligt. Denne problemstilling har i en årrække været gældende i Lyngby Vest, hvilket efter flere år med utilfreds underkapaci-tet på Engelsborgskolen, nu har ført til en generel kapacitetsudvidelse. Samme tendens ses i Virumområdet, hvor skolerne herude skiftes til at tage en klasse ekstra, med alle de ressourcemæssige og fysiske udfor-dringer, det fører med sig. Omvendt ser vi også skoler med overkapacitet ift klassedannelser, ek-sempelvis i Lundtofte og Trongårds skoledistrikter. Overkapacitet medfø-rer samme udfordringer som underkapacitet - blot med omvendt fortegn. Det er uholdbart”. 

 

Vi er en 3 spors skole og har i år kun elever til to 0. klasser. Der oprettes 3 klasser men er der ikke kommet flere elever i senest 2. klasse slås 3 klasser sammen til 2. 

 

Forvaltningens prognoser tegner et billede af en samlet vækst i antallet af klasser i en årrække frem. Det vil i fremtiden således blive svært at imø-dekomme det samlede antal skolesøgende børn, med mindre kapacitets-udfordringen adresseres allerede nu og der laves fælles og lokale handle-planer for de enkelte skoler, der polstrer skolerne til at modsvare søgnin-gen af børn en årrække frem. Dertil kommer de nødvendige rammeæn-dringer i forhold til omstillingsprojektet, inklusive de allerede eksisterende mellemformer. Dette er ikke et nyt budskab fra skolerådet. Vi ser med bekymring på den samlede kapacitet på skolerne og på antallet af klasser i kommunen, målt op mod det antal børn der forventes at søge skolerne i LTK for 2022/23 og årene fremover. 

 

På Kongevejens skole konstaterer vi med tilfredshed, at der er planlagt 3 spor for den nye årgang. 

 

Fællessvar fra skolerådet

 

"Et samlet skoleråd ønsker at anerkende forvaltningens indsats i forhold til et både ambitiøst og vigtigt projekt for vores børn og unge i kommunen - samt at der blev lyttet til skolebestyrelsernes ønske om forlænget høringsfrist samt forudgående dialog med forvaltning og politikere.

 

Dog er vi generelt stærkt bekymrede over nogle af de grundlæggende antagelser bag omstillingsforslagene. Kompleksiteten i at få forudsætningsprojekterne til at spille sammen om at skabe det solide fundament, der skal til, for at realisere gevinsterne ved de øvrige omstillingsforslag, er en forandringsledelsesmæssig opgave af dimensioner.

 

Vi har en grundlæggende bekymring for projektets nuværende forventede løbetid. Fire år er ikke meget til en så grundlæggende transformativ og kulturel forandring. Dermed er vi også stærkt bekymrede over økonomien i projektet. Vi ser mange risici i forhold til gevinstrealisering på så tidlige tidspunkter i transformationen. Derudover er vi bekymrede for, om der politisk vil være udholdenhed i forhold til at fortsætte ambitionen, hvis tidlig gevinstrealisering udebliver.

 

Vi vil endnu en gang påpege, at projektet først og fremmest må være til for at øge trivsel, fællesskab og undervisningskvalitet for alle børn og unge i både almen- og specialtilbud og særligt de sårbare børn og unge i kommunen. De økonomiske incitamenter må være sekundære. Først med den indgangsvinkel vil der være basis for faktisk at realisere den transformation af specialområdet og -indsatserne, som vi alle ønsker.

 

Skolebestyrelserne i Lyngby-Taarbæk kommune ønsker derfor fortsat medinddragelse og vil gøre opmærksom på vigtigheden af at inddrage både ledere og medarbejdere inden for feltet i endnu større udstrækning gennem de kommende planlægnings- og realiseringsfaser."

 

Først et kort oprids af vores forståelse af baggrunden for at afgive høringssvar. Dernæst kommenterer vi først forudsætningsprojekterne, derpå selve projekterne og til slut en opsummering af vores oplevelse af situationen, vores håb og noget af det vi kan, vil og allerede byder ind med.

 

1. Vores forståelse af baggrunden for vores høringssvar - og lidt betænkelighed

 

I forbindelse med kommunens budgetaftale 2020-2023 vedtog kommunalbestyrelsen (KB), at arbejde med det KB kalder for ’omstillinger’ på specialundervisningsområdet. Formålet med at lave omstillingerne er ifølge KB ’at styrke kvaliteten på området og til at mindske udgiftspresset, som bl.a. følger af voksende udgifter til specialundervisning, specialtilbud og dagbehandling’.

 

To private konsulentfirmaer, Rambøll Management og senest Implement Consulting, har bidraget i forhold til oplæg og udformning af projekt, og en medarbejder fra Implement deltog i mødet, hvor forvaltningen præsenterede omstillingsarbejdet og de økonomiske forudsætninger for skolerådet.

 

Vi har en række betænkeligheder ved det foreliggende materiale fra Implement CG. Bl.a. at der, som vi forstår det, forventes et merforbrug i 2020 på 10 mio. kr. på specialområdet. Implement CG synes, som vi forstår det, at mene, at der årligt kan spares netop 10 mio. kr. Vi kan frygte, at Implement har haft som mål at få ’tallene til at gå op’. I sådan et perspektiv får Implement deres foreslåede udgift til konsulentbistand på 2,7 mio kr. til at ligne en rimelig og fornuftig investering. Og så er den allerede betalte konsulentbistand til Implement CG ukendt og derfor ikke medregnet. Men vi ved alle sammen, at det hele tæller. Hvordan vi vælger at investere LTK’s knappe (tilgængelige) ressourcer bliver i vores øjne helt afgørende for omstillingsprojektets succes.

 

Derfor værdsætter vi den inddragelse af os, der er sket fra forvaltning og politikere. Nu håber vi på, at vi med den efterspurgte inddragelse, skolernes høringssvar og fremadrettet inddragelse også får indflydelse på ressourceallokeringen, herunder vores eventuelle behov for ekstern bistand fra fx Implement CG.

 

De foreslåede udviklingsindsatser spænder over ansvarsområder, som organisatorisk er placeret i Center for Social Indsats (CSI), Center for Uddannelse og Pædagogik (CUP) samt i Center for Unge, Borgerservice og Arbejdsmarked (CUBA). Flere forvaltninger har således leveret forslag til, hvordan målet om både at styrke kvaliteten og mindske omkostningerne kan opnås.

 

De foreslåede omstillinger handler ifølge opgavestiller om, at dagtilbud og skoler skal gennemføre fem projekter:

 

1. Styrket dagtilbud og overgang til skole
2. Mellemformer
3. Øget tilbageslusning til almenskolerne
4. Unge-teamet (SSP og sagsbehandlere)
5. Børn og unge i begyndende mistrivsel

Der er anført fem ’forudsætningsprojekter’ som opgavestiller mener skal gennemføres for, at omstillingsprojekterne kan lykkes.

 

•  Kapacitets- og kompetenceopbygning af skoleområdet
•  Organisering af understøttende funktioner
•  Visitation, økonomimodel og styring
•  Fysiske rammer på skolerne
•  Fælles ledelse og retning

Vi er overbevist om, at både forvaltning og politikere har lagt et stort arbejde bag (forslaget til) denne proces. Og vi deler fuldtud visionen om at øge den kvalitet børn og alle øvrige interessenter oplever i forhold til indsatseffekten i både almen- og specialområdet - og alt derimellem. Såfremt den foreslåede proces efterfølgende kan føre til overflødiggørelse af visse omkostninger, så er vi også helt med her. Men det er investeringernes tyngde og kvalitet samt den målrettede og løbende brug ude på skolerne, som afgør om – og især hvad - der kan spares på området.

 

Vi er vist alle sammen enige om at dette projekt er komplekst. Sammen med skolerådet og lærerforeningen i LTK finder vi, at både forslag og konsekvenser er uoverskuelige. Og det allerede på det korte sigt.

 

Vi hæfter os ved at formålet med hele processen er, at kvaliteten i arbejdet på både almen og specialområdet skal bevares eller øges samtidig med at udgifterne skal sænkes. Denne ’mere for mindre’ tænkning er et velkendt fænomen i offentlig performance management (se fx CBS og AAU forskning på området). Og vi er indledningsvis nysgerrige efter, hvordan dette benchmark kan dokumenteres og måles så kvalificeret som muligt. Og ikke kun summativt (slut-evaluerende) men i høj grad også formativt (løbende - med henblik på udvikling). Det kræver, mener vi, bl.a. at definitionen af den ’kvalitet’ der skal ’bevares eller øges’ gøres målbar, både kvan- og kvalitativt. At der måles mere formativt end summativt. Og at alle interessenter får mulighed for at bidrage med data og løbende, deskriptive og fremadfokuserede analytiske indspark. Løbende inddragelse og medbestemmelse af alle relevante interessenter er dermed en game-changer for os i dette projekt.

 

Investeringer, hårdt arbejde, formativ evaluering og åben dialog som forudsætninger

 

Høringsbrevet nævner også ’investeringer, som skal bidrage til en mere bæredygtig drift af området samtidig med, at kvaliteten bevares eller øges, og flere børn lykkes i tilknytning til almenområdet’. Forslagene peger på det der kaldes en ’tværfaglig og helhedsorienteret tilgang med fokus på forebyggelse, tidlige indsatser i almenmiljøet samt øget tværfagligt samarbejde.

