Principper

Skolebestyrelsen, 15. juni 2023

Kære forældre

Skolebestyrelsen har besluttet, at vi i det kommende skoleår vil arbejde intenst for at styrke FÆLLESSKABER på skolen - både i undervisningstiden og i pauserne.

Helt konkret skriver vi til jer nu for at informere om to kommende tiltag:

• I det nye skoleår vil 7. klasserne som noget nyt ikke have mulighed for at forlade skolen i det store spisefrikvarter. Beslutningen skal bl.a. understøtte det arbejde, der gøres for at styrke fællesskabet før og efter klassedelingen.

• I løbet af det nye skoleår vil brugen af mobiler som udgangspunkt blive begrænset til, at mobilen kun må bruges, når det er relevant for undervisningen, dvs. at frikvarterne bliver mobilfri. Dette vil især være nyt for udskolingseleverne. Skolen kommer til at arbejde med at få stillet gode alternativer til rådighed i frikvartererne og vil involvere både forældre, elever og personale i proces, implementering og evaluering.

Begge tiltag skal være medvirkende til at styrke fællesskaberne på skolen.

Vi udfolder ovenstående på de kommende forældremøder og sætter temaet på de første fælles kontaktforældremøder.

God sommer,

Mvh bestyrelsen

Forretningsorden for skolebestyrelsen på Kongevejens Skole

Reglerne om skolebestyrelsens virksomhed er fastsat i Folkeskoleloven samt i Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Lyngby-Taarbæk Kommune, vedtaget i december 2020.
 

I henhold til styrelsesvedtægtens § 4, stk. 13 fastsættes følgende forretningsorden for Kongevejens Skoles skolebestyrelse:
 

Skolebestyrelsens sammensætning 1. Skolebestyrelsen består af 11 medlemmer, heraf 7 forældrevalgte repræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter. Bestyrelsesmedlemmerne vælges efter reglerne i styrelsesvedtægten. 2. Skolens ledelse deltager uden stemmeret i bestyrelsens møder og varetager bestyrelsens sekretærfunktion. 3. En repræsentant fra skolebestyrelsen repræsenterer denne i skolerådet. 4. Skolebestyrelsens forretningsorden evalueres som minimum i valgår (hvert 4. år).
 

Formand og næstformand 5. På bestyrelsens første møde vælger de stemmeberettigede medlemmer af skolebestyrelsen en af forældrerepræsentanterne som formand og næstformand ved bundet flertalsvalg. Der kan når som helst ske nyvalg til formandsposten, hvis medlemmerne ønsker det, og spørgsmålet er optaget på mødedagsordenen. 6. Formanden/næstformanden repræsenterer bestyrelsen udadtil, og erstattes under fravær af næstformanden. 7. Når sager ikke kan udsættes til et bestyrelsesmøde, kan formanden træffe beslutninger på bestyrelsens vegne i fællesskab med skolelederen. Formanden skal dog om muligt forinden eventuelt pr. e-mail søge godkendelse hos et flertal i bestyrelsen. På bestyrelsens førstkommende møde derefter skal sagen forelægges bestyrelsen.
 

Suppleanter 8. Er et medlem af bestyrelsen fratrådt, træder suppleanten i medlemmets sted. 9. Det aftales med 1. og 2. suppleanterne, i hvilket omfang de ønsker at modtage dagsorden til skolebestyrelsesmøderne. 10. Det er praksis på Kongevejens skole, at suppleanter inviteres til arbejdsmøder og kan indgå i udvalg på lige fod med ordinære medlemmer. 11. Kortvarigt fravær pga. sygdom, bortrejse, andet arbejde eller anden lignende årsag anses ikke for forfald, som gør det nødvendigt at lade suppleanten indtræde i medlemmets sted.
 

Skolebestyrelsens møder 12.Skolebestyrelsen fastlægger en gang årligt – på det sidste møde i skoleåret - tidspunkterne for det kommende års ordinære bestyrelsesmøder. Mødefrekvensen fastlægges af bestyrelsen efter behov – ca. 10 årlige møder. 13.På skolebestyrelsens arbejdsmøde udarbejdes en årsplan for bestyrelsens arbejde. På dette møde besluttes endvidere fokusområder for året, og dertilhørende udvalg/projektgrupper nedsættes, jf. pkt. ”Udvalg”.
 