 

Hermed kommer investeringerne i fokus som en afgørende forudsætning for målopnåelse, herunder eventuelle fremtidige besparelser. Termen ’Bæredygtig drift’ forstår vi som ’kvalitet i både handlinger og effekt´ [se mere om dette hos fx. Van Dooren med fl. 2015). Vi har på møder med forvaltningen forstået det sådan, at tilstrækkelige og forventningsafstemte investeringer i bl.a. kompetenceudvikling hos både medarbejdere, specialister og ledelse ses som en afgørende forudsætning for at lykkes med projektet, inklusive de besparelser der måtte opstå som en naturlig følge af effekten af investeringerne.

 

Det betyder også, at vi som skole vedblivende skal arbejde hårdt for at lykkes med at kombinere vores eksisterende erfaring og kompetencer med den erfarings- og kompetenceudvikling, som er nødvendig i dette projekt. Det kræver gensidig åbenhed, tillid og respekt som kommer til udtryk gennem åben og inddragende dialog. Vi mener det er nødvendigt at se dette som et fælles projekt, fordi det bliver den fælles brug af de ressourcer der lægges i projektet, der vil afgøre effektens kvalitet.

 

2. Vores kommentarer til forudsætningsprojekterne.

 

Som skolebestyrelse har vi behov for at både se og bidrage til en konkret plan for, hvordan forudsætningsprojekterne bliver søsat. At forudsætningsprojekterne får den nødvendige tid og økonomi, således at der bliver skabt et solidt fundament for, at projekterne i omstillingen kan lykkes.

 

Vi mener, at det er nødvendigt med mere ledelsestid til alle skolerne. Alle ledelser skal have specifik viden på det specialiserede område, så de har de rette kompetencer til at lede denne omstillingsproces på den enkelte skole både i forhold til elever, forældre og personale. Det er langt mere end kompetenceudvikling, der er i spil her. Den grundlæggende og meningsbærende fortælling som understøttes af en række formelle strukturer, skal omstilles. Det gælder ikke blot for os på Kongevejens skole – det gælder for alle skolerne i LTK, for forvaltningen og for politikerne.

 

Hvis vi skal lykkes med at lede forudsætningsprojekter og projekter, så bliver ledelseskraft på tværs (mellem skoler og forvaltning) og lokal ledelse af den enkelte skole med sine særlige udfordringer afgørende for ledelseskvaliteten. Hele omstillingsprocessen vil kræve reflekteret og længerevarende investering i ledelses- og dermed kulturudvikling.

 

Vi har brug for fysiske rammer, der er mere end et lokale pr. klasse og en sammenhængende plan for det kompetenceløft, der er behov for hos lærere og pædagoger, i forhold til ikke blot at håndtere, men også at løfte kvaliteten for børn og medarbejdere ved øget ’tilbageslusning’. Desuden at PPR får ressourcer til at varetage supervision af personale, der skal arbejde med mellemformer. Investeringerne må i vores øjne sammentænkes lokalt til den enkelte og unikke skole - og LTK-globalt . Det hele kræver at ledelsen lokalt og LTK-globalt gennem åben dialog, lykkes med at få alle medarbejdere til at trække i samme retning.

 

Opsamlende har vi på Kongevejens skole ikke eksisterende rammer som vil kunne fremme omstillingsprocessen. Der kan utvivlsomt gøres noget ift. ’umiddelbare tilpasninger’ ligesom der formentlig er behov for anlægsinvesteringer. Og mere præcist kan vi næppe sige det før vi i tæt samspil har analyseret et mere konkret og målsat behov.

 

Vi er usikre på forventningerne til vores indsats, når det handler om visitation, økonomimodel og styring. Med mål om et ’mere decentralt økonomiansvar’ samtidig med, at der skal udvikles ’en (ny) model for visitation og økonomistyring’, så må der skulle tilføres en eller anden form for ressourcer. Og det kræver vel alt andet lige en opgradering af den eksisterende struktur for dette på skolen. Målet er, at der skal kunne handles ’mere proaktivt end i dag’.

 

Kapacitets- og kompetenceopbygningen handler om at løfte det, der kaldes ’inkluderende læringsmiljøer’. Formålet er at ’styrke den faglige kapacitet (viden og evner til at levere de nødvendige indsatser på almenskolerne) og kapabilitet’ (flytte ressourcer fra special- til almenområdet). Implement vurderer ikke, at dette kræver investering – formentlig begrundet i ressourceallokering fra special- til almenskolerne. Vi antager, at det hviler på den forudsætning, at ressourcerne kan overflyttes 1:1. Det tror vi ikke de kan – og vi mener også, at der skal investeres i kompetenceudvikling hos de relevante faggrupper på skolerne.

 

Organiseringen af de understøttende funktioner hvilker på, at der afsættes to årsværk til opbygning samtidig med omstilling i en toårig periode svarende til ca. 1 mio. årligt i to år. Det har vi svært ved at forholde os til – men vi aner et mønster i investeringsforståelsen. Og det peger for os at se i retning af, at det er vigtigt (for Implement CG) at vise, at besparelserne betaler (mere end) investeringerne. Selv i et ’mere-for-mindre’ fokus er det et ufrugtbart mål som vender hele omstillingsprocessen på vrangen: Vi sparer, for at kunne investere noget af det vi sparer. Vi minder om, at målet med omstillingsprocessen er at løfte den oplevede kvalitet i vores kerneydelser for både (almenskole- og specialskole-) elever og medarbejdere.

 

3. Vores kommentarer til projekterne

 

Styrket dagtilbud og overgang til skole

Vi mener, at dette kræver en styrkelse og systematisering af den nære familierådgivning for at kunne hjælpe de sårbare børn i overgangen mellem dagtilbud og skole. Men er der afsat ressourcer til ledelsestid og kompetenceudvikling til dette? Jo tidligere jo bedre, må vel være det oplagte udgangspunkt for den bedst mulige omstillingsproces. Det forudsættes, at det pædagogiske personale opkvalificeres i forhold til de specialpædagogiske og socialfaglige kompetencer, men der synes ikke umiddelbart at være afsat ressourcer til denne kompetenceudvikling. Der vil i starten af omstillingsperiodens fokus på tidlig opsporing sandsynligvis være et forøget ressourceforbrug, fordi der i starten vil komme flere børn i mellemformer eller kortvarige specialforløb.

 

Mellemformer

Vi mener, det er vigtigt at få et overblik mhp. systematisk erfaringsindsamling ift. de eksisterende mellemformer på både vores og de øvrige skoler. Dette kan bidrage til at skabe forståelse for og indblik i, hvordan de nuværende mellemformer fungerer for børn og medarbejdere.

 

Vi er glade for, at det anerkendes, at ledelsesunderstøttelse og kompetenceudvikling er af stor betydning for, at børn i mellemformer kommer i faglig og menneskelig trivsel og udvikling.

 

Vi mener, det er vigtigt med afklaring af fremtidig struktur på området for mellemformer. Ikke mindst tildelingen af ressourcer. Et væsentligt succeskriterium, mener vi er, at skolerne kan ansætte kvalificerede medarbejdere. Vi mener, der kræves fastansatte medarbejdere og derfor er det vigtigt, at ressourcerne ikke tildeles fra år til år, men derimod bliver fast. Formålet er, at vi på denne måde kommer til at råde over medarbejdere, som reelt kan løfte opgaven – og desuden et relativt fast antal pladser i mellemformerne på skolerne.

 

Øget tilbageslusning til almenskolerne

 

Vi deler som tidligere nævnt helt grundlæggende visionen om øget ’tilbageslusning’, ikke mindst når processen tænkes sammen med mellemformerne. Målopnåelse afhænger fuldstændigt af, at forudsætningsprojekterne og de øvrige projekter lykkes.

 

Børn og unge i begyndende mistrivsel

 

Vi støtter fuldt og helt oprettelsen af et tværgående og forebyggende team i LTK med tilknyttede familierådgivere til skolerne. Det mener vi kan få endog meget stor betydning for mange børn og familier i mistrivsel. Vores samtidige bekymring går på, at indsatserne kan ende med at blive for negativt-bureaukratiske med for lang sagsbehandlingstid. Det skal  være nemt for skolerne og især familierne at få hjælp, der hjælper til tiden.

Opsamlende ser vi ikke dette arbejde som et ’tilbageslusningsprojekt’ – vi ser det som et projekt der handler om kulturelle forandringer. Enhver der har arbejdet med at ændre kulturer ved, at sådan et arbejde aldrig slutter. I vores øjne er projektet dermed ikke et der afsluttes, når vi ’tilbagesluser’ flere end vi har gjort hidtil. Det er ikke et brugbart mål i sig selv og siger alene intet om, hvorvidt vi er lykkes med projektet. Et brugbart overordnet mål er, at vi løbende kan konstatere flere børn og medarbejdere i bedre relationel og faglig trivsel. Og fra start mener vi, at der bør ibrugtages kvalitative metoder som observationer, interviews, dagbøger, uformelle ’temperaturmålinger’, samtaler mm. Desuden relevante kvantitative målinger, så vi kan kombinere breddeindtryk med dybdeforståelse. Disse data bør indgå i en åben dialog med deltagelse af skoleledere, skolebestyrelser, interesseorganisationer, relevante medarbejdergrupper, forvaltning og politikere.

 

Der er allerede aftalt en række indsatser for Kongevejens skole om ’Nytænkning af det specialiserede børneområde og specialundervisning. Desuden er vores ledelsesteam blevet styrket med ansættelse af pædagogisk afdelingsleder for inklusion og trivsel i marts 2019. En styrkelse af skolens overordnede arbejde med ’Alle børn skal trives’. Et fokuspunkt for vores skole er, at vi arbejder i retning af at have to medarbejdere i klassen i udvalgte lektioner, som deler ansvar og er til rådighed for alle elever. Et andet er optimering af forældreinddragelsen i arbejdet med den generelle trivsel. Blandt en række andre tiltag har vi i en periode i dette skoleår afprøvet mellemformen ’Oasen’ for elever på udvalgte årgange i indskolingen – et bidrag til regulering af familiekriser, ængstelighed og opmærksomhedsforstyrrelse. Her arbejder skolen på en projektbeskrivelse, som dog kræver, at den økonomiske ressourceramme tillader det. Og hermed kommer omstillingsprojektets forventningsafstemte og nødvendige investeringer igen i fokus som en grundlæggende betingelse for succes.