14. Skolebestyrelsen afholder to årlige virtuelle dialogmøder med kontaktforældrene for henholdsvis indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Formålet er at drøfte skolebestyrelsens indsatsområder med kontaktforældrene. 15.Formanden fastsætter dagsorden for bestyrelsesmøderne i samråd med skolelederen. 16. Dagsordenen skal indeholde følgende faste dagsordenspunkter:
 

• Nyt fra ledelse, elevråd og lærer- og pædagogrepræsentanter

• Status på omstillingsprocessen

• Status på skolens økonomi

• Nyt fra Skolerådet
 

17. Det skal fremgå af dagsordenen, hvad der er til orientering, drøftelse og/eller beslutning, ligesom det forventede tidsforbrug skal fremgå. Til alle dagsordenpunkter, som kræver beslutning, skal forslagsstilleren udarbejde et oplæg, som udsendes til bestyrelsesmedlemmerne senest sammen med dagsordenen. 18. Godkendelse af dagsorden skal ske efter fremsendelse til medlemmerne og inden bestyrelsesmødet. Eventuelle indvendinger skal således være formanden i hænde inden mødet. 19. Referatet godkendes så vidt muligt på det pågældende møde, se punkt 36-38. Alternativt udsendes det til godkendelse pr. e-mail til bestyrelsens medlemmer. Referatet betragtes i givet fald som godkendt efter maks. en uge i høring. 20. Hvis et bestyrelsesmedlem senest 8 hverdage før et (ordinært eller ekstraordinært) møde overfor formanden eller skolens leder fremsætter ønske om behandling af en bestemt sag, skal denne sag sættes på dagsordenen for det førstkommende møde. 21.Dagsordenen til bestyrelsens møder udsendes til medlemmerne senest 4 dage før mødet tillige med eventuelle bilag. I særlige tilfælde kan der dog indkaldes med kortere varsel. 22. Dagsordenen inkl. bilag lægges i Teams. 23. Skolebestyrelsens møder afholdes som udgangspunkt kl. 17.00- 20.00, hvor den første halve time bruges til fælles spisning. 24. Ekstraordinære bestyrelsesmøder indkaldes af formanden med angivelse af dagsorden. 25. Formanden skal indkalde til ekstraordinært bestyrelsesmøde når mindst 1/3 af bestyrelsens medlemmer – skriftligt og med angivelse af dagsordenspunkt(er), som ønskes behandlet – forlanger det. 26.Ekstraordinære bestyrelsesmøder skal så vidt muligt indkaldes med mindst 7 dages varsel. I særlige tilfælde kan der dog indkaldes med kortere varsel. 27. Bestyrelsesmedlemmerne har tavshedspligt, og enkelte medlemmer må ikke referere, hvad andre medlemmer har sagt. Det gælder også oplysninger, som ikke har fortrolig karakter. Tavshedspligten gælder også for medlemmer, der er udtrådt af bestyrelsen. Elevrepræsentanter deltager ikke i behandling af personsager.
 

Beslutningsdygtighed, mødeledelse, afstemning m.v. 28.Bestyrelsen kan kun træffe beslutninger på bestyrelsesmøder, og bestyrelsesmedlemmerne kan kun deltage i afstemninger, når de er personligt til stede ved møderne. 29. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af medlemmerne er til stede. 30. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. 31. Ved beslutninger truffet ved afstemning nedskrives en mindretalsudtalelse. 32. I ekstraordinære hastesager kan bestyrelsen træffe en beslutning efter en mail-runde. Medlemmerne har 24 timer til at svare på en sådan hastemail. 33. Samtlige ordinære medlemmer af skolebestyrelsen har stemmeret.
 

34. Afstemning foretages ved håndsoprækning. Skriftlig afstemning kan dog forlanges af formanden eller halvdelen af de tilstedeværende medlemmer. Ved personvalg skal der holdes skriftlig afstemning, hvis blot ét medlem ønsker det. 35.En sag skal være optaget på den udsendte dagsorden for mødet, for at der kan træffes beslutning i sagen. 36. Under mødet føres beslutningsreferat af skoleledelsen eller dennes repræsentant. 37.Referatet oplæses og godkendelse efter hvert punkt på dagsordenen. 38. Referatet betragtes som godkendt efter endt møde, medmindre andet aftales og bestyrelsens medlemmer er enige heri. 39.Det godkendte beslutningsreferat udsendes til alle forældre på skolen via AULA.
 

Udvalg 40.Bestyrelsen nedsætter faste udvalg/projektgrupper til løbende behandling af centrale og tilbagevendende opgaver/problemstillinger eller udviklingsbehov.
 