 

4. Afsluttende kommentarer

 

Vi har brug for at vores inklusionsvejleder kommer på fuld tid med disse opgaver. Det kunne vi faktisk godt bruge allerede nu. Vi har også brug for at kunne give vores sekretær mere i løn. Det har vi, fordi vi er på spanden, hvis hun pludselig forlader os. Hun er vores administrative og sociale knudepunkt med fingeren på hele skolens puls. Pointen med at nævne vores inklusionsvejleder er, at alle vores medarbejdere med kompetencer som knytter sig til specialområdet allerede har mere end rigeligt at se til.

 

Som nævnt indledningsvis synes vi, at omstillingsprojektets vision er rigtig god. Og vi er ikke i tvivl om det store arbejde især forvaltning, men også politikere har lagt i projektet. Det er både ambitiøst og vigtigt i forhold til vores børn, unge og familierne i kommunen. Vi er også glade for at vores ønske om forlænget høringsfrist samt forudgående dialog med forvaltning og politikere blev taget alvorligt. Tak for det.

 

Ikke desto mindre er vi, som nævnt indledningsvis, stærkt bekymrede over nogle af de grundlæggende antagelser bag omstillingsforslagene. At lykkes med forudsætningsprojekterne – og med at få dem til at lykkes på kryds - er en udfordring der kræver en målrettet, stærk fælles indsats fra alle interessenter. Det er ingenlunde givet, at forudsætningsprojekterne lykkes. Men det skal de – i en eller anden form – for at skabe et tilstrækkeligt solidt fundament for selve omstillingsprojektet. At lykkes med at øge kvalitet for alle børn og medarbejdere samtidig med, at der spares, er en forandringsledelsesopgave som kræver både ledelseserfaring og solide ledelsesmæssige kompetencer hos alle skoleledere. Og hos lederne i forvaltningen.

 

Vi er bekymrede for projektets forventede løbetid. Vi er også godt klar over, at forvaltningen har fokus på dette. Men altså, fire år er ikke meget til en så grundlæggende kulturel forandring. Det medfører naturligvis bekymringer for økonomien i projektet. Vi har ikke svært ved at få øje på faren for ikke at lykkes med at realisere de kortsigtede mål tidligt i transformationen. Vi kan også tvivle på, om der er politisk udholdenhed i forhold til at holde ambitionen i live, hvis vi ikke lykkes med at nå de indledende mål i projektet.

 

Projektets mål handler om store og små mennesker. Om deres liv og levned. Deres livskvalitet og deres fremtid – det skal vi hele tiden minde os selv om. Målet med omstillingsprocessen er at øge trivsel, fællesskab og undervisningskvalitet for alle børn og unge i både almen- og specialtilbud. Herunder især sårbare børn og unge i kommunen. Vi håber, at vi lykkes med at realisere reducerede omkostninger – men det økonomiske incitament må og skal komme i anden række.

 

Vi vil gerne bidrage med alt hvad vi kan fra Kongevejens skole. Det ved vi, at de andre skoler også gerne vil. Fordi vi synes, det er en vigtig og rigtig vision at stræbe efter. Og vi er jo allerede i gang. Så, inddrag bestyrelserne, skolelederne og de relevante medarbejder- og interessegrupper. Sammen har vi det største potentiale for at lykkes med denne omstilling.

 

Venlig hilsen

Bestyrelsen på Kongevejens skole

Virum den 18. november 2020'

På Kongevejens skole har vi gennemlæst den reviderede styrelsesvedtægt, og har følgende kommentar dels fra skolebestyrelsen og dels som medlem af Skolerådet:

1.

Det fremgår af § 4, stk. 2, at ”Skolebestyrelsen kan invitere øvrige til at deltage i mødet, hvis der behandles spørgsmål af særlig interesse for dem. Kredsen af mødedeltagere kan i øvrigt ikke udvides. Medlemmernes stedfortrædere kan derfor ikke møde samtidig med medlemmet. Hverken skolebestyrelsen eller andre kan beslutte, at møderne skal være åbne”.

 

På kongevejens skole har vi besluttet, at vores suppleanter er inviteret til at deltage i bestyrelsesmøderne, så de får den fornødne viden om arbejdet i skolebestyrelsen, hvis de på et tidspunkt skulle indtræde som medlem i bestyrelsen.

 

I dag er alle suppleanter trådt ind i bestyrelsen, så det har være en hensigtsmæssig beslutning.

 

Skolebestyrelsen vil derfor pointere, at der er brug for fleksibilitet ift. suppleanters deltagelse, således at relevant viden forankres hos både medlemmer og suppleanter, hvilket vil give et mere stabilt afsæt for skolebestyrelsens arbejde.

 

2.

Vi vil foreslå at skolerådet indskrives i styrelsesvedtægterne fremover som et formelt organ. Det kunne være med nedenstående formaliteter:

 

Skolerådet

- består af formændene, eller repræsentanter for disse, på alle kommunens skoler.

- repræsenterer den brede forældrekreds på tværs af alle skoler.

- bidrager til dialog og samarbejde mellem politikere, forvaltning og skolerne

- medvirker i tilrettelæggelsen af de årlige dialogmøder.

- er høringspart ved alle sager, der vedrører kommunens skolevæsen.

 

 På vegne af skolebestyrelsen Kongevejens skole

Suzanne Bojang

Formand for skolebestyrelsen

Kongevejens skole

Skolerådet for alle skolerne i LTK har fælles behandlet det kommunale politiske budgetforslag. Vi kan konstatere, at den tidligere udvikling, hvor der af flere omgange er blevet sparet på skoleområdet, er standset. Vi håber på, at dette er udtryk for et andet syn på skoleområdet og en accept af, at udvikling og ambitioner må gå hånd i hånd med et retvisende budget. Skolerådet håber endvidere, at udviklingen ikke blot er standset, men også er vendt: vi ønsker et budget, der giver plads til højere ambitioner og en væsentlig udvikling af skole- og fritidsområdet.

Det skal nævnes også her: Corona-restriktionerne rammer fortsat

Vi kan ikke sige ”2020” uden at sige Corona eller Covid-19. Begivenhederne har udfordret os alle; vi har set nye måder at undervise og lære på, nye måder at være sammen på, og også nye måder at indrette de fysiske rum på. Der er mange forskellige holdninger til, hvordan skolerne har klaret sig igennem, og der kan derfor ikke på nuværende tidspunkt trækkes en entydig konklusion. Det er dog klart, at der skal indhentes en del arbejde – ikke kun fagligt, men også socialt blandt eleverne. Derudover går der fortsat en del undervisningstid med rengøring, håndvask m.m. Tid, der går fra undervisningen – og tid, som skolerne ikke kompenseres for længere.

På fritidsområdet har den lange nedlukning – for klubberne helt op til sommerferien – betydet, at der er et stort fald i antallet af tilmeldte elever. Især klubberne har været hård ramte af kommunens beslutning om, at forældrene kunne straks-udmelde deres børn, da ressourcer tildeles ud fra antallet af tilmeldte elever pr. måned. Også fritidsområdet vil derfor i lang tid kunne mærke de økonomiske konsekvenser af Corona- tiltagene.

Skolerådet vil derfor opfordre kommunalbestyrelsen til, at skolerne, herunder fritidstilbuddene, i en længere periode kan blive kompenseret for det tydelige tab, der er forbundet med nedlukningen, de øgede udgifter til rengøring m.m.

Tidligere års besparelser kan stadig mærkes

De besparelser, omlæggelser og effektiviseringer, der har præget skoleområdet i de seneste 10 år, kan fortsat mærkes. Den seneste demografiske udvikling – som bl.a. har presset dagtilbudsområdet – vil også kunne mærkes på skoleområdet, og Skolerådet stiller sig derfor undrende overfor det faldende børnetal, som er

bærende for budgetudviklingen op til år 2025. Derudover kan vi nævne det øgede pres på specialområdet, centralisering af en lang række administrations- og driftsopgaver, flytning af ejendomsdriften, en udhuling af skoleledernes økonomiske råderum, og sidst – men ikke mindst – vedligeholdelsesefterslæbet på bygninger og udendørsarealer.

Den sårbarhed og det pres, som har præget skolerne i Lyngby-Taarbæk i mange år nu, og som Skolerådet i sidste års budgethøringssvar tydeliggjorde, er fortsat til stede. Selv om der ikke gennemføres yderligere besparelser på området i det fremlagte budget, balancerer vi stadig på kanten af, hvad der kan betegnes faglig ansvarlig drift af skolerne. Der er kun lige råd til det mest væsentlige, og efter flere år, hvor alt andet end selve kerneydelsen er

skåret væk, begynder sliddet at kunne mærkes. Det er ikke længere en selvfølge i Lyngby-Taarbæk, at skolerne ligger i landets top. Det er heller ikke længere en selvfølge, at kommunen kan rekruttere de dygtigste lærere. Flere kommuner tilbyder de samme vilkår ift. arbejdstid og -sted som Lyngby-Taarbæk Kommune, og en ny central arbejdstidsaftale har udlignet de største forskelle kommunerne imellem. Når det samtidig er dyrt at bosætte sig i kommunen, kræver rekruttering af de bedste lærere, at vi kan lokke med andet og mere.