Ændring af forretningsordenen 41.Forretningsordenen tages op til revision i valgår. Fortrinsvist på første bestyrelsesmøde i skoleåret. 42.Forretningsordenen kan ændres af bestyrelsen ved almindelig stemmeflerhed, dog skal mindst 4/5 af bestyrelsens medlemmer være til stede.
 

PDF-version

Formål

På Kongevejens Skole går læring og trivsel hånd i hånd. I hele skoleforløbet har eleverne brug for støtte til at lære at indgå i fællesskaber og opdyrke og bevare sunde og gode relationer.

På Kongevejens Skole ønskes en konstruktiv dialog på alle niveauer:

• Kontaktforældrene er med til at fremme den konstruktive dialog mellem forældre og teamet i klassen og med skolens ledelse

• Kontaktforældrene er med til at nære det sociale liv i klassen for at styrke fællesskabet

• Kontaktforældrene er bindeled mellem skolens forældre og skolebestyrelsen
 

Princip

Skolen sikrer at:

• Kontaktforældrene vælges for et skoleår ad gangen. Kontaktforældrene må gerne genvælges

• Kontaktforældrene vælges på det første forældremøde i august-september

• Alle forældre orienteres om principperne for kontaktforældre samt årshjulet til brug for arbejdet som kontaktforælder

• Kontaktforældrene orienteres om alle planlagte arrangementer ved skoleårets start, hvor forældre anmodes om at deltage/medarrangere eller på anden måde engageres
 

Skolebestyrelsen har til opgave at:

• Indkalde årligt til 1-2 dialogmøder for alle skolens kontaktforældre med henblik på at skabe følgeskab for vigtige emner på skolen f.eks. digital dannelse

• Informere om skolens guide til kontaktforældre, hvor man kan finde inspiration til årshjul, arrangementer mv.
 

Kontaktforældrenes opgaver er at:

• Understøtte dialogen mellem klassens forældre og klassens personale.

• Sørge for forældrenes input til vigtige emner og problemstillinger, der bør komme med på forældremødernes dagsordener

• Være bindeled mellem klassens forældre, skolebestyrelsen og skolens ledelse.

• Bringe generelle problemstillinger frem til skolebestyrelsen

• Deltage i møder efter behov med skolens ledelse for at drøfte generelle problemstillinger i klassen

• kan inddrages som sparringspartner for lærere og pædagoger i forhold til den generelle trivsel i klassen og hvor forældreperspektivet vurderes forældreperspektivet kan være relevant

• Inddrage alle børn og forældre i klassens fællesskab herunder at byde nye børn og forældre velkomne i klassen

• Tage initiativ til sociale arrangementer for klassen, eventuelt gennem uddelegering til andre forældre

• Invitere skolens personale til udvalgte sociale arrangementer i klassen

Der henvises i øvrigt til kontaktforældreguide.
 

Formål

Det er skolebestyrelsens hensigt til hver en tid at sikre den bedst mulige vikardækning ved faste læreres fravær med henblik på at sikre: ”Høj kvalitet i læringen og trivsel på tværs af fag og i hele skoleforløbet.” Formålet med skolens vikardækning er således at sikre elevernes undervisning med bedst mulig trivsel, kontinuitet og fagligt indhold.

Generelle principper:

• Faglighed skal præge og være gennemgående for vikartimerne
• Der skal være mindst muligt afbræk i den planlagte undervisning
• Fravær dækkes så vidt muligt ind af teamet, som i forvejen er tilknyttet afdelingen, og i alle tilfælde understøttes og hjælpes vikaren af teamet mhp. at dække undervisningen bedst muligt
• Manglende vikardækning skal helst ikke ramme én klasse/årgang/afdeling i større grad end andre
• Ved fravær ud over en uge skal vikardækningen så vidt muligt forestås af en gennemgående vikar

Herudover gælder følgende:

• Hvis det er muligt, vil en lærer eller vikar, der i forvejen er kendt af klassen, varetage undervisningen
• Skolens pædagogiske personale kan indgå som en del af løsningen til dækning af fravær
• Vikardækning på de yngste klassetrin, 0.-5. klasse har første prioritet
• Vikaren orienterer sig i vikarsystemet og hvis muligt ligeledes i den planlagte undervisning, fx. i ugeplaner eller i anden konkret undervisningsplan
• For 6. - 9. klasse kan eleverne blive anvist til at arbejde selvstændigt og i helt særlige tilfælde kan undervisningen aflyses

Sådan vil en vikartime typisk forløbe:

Vikaren orienterer sig på forhånd i vikarsystemet og drøfter undervisningsplanen med teamet. Der arbejdes med fagrelevant stof og så vidt muligt planlagte materialer i henhold til klassens årsplan. Vikaren er forpligtet til at vende tilbage til faglæreren med om den gennemførte undervisning og andre relevante informationer.

Der indsættes normalt ikke vikarer i følgende timer:

• Specialundervisning (enkeltelever)
• Biblioteksundervisning
• AKT-timer

Formål:

At sikre, at ”9. klassernes sidste skoledag” på Kongevejens Skole afvikles efter en plan, der er kendt af alle elever, lærere, pædagoger og forældre.

Mål:

• •At sidste skoledag bliver en festlig dag i trygge aftalte rammer for alle skolens elever og hele personalet •
• At sidste skoledag bliver en festlig afslutning for afgangsklasserne
• At afgangseleverne får det bedst mulige grundlag for deres videre festligholdelse af dagen
• At forældregruppen er velorienteret om rammerne for afholdelse af ”sidste skoledag”
• At afholdelse af ”sidste skoledag” bliver sikkert og trygt samt efterlader et værdigt indtryk af skolen og afgangsklasserne

Forældreinddragelse: På forældremøde i efteråret orienteres forældrene om ”Sidste skoledag”. Forældrene står for arrangementet for afgangseleverne, når skoledagen slutter kl. 13.00.

Kongevejens Skole laver køreplan for elevernes planlægning af skoledagen. Eleverne laver programmet, som skal afspejle en afstemt linje og sikre, at de gennemførte løjer foregår på en respektfuld måde. Programmet skal beskrive dagens indhold med faste tidsrammer samt angive elevernes ansvarsområder. Ledelsen skal godkende programmet.

Elevrådet inddrages og orienteres om rammerne og spillereglerne for dagen. 9. klasserne spiser morgenmad på skolen. 8. klasserne er værter. Rammerne for dagen ses nedenfor:

Program for dagen på skolen:

• Kl. 8.00-8.10 9. klasserne mødes i deres klasselokaler med deres klasselærere. Tasker m.m. efterlades i klasselokalerne.
• Kl. 8.10-9.00 Morgenmad i gymnastiksalen.
• Kl. 9.10–9.20 9. klasserne kaster karameller i indskolingshuset.
• Kl. 9.20-10.00 9. klasserne og deres lærere laver de sidste forberedelser af revyen.
• Kl. 10.00-10.45 9. klasserne fremviser deres revy for hele skolen på scenen i skolegården.
• Kl. 10.45-11.00 Oprydning efter revy. Oprydningshold er aftalt på forhånd.
• Kl. 11.00-11.30 Fodboldkamp på boldbanen mellem lærere og elever. Fair game. 9. klasserne bliver fulgt ind af elever fra indskolingen. Hele skolen hepper.
• Kl. 11.30-12.00 Frokostpause for 0.- 8.klasse. 9. klasserne gør sig parat for enden af Kongsvænget.
• Kl. 12-12.10 Alle 0-6. klasserne stiller op til flagallé og æresport på Kongsvænget.
• Kl.12.10-12.45 9. klasserne kommer op ad Kongsvænget og går ind på boldbanen. Alle, der gerne vil være i skum-og vandkamp med 9. klasserne, kan gå ind i den markerede zone og deltage. Udenfor zonen står tilskuere og alle skolens lærere.
• Kl. 12.45 Spuling af ”skum elever” i skolegården. Kl. 13.00 Forældrene overtager. Det er kun 9. klasserne, der må medbringe skum og vandpistoler.
• Der må kun bruges vand og skum i afmærket zone.

Vedtaget d. 31.1.2019 i skolebestyrelsen

Bestyrelsen er generelt positiv indstillet overfor sponsorering på skolen, så længe det ikke konflikter med skolens værdier og principper, og derudover ikke tager overhånd. På den baggrund blev der aftalt disse retningslinjer:

Sponsorater på skolen:

• Permanente ordninger er en vurdering, der tages af skolens ledelse
• Sponsorering i forbindelse med undervisningsprojekter i skolen vurderes af lærerne med støtte fra ledelsen

Godkendt i skolebestyrelsen april 2012

Hvorfor har Kongevejens Skole et princip for budgettering og økonomistyring?