Der skal sås, gødes og vandes, inden der kan høstes – også på specialområdet

Skolebestyrelserne i kommunen har for nylig afgivet et høringssvar omkring en omstrukturering af specialområdet, hvortil der henvises. Det fremgår af budgetforslaget, at eventuelle økonomiske konsekvenser af omstruktureringen ikke er indarbejdet i budgettet endnu. Vi ønsker derfor at gøre opmærksom på, at en omstrukturering vil koste ressourcer på den korte bane for at kunne give resultater (herunder besparelser) på den lange bane. Ressourcer, som der p.t. ikke er afsat budget til.

Vores ønske er fortsat det samme: Lad os være ambitiøse sammen

Vores overordnede ønske er at få sat højere ambitioner på børneområdet. Skolerådet ønsker at være en aktiv medspiller, der positivt og opbyggende arbejder sammen med kommunalbestyrelsen og centrene i Lyngby- Taarbæk Kommune for at skabe de rigtige forudsætninger for, at vi kan komme i mål. Et budget, der giver plads til udvikling frem for en bevarelse af status quo, er i dette arbejde ikke det eneste skridt – men det er en forudsætning for, at alle andre ambitioner kan lykkes.

Lad os investere kommunens skoler ind i fremtiden og sikre:

●  livsdygtige børn i trivsel og ambitiøse og glade medarbejdere og ledelser

●  de rette ressourcer til skolerne og fritidstilbuddene på de rette tidspunkter

●  de rette ressourcer til inklusion og specialindsatser på de rette tidspunkter - på både almen- og specialområdet

●  velholdte ejendomme og udearealer, i en god kvalitet og tidssvarende i udtryk og funktion

●  det decentrale økonomiske råderum på skolerne – så at vores skoleledere kan blive endnu bedre til både ledelse og styring

På vegne af folke- og specialskolerne samt klubberne i Lyngby-Taarbæk

Bonnie Hvid Challet, Formand Sorgenfriskolen

Bodil Wesenbjerg Lauridsen, Formand Hummeltofteskolen

Christina Linck Holbek, Formand Lindegårdsskolen

Julie Kock Clausen, Formand Engelsborgskolen

Katrine Wanda Heilesen, Distriktsformand i Taarbæk

Lars Kampp Zilmer, Formand Lundtofte Skole

Lars Møller Salling, Formand Virum Skole

Mads Wagner, Formand Trongårdsskolen

Suzanne Nielsen Bojang, Formand Kongevejens Skole

Morten Frouvne Vincentz, Formand Fuglsanggårdsskolen og Formand for Skolerådet

Til Lyngby-Taarbæk Kommune Coep-budget@ltk.dk 

Folke- og specialskolerne i Lyngby-Taarbæk d. 8. september 2020 

 

Fælles høringssvar til Lyngby-Taarbæk Kommune

 

Skolerådet for alle skolerne i LTK har fælles behandlet det kommunale politiske budgetforslag. Vi kan konstatere, at den tidligere udvikling, hvor der af flere omgange er blevet sparet på skoleområdet, er standset. Vi håber på, at dette er udtryk for et andet syn på skoleområdet og en accept af, at udvikling og ambitioner må gå hånd i hånd med et retvisende budget. Skolerådet håber endvidere, at udviklingen ikke blot er standset, men også er vendt: vi ønsker et budget, der giver plads til højere ambitioner og en væsentlig udvikling af skole- og fritidsområdet.

 

Det skal nævnes også her: Corona-restriktionerne rammer fortsat

Vi kan ikke sige ”2020” uden at sige Corona eller Covid-19. Begivenhederne har udfordret os alle; vi har set nye måder at undervise og lære på, nye måder at være sammen på, og også nye måder at indrette de fysiske rum på. Der er mange forskellige holdninger til, hvordan skolerne har klaret sig igennem, og der kan derfor ikke på nuværende tidspunkt trækkes en entydig konklusion. Det er dog klart, at der skal indhentes en del arbejde – ikke kun fagligt, men også socialt blandt eleverne. Derudover går der fortsat en del undervisningstid med rengøring, håndvask m.m. Tid, der går fra undervisningen – og tid, som skolerne ikke kompenseres for længere.

 

På fritidsområdet har den lange nedlukning – for klubberne helt op til sommerferien – betydet, at der er et stort fald i antallet af tilmeldte elever. Især klubberne har været hård ramte af kommunens beslutning om, at forældrene kunne straks-udmelde deres børn, da ressourcer tildeles ud fra antallet af tilmeldte elever pr. måned. Også fritidsområdet vil derfor i lang tid kunne mærke de økonomiske konsekvenser af Corona-tiltagene.

 

Skolerådet vil derfor opfordre kommunalbestyrelsen til, at skolerne, herunder fritidstilbuddene, i en længere periode kan blive kompenseret for det tydelige tab, der er forbundet med nedlukningen, de øgede udgifter til rengøring m.m.

 

Tidligere års besparelser kan stadig mærkes

De besparelser, omlæggelser og effektiviseringer, der har præget skoleområdet i de seneste 10 år, kan fortsat mærkes. Den seneste demografiske udvikling – som bl.a. har presset dagtilbudsområdet – vil også kunne mærkes på skoleområdet, og Skolerådet stiller sig derfor undrende overfor det faldende børnetal, som er bærende for budgetudviklingen op til år 2025. Derudover kan vi nævne det øgede pres på specialområdet, centralisering af en lang række administrations- og driftsopgaver, flytning af ejendomsdriften, en udhuling af skoleledernes økonomiske råderum, og sidst – men ikke mindst – vedligeholdelsesefterslæbet på bygninger og udendørsarealer.

 

Den sårbarhed og det pres, som har præget skolerne i Lyngby-Taarbæk i mange år nu, og som Skolerådet i sidste års budgethøringssvar tydeliggjorde, er fortsat til stede. Selv om der ikke gennemføres yderligere besparelser på området i det fremlagte budget, balancerer vi stadig på kanten af, hvad der kan betegnes faglig ansvarlig drift af skolerne. Der er kun lige råd til det mest væsentlige, og efter flere år, hvor alt andet end selve kerneydelsen er skåret væk, begynder sliddet at kunne mærkes. Det er ikke længere en selvfølge i Lyngby-Taarbæk, at skolerne ligger i landets top. Det er heller ikke længere en selvfølge, at kommunen kan rekruttere de dygtigste lærere. Flere kommuner tilbyder de samme vilkår ift. arbejdstid og -sted som Lyngby-Taarbæk Kommune, og en ny central arbejdstidsaftale har udlignet de største forskelle kommunerne imellem. Når det samtidig er dyrt at bosætte sig i kommunen, kræver rekruttering af de bedste lærere, at vi kan lokke med andet og mere. 

 

Der skal sås, gødes og vandes, inden der kan høstes – også på specialområdet

Skolebestyrelserne i kommunen har for nylig afgivet et høringssvar omkring en omstrukturering af specialområdet, hvortil der henvises. Det fremgår af budgetforslaget, at eventuelle økonomiske konsekvenser af omstruktureringen ikke er indarbejdet i budgettet endnu. Vi ønsker derfor at gøre opmærksom på, at en omstrukturering vil koste ressourcer på den korte bane for at kunne give resultater (herunder besparelser) på den lange bane. Ressourcer, som der p.t. ikke er afsat budget til.

 

Vores ønske er fortsat det samme: Lad os være ambitiøse sammen 

Vores overordnede ønske er at få sat højere ambitioner på børneområdet. Skolerådet ønsker at være en aktiv medspiller, der positivt og opbyggende arbejder sammen med kommunalbestyrelsen og centrene i Lyngby-Taarbæk Kommune for at skabe de rigtige forudsætninger for, at vi kan komme i mål. Et budget, der giver plads til udvikling frem for en bevarelse af status quo, er i dette arbejde ikke det eneste skridt – men det er en forudsætning for, at alle andre ambitioner kan lykkes.

 

Lad os investere kommunens skoler ind i fremtiden og sikre: 

● livsdygtige børn i trivsel og ambitiøse og glade medarbejdere og ledelser 

● de rette ressourcer til skolerne og fritidstilbuddene på de rette tidspunkter 

● de rette ressourcer til inklusion og specialindsatser på de rette tidspunkter - på både almen- og specialområdet 

● velholdte ejendomme og udearealer, i en god kvalitet og tidssvarende i udtryk og funktion 

● det decentrale økonomiske råderum på skolerne – så at vores skoleledere kan blive endnu bedre til både ledelse og styring 

På vegne af folke- og specialskolerne samt klubberne i Lyngby-Taarbæk

Bonnie Hvid Challet - Formand Sorgenfriskolen 

Bodil Wesenbjerg Lauridsen - Formand Hummeltofteskolen 

Christina Linck Holbek - Formand Lindegårdsskolen 

Julie Kock Clausen  - Formand Engelsborgskolen 

Katrine Wanda Heilesen - Distriktsformand i Taarbæk 

Lars Kampp Zilmer - Formand Lundtofte Skole 

Lars Møller Salling - Formand Virum Skole 

Mads Wagner - Formand Trongårdsskolen 

Suzanne Nielsen Bojang - Formand Kongevejens Skole 

Morten Frouvne Vincentz - Formand Fuglsanggårdsskolen og Formand for Skolerådet 

Høringssvar: Omstillingsarbejdet vedrørende det specialiserede børne- og specialundervisningsområde

Fællessvar fra skolerådet

"Et samlet skoleråd ønsker at anerkende forvaltningens indsats i forhold til et både ambitiøst og vigtigt projekt for vores børn og unge i kommunen - samt at der blev lyttet til skolebestyrelsernes ønske om forlænget høringsfrist samt forudgående dialog med forvaltning og politikere.