Jf. lovgivning og kommunens styrelsesvedtægt, skal skolebestyrelsen godkende skolens budget indenfor de økonomiske rammer. Skolebestyrelsens opgave er at; -

• Godkende budget og føre tilsyn med budgettet
• Koble prioriterede indsatser, værdier og principper for skolen til den konkrete ressourcestyring, gennem allokering i budgetter og løbende opfølgning
• Understøtte skoleledelsens overordnede disponering af ressourcer 

Princip for budgetlægning og økonomiopfølgning er delt op tre afsnit: 

• Målsætning
• Årshjul
• Den årlige budgettering
• Den løbende økonomiopfølgning
• Økonomiudvalgets sammensætning og mandat

Målsætninger

Det er målet, at budgetteringen og økonomistyringen følger kommunens anvisninger, tager højde for skolebestyrelsens prioriteringer og giver skoleledelsen det fornødne råderum til at agere herefter.

Årshjul

August: Drøftelse af nuværende/kommende indsatsområder

November: Økonomiopfølgning Drøftelse/prioritering af rest økonomi

Januar: Orientering om regnskab Godkendelse af budget

Maj: Økonomiopfølgning

Den årlige budgettering

Skolen udarbejder budgetforslag på baggrund af bevilling fra kommunen, de forventede løn og driftsudgifter samt skolebestyrelsens prioriterede indsatser/områder.

Skolens budgetforslag behandles i Økonomiudvalget før forelæggelse for Skolebestyrelsen til godkendelse i januar måned for indeværende år.

Økonomiudvalgets ansvar:

Behandle budgetforslag ud fra Skolebestyrelsens prioriteringer og medvirke til forberedelse for godkendelse i Skolebestyrelsen.

Skolebestyrelsens ansvar:

• Udarbejde og prioritere oversigt over aktiviteter og/eller indsatsområder for skoleåret
• Identificere eventuelle behov for investeringer el.lign.

Skolens ansvar: 

• Gennemføre fordeling af ressourcer jf. anvisninger og opdele i budget ift.
• Udarbejde budgetoplæg

Den løbende økonomiopfølgning

Proces: Skolen udarbejder jf. årshjulet en opfølgning på afholdte og budgetterede udgifter, samt vurdering af evt. mer- eller mindreforbrug (restøkonomi).

Økonomiudvalgets ansvar:

• • Gennemgår budgettet med skoleledelsen og drøfter evt. udfordringer mm. i budgettet samt forbereder forelæggelse for Skolebestyrelsen
• Drøfter økonomiopfølgningen og indstiller konkrete forslag til anvendelse/håndtering af restøkonomi, der ligger inden for Skolebestyrelsens mandat.

Skolebestyrelsens ansvar:

Behandle den løbende økonomiopfølgning

Skoleledelsens ansvar:

Al udgiftsstyring og budgetopfølgning. 

Økonomiudvalgets sammensætning og mandat

Økonomiudvalget udpeges af Skolebestyrelsen og nedsættes som et underudvalg herfor og har til formål at kvalificere arbejdet med budget og økonomi for den samlede Skolebestyrelse.

Økonomiudvalget består af 4 medlemmer af Skolebestyrelsen fordelt på 1 forældrerepræsentant, 1 ledelsesrepræsentant, 1 medarbejderrepræsentant og 1 elevrepræsentant, der udpeges af Skolebestyrelsen.

Ledelsesrepræsentant er ansvarlig for Økonomiudvalgets møder, agenda samt forberedelse af materiale.

Økonomiudvalget behandler, inden for Skolebestyrelsens beføjelser, skolens budget og økonomiopfølgning, og udarbejder forslag til evt. tiltag, der forelægges Skolebestyrelsen til godkendelse.

Vedtaget på møde i skolebestyrelsen 1. 2.2018

Princip for trafik - Kongevejens Skole

Hvorfor har Kongevejens Skole et princip om trafik?

På Kongevejens Skole ønsker vi at styrke de gode trafikvaner og medvirke til, at børnene er alderssvarende trafiksikre. Derfor har vi et princip for trafik.

At gå eller cykle til skole er godt for sundheden, det giver gode trafikvaner, og så er det i høj grad med til at udvikle børnenes selvstændighed, at de kan være selvtransporterende.

Vejen til og fra skole er en stor del af det at gå i skole, men også i undervisningen bliver gode trafikvaner nødvendige i takt med, at børnene bliver ældre og har brug for at kunne transportere sig til ekskursioner og idræt mm. i skoletiden.