Dog er vi generelt stærkt bekymrede over nogle af de grundlæggende antagelser

bag omstillingsforslagene. Kompleksiteten i at få forudsætningsprojekterne til at spille sammen om at skabe det solide fundament, der skal til, for at realisere gevinsterne ved de øvrige omstillingsforslag, er en forandringsledelsesmæssig opgave af dimensioner.

Vi har en grundlæggende bekymring for projektets nuværende forventede løbetid. Fire år er ikke meget til en så grundlæggende transformativ og kulturel forandring. Dermed er vi også stærkt bekymrede over økonomien i projektet. Vi ser mange risici i forhold til gevinstrealisering på så tidlige tidspunkter i transformationen. Derudover er vi bekymrede for, om der politisk vil være udholdenhed i forhold til at fortsætte ambitionen, hvis tidlig gevinstrealisering udebliver.

Vi vil endnu en gang påpege, at projektet først og fremmest må være til for at øge trivsel, fællesskab og undervisningskvalitet for alle børn og unge i både almen- og specialtilbud og særligt de sårbare børn og unge i kommunen. De økonomiske incitamenter må være sekundære. Først med den indgangsvinkel vil der være basis for faktisk at realisere den transformation af specialområdet og -indsatserne, som vi alle ønsker.

Skolebestyrelserne i Lyngby-Taarbæk kommune ønsker derfor fortsat medinddragelse og vil gøre opmærksom på vigtigheden af at inddrage både ledere og medarbejdere inden for feltet i endnu større udstrækning gennem de kommende planlægnings- og realiseringsfaser."

Først et kort oprids af vores forståelse af baggrunden for at afgive høringssvar. Dernæst kommenterer vi først forudsætningsprojekterne, derpå selve projekterne og til slut en opsummering af vores oplevelse af situationen, vores håb og noget af det vi kan, vil og allerede byder ind med.

1. Vores forståelse af baggrunden for vores høringssvar - og lidt betænkelighed

I forbindelse med kommunens budgetaftale 2020-2023 vedtog kommunalbestyrelsen (KB), at arbejde med det KB kalder for ’omstillinger’ på specialundervisningsområdet. Formåletmed at lave omstillingerne er ifølge KB ’at styrke kvaliteten på området og til at mindske udgiftspresset, som bl.a. følger af voksende udgifter til specialundervisning, specialtilbud og dagbehandling’.

To private konsulentfirmaer, Rambøll Management og senest Implement Consulting, har bidraget i forhold til oplæg og udformning af projekt, og en medarbejder fra Implement deltog i mødet, hvor forvaltningen præsenterede omstillingsarbejdet og de økonomiske forudsætninger for skolerådet.

Vi har en række betænkeligheder ved det foreliggende materiale fra Implement CG. Bl.a. at der, som vi forstår det, forventes et merforbrug i 2020 på 10 mio. kr. på specialområdet. Implement CG synes, som vi forstår det, at mene, at der årligt kan spares netop 10 mio. kr. Vi kan frygte, at Implement har haft som mål at få ’tallene til at gå op’. I sådan et perspektiv får Implement deres foreslåede udgift til konsulentbistand på 2,7 mio kr. til at ligne en rimelig og fornuftig investering. Og så er den allerede betalte konsulentbistand til Implement CG ukendt og derfor ikke medregnet. Men vi ved alle sammen, at det hele tæller. Hvordan vi vælger at investere LTK’s knappe (tilgængelige) ressourcer bliver i vores øjne helt afgørende for omstillingsprojektets succes.

Derfor værdsætter vi den inddragelse af os, der er sket fra forvaltning og politikere. Nu håber vi på, at vi med den efterspurgte inddragelse, skolernes høringssvar og fremadrettet inddragelse også får indflydelse på ressourceallokeringen, herunder vores eventuelle behov for ekstern bistand fra fx Implement CG.

De foreslåede udviklingsindsatser spænder over ansvarsområder, som organisatorisk er placeret i Center for Social Indsats (CSI), Center for Uddannelse og Pædagogik (CUP) samt i Center for Unge, Borgerservice og Arbejdsmarked (CUBA). Flere forvaltninger har således leveret forslag til, hvordan målet om både at styrke kvaliteten og mindske omkostningerne kan opnås.

De foreslåede omstillinger handler ifølge opgavestiller om, at dagtilbud og skoler skal gennemføre fem projekter:

Styrket dagtilbud og overgang til skole

Mellemformer

Øget tilbageslusning til almenskolerne

Unge-teamet (SSP og sagsbehandlere)

Børn og unge i begyndende mistrivsel

Der er anført fem ’forudsætningsprojekter’ som opgavestiller mener skal gennemføres for, at omstillingsprojekterne kan lykkes.

Kapacitets- og kompetenceopbygning af skoleområdet

Organisering af understøttende funktioner

Visitation, økonomimodel og styring

Fysiske rammer på skolerne

Fælles ledelse og retning

Vi er overbevist om, at både forvaltning og politikere har lagt et stort arbejde bag (forslaget til) denne proces. Og vi deler fuldtud visionen om at øge den kvalitet børn og alle øvrige interessenter oplever i forhold til indsatseffekten i både almen- og specialområdet - og alt derimellem. Såfremt den foreslåede proces efterfølgende kan føre til overflødiggørelse af visse omkostninger, så er vi også helt med her. Men det er investeringernes tyngde og kvalitet samt den målrettede og løbende brug ude på skolerne, som afgør om – og især hvad - der kan spares på området.

Vi er vist alle sammen enige om at dette projekt er komplekst. Sammen med skolerådet og lærerforeningen i LTK finder vi, at både forslag og konsekvenser er uoverskuelige. Og det allerede på det korte sigt.

Vi hæfter os ved at formålet med hele processen er, at kvaliteten i arbejdet på både almen- og specialområdet skal bevares eller øges samtidig med at udgifterne skal sænkes. Denne ’mere for mindre’ tænkning er et velkendt fænomen i offentlig performance management (se fx CBS og AAU forskning på området). Og vi er indledningsvis nysgerrige efter, hvordan dette benchmark kan dokumenteres og måles så kvalificeret som muligt. Og ikke kun summativt (slut-evaluerende) men i høj grad også formativt (løbende - med henblik på udvikling). Det kræver, mener vi, bl.a. at definitionen af den ’kvalitet’ der skal ’bevares eller øges’ gøres målbar, både kvan- og kvalitativt. At der måles mere formativt end summativt. Og at alle interessenter får mulighed for at bidrage med data og løbende, deskriptive og fremadfokuserede analytiske indspark. Løbende inddragelse og medbestemmelse af alle relevante interessenter er dermed en game-changer for os i dette projekt.

Investeringer, hårdt arbejde, formativ evaluering og åben dialog som forudsætninger

Høringsbrevet nævner også ’investeringer, som skal bidrage til en mere bæredygtig drift af området samtidig med, at kvaliteten bevares eller øges, og flere børn lykkes i tilknytning til almenområdet’. Forslagene peger på det der kaldes en ’tværfaglig og helhedsorienteret tilgang med fokus på forebyggelse, tidlige indsatser i almenmiljøet samt øget tværfagligt samarbejde.

Hermed kommer investeringerne i fokus som en afgørende forudsætning for målopnåelse, herunder eventuelle fremtidige besparelser. Termen ’Bæredygtig drift’ forstår vi som ’kvalitet i både handlinger og effekt ́ [se mere om dette hos fx. Van Dooren med fl. 2015). Vi har på møder med forvaltningen forstået det sådan, at tilstrækkelige og forventningsafstemte investeringer i bl.a. kompetenceudvikling hos både medarbejdere, specialister og ledelse ses som en afgørende forudsætning for at lykkes med projektet, inklusive de besparelser der måtte opstå som en naturlig følge af effekten af investeringerne.

Det betyder også, at vi som skole vedblivende skal arbejde hårdt for at lykkes med at kombinere vores eksisterende erfaring og kompetencer med den erfarings- og kompetenceudvikling, som er nødvendig i dette projekt. Det kræver gensidig åbenhed, tillid og respekt som kommer til udtryk gennem åben og inddragende dialog. Vi mener det er nødvendigt at se dette som et fælles projekt, fordi det bliver den fælles brug af de ressourcer der lægges i projektet, der vil afgøre effektens kvalitet.

2. Vores kommentarer til forudsætningsprojekterne.

Som skolebestyrelse har vi behov for at både se og bidrage til en konkret plan for, hvordan forudsætningsprojekterne bliver søsat. At forudsætningsprojekterne får den nødvendige tid og økonomi, således at der bliver skabt et solidt fundament for, at projekterne i omstillingen kan lykkes.

Vi mener, at det er nødvendigt med mere ledelsestid til alle skolerne. Alle ledelser skal have specifik viden på det specialiserede område, så de har de rette kompetencer til at lede denne omstillingsproces på den enkelte skole både i forhold til elever, forældre og personale. Det er langt mere end kompetenceudvikling, der er i spil her. Den grundlæggende og meningsbærende fortælling som understøttes af en række formelle strukturer, skal omstilles. Det gælder ikke blot for os på Kongevejens skole – det gælder for alle skolerne i LTK, for forvaltningen og for politikerne.

Hvis vi skal lykkes med at lede forudsætningsprojekter og projekter, så bliver ledelseskraft på tværs (mellem skoler og forvaltning) og lokal ledelse af den enkelte skole med sine særlige udfordringer afgørende for ledelseskvaliteten. Hele omstillingsprocessen vil kræve reflekteret og længerevarende investering i ledelses- og dermed kulturudvikling.

Vi har brug for fysiske rammer, der er mere end et lokale pr. klasse og en sammenhængende plan for det kompetenceløft, der er behov for hos lærere og pædagoger, i forhold til ikke blot at håndtere, men også at løfte kvaliteten for børn og medarbejdere ved øget ’tilbageslusning’. Desuden at PPR får ressourcer til at varetage supervision af personale, der skal arbejde med mellemformer. Investeringerne må i vores øjne sammentænkes lokalt til den enkelte og unikke skole - og LTK-globalt . Det hele kræver at ledelsen lokalt og LTK-globalt gennem åben dialog, lykkes med at få alle medarbejdere til at trække i samme retning.

Opsamlende har vi på Kongevejens skole ikke eksisterende rammer som vil kunne fremme omstillingsprocessen. Der kan utvivlsomt gøres noget ift. ’umiddelbare tilpasninger’ ligesom der formentlig er behov for anlægsinvesteringer. Og mere præcist kan vi næppe sige det før vi i tæt samspil har analyseret et mere konkret og målsat behov.

Vi er usikre på forventningerne til vores indsats, når det handler om visitation, økonomimodel og styring. Med mål om et ’mere decentralt økonomiansvar’ samtidig med, at der skal udvikles ’en (ny) model for visitation og økonomistyring’, så må der skulle tilføres en eller anden form for ressourcer. Og det kræver vel alt andet lige en opgradering af den eksisterende struktur for dette på skolen. Målet er, at der skal kunne handles ’mere proaktivt end i dag’.

Kapacitets- og kompetenceopbygningen handler om at løfte det, der kaldes ’inkluderende læringsmiljøer’. Formålet er at ’styrke den faglige kapacitet (viden og evner til at levere de nødvendige indsatser på almenskolerne) og kapabilitet’ (flytte ressourcer fra special- til almenområdet). Implement vurderer ikke, at dette kræver investering – formentlig begrundet i ressourceallokering fra special- til almenskolerne. Vi antager, at det hviler på den forudsætning, at ressourcerne kan overflyttes 1:1. Det tror vi ikke de kan – og vi mener også, at der skal investeres i kompetenceudvikling hos de relevante faggrupper på skolerne.

Organiseringen af de understøttende funktioner hvilker på, at der afsættes to årsværk til opbygning samtidig med omstilling i en toårig periode svarende til ca. 1 mio. årligt i to år.

Det har vi svært ved at forholde os til – men vi aner et mønster i investeringsforståelsen. Og det peger for os at se i retning af, at det er vigtigt (for Implement CG) at vise, at besparelserne betaler (mere end) investeringerne. Selv i et ’mere-for-mindre’ fokus er det et ufrugtbart mål som vender hele omstillingsprocessen på vrangen: Vi sparer, for at kunne investere noget af det vi sparer. Vi minder om, at målet med omstillingsprocessen er at løfte den oplevede kvalitet i vores kerneydelser for både (almenskole- og specialskole-) elever og medarbejdere.

3. Vores kommentarer til projekterne

Styrket dagtilbud og overgang til skole

Vi mener, at dette kræver en styrkelse og systematisering af den nære familierådgivning for at kunne hjælpe de sårbare børn i overgangen mellem dagtilbud og skole. Men er der afsat ressourcer til ledelsestid og kompetenceudvikling til dette? Jo tidligere jo bedre, må vel være det oplagte udgangspunkt for den bedst mulige omstillingsproces. Det forudsættes, at det pædagogiske personale opkvalificeres i forhold til de specialpædagogiske og socialfaglige kompetencer, men der synes ikke umiddelbart at være afsat ressourcer til denne kompetenceudvikling. Der vil i starten af omstillingsperiodens fokus på tidlig opsporing sandsynligvis være et forøget ressourceforbrug, fordi der i starten vil komme flere børn i mellemformer eller kortvarige specialforløb.

Mellemformer

Vi mener, det er vigtigt at få et overblik mhp. systematisk erfaringsindsamling ift. de eksisterende mellemformer på både vores og de øvrige skoler. Dette kan bidrage til at skabe forståelse for og indblik i, hvordan de nuværende mellemformer fungerer for børn og medarbejdere.

Vi er glade for, at det anerkendes, at ledelsesunderstøttelse og kompetenceudvikling er af stor betydning for, at børn i mellemformer kommer i faglig og menneskelig trivsel og udvikling.

Vi mener, det er vigtigt med afklaring af fremtidig struktur på området for mellemformer. Ikke mindst tildelingen af ressourcer. Et væsentligt succeskriterium, mener vi er, at skolerne kan ansætte kvalificerede medarbejdere. Vi mener, der kræves fastansatte medarbejdere og derfor er det vigtigt, at ressourcerne ikke tildeles fra år til år, men derimod bliver fast. Formålet er, at vi på denne måde kommer til at råde over medarbejdere, som reelt kan løfte opgaven – og desuden et relativt fast antal pladser i mellemformerne på skolerne.

Øget tilbageslusning til almenskolerne

Vi deler som tidligere nævnt helt grundlæggende visionen om øget ’tilbageslusning’, ikke mindst når processen tænkes sammen med mellemformerne. Målopnåelse afhænger fuldstændigt af, at forudsætningsprojekterne og de øvrige projekter lykkes.

Børn og unge i begyndende mistrivsel

Vi støtter fuldt og helt oprettelsen af et tværgående og forebyggende team i LTK med tilknyttede familierådgivere til skolerne. Det mener vi kan få endog meget stor betydning for mange børn og familier i mistrivsel. Vores samtidige bekymring går på, at indsatserne kan ende med at blive for negativt-bureaukratiske med for lang sagsbehandlingstid. Det skal være nemt for skolerne og især familierne at få hjælp, der hjælper til tiden.

Opsamlende ser vi ikke dette arbejde som et ’tilbageslusningsprojekt’ – vi ser det som et projekt der handler om kulturelle forandringer. Enhver der har arbejdet med at ændre kulturer ved, at sådan et arbejde aldrig slutter. I vores øjne er projektet dermed ikke et der afsluttes, når vi ’tilbagesluser’ flere end vi har gjort hidtil. Det er ikke et brugbart mål i sig selv og siger alene intet om, hvorvidt vi er lykkes med projektet.

Et brugbart overordnet mål er, at vi løbende kan konstatere flere børn og medarbejdere i bedre relationel og faglig trivsel. Og fra start mener vi, at der bør ibrugtages kvalitative metoder som observationer, interviews, dagbøger, uformelle ’temperaturmålinger’, samtaler mm. Desuden relevante kvantitative målinger, så vi kan kombinere breddeindtryk med dybdeforståelse. Disse data bør indgå i en åben dialog med deltagelse af skoleledere, skolebestyrelser, interesseorganisationer, relevante medarbejdergrupper, forvaltning og politikere.

Der er allerede aftalt en række indsatser for Kongevejens skole om ’Nytænkning af det specialiserede børneområde og specialundervisning. Desuden er vores ledelsesteam blevet styrket med ansættelse af pædagogisk afdelingsleder for inklusion og trivsel i marts 2019. En styrkelse af skolens overordnede arbejde med ’Alle børn skal trives’. Et fokuspunkt for vores skole er, at vi arbejder i retning af at have to medarbejdere i klassen i udvalgte lektioner, som deler ansvar og er til rådighed for alle elever. Et andet er optimering af forældreinddragelsen i arbejdet med den generelle trivsel. Blandt en række andre tiltag har vi i en periode i dette skoleår afprøvet mellemformen ’Oasen’ for elever på udvalgte årgange i indskolingen – et bidrag til regulering af familiekriser, ængstelighed og opmærksomhedsforstyrrelse. Her arbejder skolen på en projektbeskrivelse, som dog kræver, at den økonomiske ressourceramme tillader det. Og hermed kommer omstillingsprojektets forventningsafstemte og nødvendige investeringer igen i fokus som en grundlæggende betingelse for succes.

4. Afsluttende kommentarer

Vi har brug for at vores inklusionsvejleder kommer på fuld tid med disse opgaver. Det kunne vi faktisk godt bruge allerede nu. Vi har også brug for at kunne give vores sekretær mere i løn. Det har vi, fordi vi er på spanden, hvis hun pludselig forlader os. Hun er vores administrative og sociale knudepunkt med fingeren på hele skolens puls. Pointen med at nævne vores inklusionsvejleder er, at alle vores medarbejdere med kompetencer som knytter sig til specialområdet allerede har mere end rigeligt at se til.

Som nævnt indledningsvis synes vi, at omstillingsprojektets vision er rigtig god. Og vi er ikke i tvivl om det store arbejde især forvaltning, men også politikere har lagt i projektet. Det er både ambitiøst og vigtigt i forhold til vores børn, unge og familierne i kommunen. Vi er også glade for at vores ønske om forlænget høringsfrist samt forudgående dialog med forvaltning og politikere blev taget alvorligt. Tak for det.

Ikke desto mindre er vi, som nævnt indledningsvis, stærkt bekymrede over nogle af de grundlæggende antagelser bag omstillingsforslagene. At lykkes med forudsætningsprojekterne – og med at få dem til at lykkes på kryds - er en udfordring der kræver en målrettet, stærk fælles indsats fra alle interessenter. Det er ingenlunde givet, at forudsætningsprojekterne lykkes. Men det skal de – i en eller anden form – for at skabe et tilstrækkeligt solidt fundament for selve omstillingsprojektet. At lykkes med at øge kvalitet for alle børn og medarbejdere samtidig med, at der spares, er en forandringsledelses- opgave som kræver både ledelseserfaring og solide ledelsesmæssige kompetencer hos alle skoleledere. Og hos lederne i forvaltningen.

Vi er bekymrede for projektets forventede løbetid. Vi er også godt klar over, at forvaltningen har fokus på dette. Men altså, fire år er ikke meget til en så grundlæggende kulturel forandring. Det medfører naturligvis bekymringer for økonomien i projektet. Vi har ikke svært ved at få øje på faren for ikke at lykkes med at realisere de kortsigtede mål tidligt i transformationen. Vi kan også tvivle på, om der er politisk udholdenhed i forhold til at holde ambitionen i live, hvis vi ikke lykkes med at nå de indledende mål i projektet.

Projektets mål handler om store og små mennesker. Om deres liv og levned. Deres livskvalitet og deres fremtid – det skal vi hele tiden minde os selv om. Målet med omstillingsprocessen er at øge trivsel, fællesskab og undervisningskvalitet for alle børn og unge i både almen- og specialtilbud. Herunder især sårbare børn og unge i kommunen. Vi håber, at vi lykkes med at realisere reducerede omkostninger – men det økonomiske incitament må og skal komme i anden række.

Vi vil gerne bidrage med alt hvad vi kan fra Kongevejens skole. Det ved vi, at de andre skoler også gerne vil. Fordi vi synes, det er en vigtig og rigtig vision at stræbe efter. Og vi er jo allerede i gang. Så, inddrag bestyrelserne, skolelederne og de relevante medarbejder- og interessegrupper. Sammen har vi det største potentiale for at lykkes med denne omstilling.

Venlig hilsen

Bestyrelsen på Kongevejens skole

Forslaget om juniorklub giver god mening, da klub Vænget allerede fra janu- ar tilbyder 6. klasserne at komme i både UK og FK, men vi håber ikke, at fast- sættelsen af kontingent på kr. 600 i juniorklubben vil afholde de unge i 7kl. fra, ikke benytte juniorklub – som jo bliver forholdsmæssigt dyrere end det tilbud der gives til 7kl. i dag.

Ligeledes hvis kontingentet for UK hæves til kr. 300,- vil det være en meget stor procentstigning i betalingen vi er bekymrede for om der vil være foræl- dre, der vil vælge dette tilbud fra, fordi deres barn ikke bruger UK ofte nok.

Da Ungdomsskolen er gratis vil prisforskellen imellem at gå i ungdomsskole og ungdomsklub være forholdsmæssigt stor, og vi er også her bekymrede for, at dette i højere grad vil få forældre til at skubbe børnene imod Ung- domsskolen fremfor Ungdomsklubben. De unge kommer dog i klubben for at være sammen med deres kammerater og de pædagoger, som har kendt dem igennem mange år, og klubben kan tilbyde nogle sociale rammer som ikke på samme måde findes i Ungdomsskolen.

I materialet står der, at forvaltningen arbejder for en omstillingerne mod bedre sammenhæng mellem tilbud i ungdomsklubberne og Ungdomsskolen. På sigt ønsker udvalget at skabe én indgang til ungdomsklub og ungdoms- skole. Hvis dette er ønsket på sigt, så undrer det os, at forskellen i pris mel- lem de 2 tilbud øges markant

Forslaget om at, de 238.000 kr. som mangler for at nå på 1,75 mill. i alt, skal udmøntes som en rammebesparelse på fritids-og ungdomsklubberne skaber også undren. I forbindelse med budget 2020 er klubberne blevet rammebe- sparet med 250.000 kr., hvilket blev udmøntet med det samme.

Hvis der skal rammebespares igen, må det være rimeligt, at også Ungdoms- skolen skal tage deres del af det resterende beløb og ikke kun de 50.000 som der står i forslaget.

En konsekvens af endnu en besparelse vil være personalereduktion, hvilket igen vil have indflydelse på pædagogerne mulighed for at bidrage med understøttende undervisning på skolerne. Ligeledes skaber det svære vilkår for at bevare fuldtidsstillinger i klubberne, og færre fuldtidsstillinger i klubberne vil forringe klubbens mulighed for at stille tilbud frem til børnene, og således vil klubber blive mindre attraktive – en ond spiral.

Med corona krisen har vi set værdiens af, at have fleksibilitet i medarbejder- staben, idet klubpædagoger har indgået i bemandingen i forbindelse med åbning af skolerne under Covid19. Denne fleksibilitet vil også blive påvirket af sværere vilkår for at bevare fuldtidsstillinger.

På vegne af skolebestyrelsen Kongevejens skole

Suzanne Bojang

Formand for skolebestyrelsen Kongevejens skole

Skolerådet i Lyngby-Taarbæk konstaterer, at vi, med den fremlagte Skoleudviklingsstrategi, fortsat har høje ambitioner og forventninger til udviklingen af skolevæsenet i kommunen.

Det er for så vidt positivt og godt.

Skolerådet ser dog med bekymring på, hvordan strategien skal udfoldes og implementeres. Der nævnes intet om ressourcer og økonomi. Vi har eftertrykkeligt i vores to fælles høringssvar i relation til budget 2020-2023 gjort Lyngby-Taarbæk Kommune opmærksom på at høje ambitioner kræver den rette finansiering.

Skolerne udvikles ikke inden for rammebudgetterne - og slet ikke i det omfang som skoleudviklingsstrategien lægger op til.

Vi er på Kongevejens Skole glade for og tilfredse med, at mange af vores kommentarer og perspektiver på det tidligere modtagne udkast til skoleudviklingsstrategien er medtaget i den nye version. Dog finder vi, at der i afsnittet omkring dannelse med fordel kunne medtænkes Computational Thinking ligesom Design Thinking og teknologiforståelse mangler plads i strategien, hvis Skoleudviklingsstrategien skal fremtidssikres yderligere.

Vi finder det glædeligt, at kommunen vil prioritere de fysiske rammer - og vi ser frem til, at skolen bliver klar til at kunne møde disse ambitioner hvilket kræver en større investering.

De venligste hilsner

Skolebestyrelsen på Kongevejens Skole

 

Kongevejens Skole har følgende at bemærke til

1. Foreslået antal klasser på egen skole,
2. Foreslået distriktsgrænse for egen skole og
3. Den foreslåede maksimale klassekvotient på 24 elever i hver klasse på alle skoler.

Ad 1)

Antallet af klasser på KO er tilfredsstillende med 3 klasser, så længe disse ikke overstiger klassekvotienten, som vi ønsker fastsat til maksimalt 23 elever ved skolestart.

Ad 2)

Distrikt KO omfatter i dag det nye byggeri på ”Polititorvet” i Sorgenfri, samt de nye ungdomsboliger. Disse nye byggerier, har vi før nævnt som sandsynlige bidragsydere til en øget søgning til KO. Dette ser ikke ud til at fremgå af beregningerne foretaget af forvaltningen, idet der her kun medtages netto-til-/fraflytning for de sidste to skoleårgange i den samme periode. En søgning på byggeriet på Polititorvets omfang angiver ca. 150 lejligheder. Det må forventes, at der her også vil tilflytte børn. Det bør medtages i prognoserne.

Ad 3)

KO har flere gange indgivet et stort ønske om, at klasserne ved skolestart i maj, maksimalt indeholder 23 børn, da der erfaringsmæssigt er en nettotilvækst i løbet af de første år. Det fastholder vi naturligvis, og mener ikke der er nogen videre grund til at indføre en kvotient på 24. Det bemærkes, at der af sagen ikke fremgår begrundelser/argumenter for fastsættelsen af kvotienten.

KO vil foreslå, at BUU sammen med Skolerådet drøfter en generel kvotient i stedet for den årlige revurdering af kvotienter efter ”forgodtbefindende”. Vi savner en reel drøftelse af klassestørrelser, kapacitet og økonomi forbundet med klassestørrelser og antal, og den naturlige kobling til kvalitet i undervisningen samt elevernes og medarbejdernes trivsel.

Med venlig hilsen

Skolebestyrelsen ved Kongevejens skole

Vedrørende inputs til model for IT-udstyr til elever.

Skolebestyrelsen på Kongevejens Skole udtaler:

Vi peger på model 1, da model 1 passer bedst til Kongevejens skoles behov og skolens virkelighed.

På nuværende tidspunkt medbringer 65 % af 7.-9.klasse elever allerede selv computere.

Inddelingen i modellen passer godt til skolens struktur, idet skolen er afdelingsopdelt.

For at skolen skal kunne leve op til kravene i fælles mål, er det nødvendigt, at skolen får tilført hardware til eleverne allerede fra indskolingen. Dette kan skolen ikke bidrage med på nuværende tidspunkt.

Endvidere ønsker skolen 1:1 model for mellemtrinnets elever, for hermed bedre at kunne udnytte de digitale læremidler.

Derudover gør skolebestyrelsen opmærksom på at mere hardware betyder, at skolen vil få et større behov for teknisk it- assistance.

Med venlig hilsen

Skolebestyrelsen på Kongevejens Skole.

Skolebestyrelsen har drøftet de foreslåede ændringer for principper og har følgende bidrag

Ad. Klassestørrelse:

Skolebestyrelsen har ved tidligere høringer, gjort opmærksom på, at skolen i løbet af et skoleår, kan blive udfordret på det nettooptag af elever der har været, ift. klassernes størrelse.

Skolebestyrelsen ønsker derfor, at de nuværende regler for interne skift i kommunen fastholdes på et gennemsnit på 23 elever på årgangen. Det nye forslag om 25 elever finder skolebestyrelsen problematisk, da det vil kunne bringe klassekvotienter ret højt op i forbindelse med at der kan komme tilflyttere til årgange med 25 i hver klasse.

Det er også vores opfattelse at interne skoleskift i dag foregår i en rigtig god dialog mellem skolerne, og vi mener at det er en beskyttelse af skolerne at gennemsnitstallet holdes på 23 og herefter er det et samarbejde mellem skoleleder på afgivende og modtagende skole og herunder en vurdering af om en klasse kan rumme en ekstra elev.

Ad. Nærhedskriteriet

Den korteste afstand kan i nogle tilfælde blive den farligste, hvorfor man med fordel kan uddybe ”..som barnet kan færdes sikkert på til fods eller på cykel.” så der inkluderes en stillingtagen til, hvornår en skolevej er farlig, selvom den ligger i distriktet.

På vegne af skolebestyrelsen

Kongevejens skole

Suzanne Bojang

Formand for skolebestyrelsen

Kongevejens skole

Skolerne i Virum-Sorgenfri området har valgt at indgive et fælles høringssvar til forslaget om de fremtidige

skoledistrikter. Skolerne har, med afsæt i at skabe den bedst mulige skole, en stærk fælles interesse i, at

eleverne bliver jævnt fordelt over skolerne. Vi vil derfor henlede udvalgets opmærksomhed på, at der er

behov for en permanent kapacitetsudvidelse i Virum-Sorgenfri området.

Dette begrunder vi med følgende:

Vi vil starte med at sige, at processen omkring inddragelse af skolerne via fællesmøder og efterfølgende

mulighed for at komme med skriftlige høringssvar, både før og eftersommerferien, har været tilfredsstillende.

Genetablering af skoledistrikter: lidt historie

Et af formålene med ansøgningen fra 2015 om at få et fælles skoledistrikt i kommunen var at opnå en mere

homogen klassestørrelse på tværs af kommunen. Kommunen var udfordret af et generelt stigende børne- og

elevtal i kommunen, både på grund af flere fødsler og stigende tilflytning.

I ansøgningen blev det nævnt, at en alternativ løsning med skiftende skoledistrikter ikke var hensigtsmæssig, da

en sådan løsning ville medføre, at distrikterne jævnligt skulle ændres. Dette ville ikke kun medføre usikkerhed

hos forældre, udfordringer med søskendegarantier og en øget belastning af administrationen, men også

vanskeliggøre tiltrækning og fastholdelse af kvalificeret personale. Derudover ville tvivl om antallet af spor og

klassekvotienten umuliggøre budgetlægning på den enkelte skole. Da det endelige elevtallet først kendes, efter

at indskrivning har fundet sted, ville det også være umuligt at gennemføre en distriktsændring inden da.

Så vidt os bekendt, har disse forhold ikke ændret sig – tværtimod.

Tallene er ikke retvisende.

Som udvalget er bekendt med, er kapaciteten i Virum-Sorgenfri området udnyttet maksimalt. Der er ikke plads

til at oprette flere spor. Forvaltningen regner da også med, at der skal være 3 spor på hhv. FU, HU og KO, og 4

spor på VI.

Med de fremlagte børnetal, som KUN baserer sig på de børn, der er født i 2013 og p.t. bor i kommunen, er

grænserne for de 3 hhv. 4 spor hurtigt nået. At der i tallene ikke tages højde for fremtidig tilflytning, er meget

bekymrende.

Det fremgår af tal fra Danmarks Statistik, at netto tilflytningen til kommunen siden 2010 i snit har ligget på 16

nye 0. klassers børn. Tallene viser også tydeligt en netto tilflytning af ældre skolebørn (fra 1. klasse og op). Dette

viser, at klasserne ikke må være fyldt op allerede i 0. klasse.

Tallene er gennemgående for hele VirumSorgenfri området – hvor det især for KO, HU og FU også skal bemærkes, at det

igangværende og omfattende nybyggeri ved Sorgenfri og på Posthusgrunden må formodes at give et decideret boom i

børnetallet i området.

Derudover er det skolernes oplevelse, at der også figurerer børn udenfor almenområdet og dermed udenfor de enkelte skolers

forventede børnetal. Eksempel herpå er velkomstklasser, som ofte tilføres FU

For at skitsere generationsskiftet i Virum-Sorgenfri området har vi lavet en detaljeret opgørelse over de huse, der er til salg

i Virum Skoles nuværende distrikt, samt set på de nuværende beboeres alder. Opgørelsen viser, at de nuværende beboere i

19 af de 33 huse, der er til salg (58%), er ældre end 60 år, eller der er tale om et dødsbo (Kategori 1). I 8 huse (24%) er

fraflytterne i alderen 50 – 60 år (Kategori 2). Det må formodes, at der i kategori 1 INGEN nuværende folkeskolebørn er, mens det i Kategori 2 måske gælder for halvdelen. Med andre ord må man formode, at der i 82% af tilfældene er stor sandsynlighed for, at der flytter

børnefamilier med nye folkeskolebørn ind i disse boliger. Der er pt. ~100 boliger til salg i 2830 Virum (Boliga) og antages en

konservativ familiestruktur med 1-2 folkeskolebørn, kan de 4 skoler i området forventet ~100-200 nye skolebørn. Se bilag 1.

indskrivningen oveni det tildelte klassetal. Disse børnetal indgår ikke i kapacitetsberegningen, hvilket giver

løbende udfordringer.

Behov for permanent kapacitetsudvidelse og langsigtet politik på området

Det seneste års forløb med klassedannelsen i Virum-Sorgenfri området viser tydeligt, at det endelige elevtal ikke

kendes ved indskrivningen. Den beslutning, som BUU traf i januar 2018, måtte allerede i marts måned omgøres.

Resultatet var oprettelse af en ekstra klasse på Virum Skole, da kapaciteten på både Hummeltofteskolen og

Fuglsanggårdskolen var opbrugt. 

Der er p.t. ikke fysisk plads til at kunne oprette flere spor på nogen af årgangene. Det er derfor væsentligt, at de

fremtidige skoledistrikter planlægges ud fra de erfaringer, vi alle har gjort os de seneste år, herunder især:

• Nødvendigheden af et eksperimentere med ét fælles skoledistrikt;
• Midlertidig og herefter permanent kapacitetsudvidelse af Engelsborgskolen
• Deling af 2 forskellige årgange på Virum Skole fra 4 til 5 spor
• Oprettelse i 11. time af et ekstra spor i nuværende 0. årgang

Disse nødløsende forløb har af mange grunde været utilfredsstillende for alle involverede parter, og vi ser nu

forældre, som skriver direkte til bestyrelserne og forvaltningen herom. Det er derfor væsentligt, at

skoledistrikterne fastlægges på en måde, som kan bruges mange år fremover.

Det fremgår af både skolernes høringssvar og den politiske behandling tilbage i 2015, da ansøgningen om

dispensation blev indgivet til undervisningsministeriet, at fleksible skoledistrikter ikke var en farbar vej frem.

Denne holdning har vi fortsat som skolebestyrelser.

Vi vil derfor gentage nogle af vores pointer:

• Et stort ønske om at få fastlagt et fast antal spor, så skolernes drift på dette område stabiliseres mest muligt.
• Et ønske om en lav klassekvotient for at sikre fleksibilitet til at optage flere elever i form af eksempelvis tilflyttere
• Et ønske om at få råderum ift. de fysiske rammer, så at krav, der følger af det stigende elevantal kan imødekommes – også efter skoletid

Kort sagt: at der er øget opmærksomhed fra kommunalbestyrelsen på kapaciteten i Virum-Sorgenfri-området.

Det konkrete forslag om grænserne.

Vi er positive overfor, at der er set på trafiksikkerhed, og at nogle af grænserne er valgt ud fra dette kriterie.

Dette gælder dog ikke samtlige ændringer, fx flytning af grænsen mellem HU og FU.

For så vidt forslaget prøver at imødekomme kapacitetsproblemer, slår løsningen ikke til.

Mere konkret betyder den forslåede flytning af distriktsgrænsen mellem HU og VI, at det ønskede effekt (at

aflaste HU) pga. søskendegarantier næppe kan opnås fra første skoleår efter distriktsændringen. Derudover

betyder forslaget, at der vil blive oprettet 4 spor på VI, som fra skoleårets start vil have udfyldt den maksimale

elevkapacitet. Der vil dermed ikke være plads til tilflyttere, da det vil betyde endnu en opdeling til 5 spor – som

VI ikke har de fysiske rammer for.

Betina Larsen (formand for Hummeltofteskolen) Lars Salling (formand for Virum Skole)

Morten Vincentz (formand for Fuglsanggårdskolen) Suzanne Bojang (formand for Kongevejens Skole)

 

Skolebestyrelsen på Kongevejens skole har følgende bemærkninger:

Skolebestyrelsen kan støtte pointerne i høringssvaret af 30. august 2018 fra Kongevejens Skoles MED-udvalg om, at råderummet til at sikre/opretholde kvaliteten i undervisningen er uhensigtsmæssigt stramt og har som konsekvens, at den almene undervisning alene kan fungere ved træk på ressourcer fra specialområdet. Råderummet giver således ikke den fleksibilitet, der er nødvendig for at kunne understøtte alle elever på den bedste måde. I den forbindelse skal bestyrelsen udtrykke bekymring over at der de sidste mange år ikke er kommet flere midler til den enkelte elev trods øget krav om undervisning/trivselsindsatser/evalueringer mm.

Herudover skal bestyrelsen udtrykke bekymring over det pres, der herved lægges på personalegruppen på skolen. Hele fundamentet for en velfungerende skole med høj trivsel og et sundt læringsmiljø for eleverne er en stabil personalegruppe, der kan udøve deres høje faglighed uden unødvendige bindinger og øget pres som dermed mindske stabiliteten på Kongevejens Skole på længere sigt. 

Hertil kommer, at arbejdet med de pejlemærker for LTKs skolevæsen, som kommunalbestyrelsen har besluttet for perioden 2018-2022, gerne skal kunne omsættes ind i den videre udvikling af Kongevejens Skole.

Skolebestyrelsen skal på ovenstående baggrund derfor kraftigt opfordre til, at der sikres mere fleksibilitet i råderummet.

PDF-version