Indhold

Trafikprincippet er delt op i tre afsnit:

Formål og målsætninger

På vej – Selvtransport og gode trafikvaner

Undervisning – Skolens aktiviteter

Formål og målsætninger

Trafikprincippet er rammen for skolens engagement i gode trafikvaner og den alderssvarende trafiksikkerhed, der skal sikres gennem undervisning og aktiviteter - både i skoletiden og i SFO- og Klubtid.

Princippet er samtidig med til at støtte og oplyse forældrene i deres ansvar ift. at sikre de gode trafikvaner og den alderssvarende trafiksikkerhed. 

Princippet er rammesættende for eventuelle mere konkrete trafikhandlingsplaner, som skolen udarbejder.

Kongevejens Skole har en meget høj andel af børn, der bliver kørt til skole i bil. Transport med bil er forældrenes valg, og der kan selvsagt være grund til, at børn bliver kørt i skole.

Trafikprincippet indeholder en målsætning om at styrke børnenes trafikvaner og -kundskaber ved at øge selvtransporten til skole og dermed reducere andelen af børn, der transporteres i bil, med baggrund i at en tidlig træning i at gå eller cykle til skole sikrer bedre trafikvaner.

På vej – Selvtransport og gode trafikvaner

Selvtransporterende børn

Gennem de senere år har Kongevejens Skole i samarbejde med politi, kommune og naboer gennemført forskellige tiltag for at gøre skolevejen sikker og tryg for vores børn og øvrige trafikanter:

• Der er mellem 7.40 og 8.05 adgang til skolen via Frilandsmuseets bagindgang (P-plads ved Åbrinken/IC Modewegsvej). Skolevejen gennem Frilandsmuseet er åben fra og med uge 8 til og med slutningen af november.

• Kys&Kør - Der er optegnet en afsætningszone med parkeringsforbud, hvor det kun er tilladt at holde ind og sætte sit barn af, så der sikres et flow i den travle morgentrafik

• Der er optegnet parkeringszoner og standsningsforbudszoner, der skal sikre overbliksforholdene, og dermed forøge sikkerheden omkring selve skolen, hvor trafikken er tættest

• Der er hastighedssænkende vejbump på en del af Kongsvænget

• Der er indkørselsforbud fra Bredevej ad Kongsvænget i tidsrummet kl. 7.30-8.30. Skiltningen fungerer principielt som en ensretning. Modsatrettet biltrafik er ikke ulovlig, men skolen opfordrer til, at Kongsvænget ikke benyttes som vendeplads, da det skaber farlige situationer

• Der er indkørselsforbud fra Kongsvænget ad Bernhard Olsens Vej i tidsrummet kl. 7.30-8.30

• Parkeringspladsen ved skolen er i tidsrummet kl. 7.30-14.30 forbeholdt skolens personale, herunder lærere og pædagoger

Skolen forventer at:

• forældrene træner skolevejen med deres barn til fods og på cykel

• forældrene hjælper deres barn med at finde den sikreste vej til skole, selvom det ikke nødvendigvis er den hurtigste

• forældrene hjælper deres barn til selv at gå eller cykle i skole, når de er modne til det

• forældrene følger skolepatruljernes anvisninger og lærer deres barn at gøre det samme

• forældrene bakker op om gå- og cyklistprøver i de pågældende klassetrin

• forældrene støtter op om skolens målsætning om selvtransport og trafikkampagner

• forældre, der afleverer og henter i bil, kører hensynsfuldt og parkerer lovligt

• forældrene tager hensyn til og er rollemodeller for alle skolens børn i trafikken

• forældrene sikrer, at barnet fra og med mellemtrinnet kan cykle kortere afstande uden for skolen ifm. gennemførelse af undervisningen.

Skolen sørger for at:

• alle forældre til nye elever modtager skolens trafikprincip

• alle forældre til indskolingselever modtager to foldere fra Rådet for Sikker Trafik: ”Foden på egen pedal” og ”Klar til skolestart”

• der om morgenen er skolepatrulje i krydset Bredevej/Kongsvænget

• skolepatruljerne får den rette oplæring og støtte til at udføre deres opgave

• eleverne deltager i gå- og cyklistprøver

• alle medarbejdere er fortrolige med Rådet for Sikker Trafiks retningslinjer for at færdes med børn i flok

• kommunikere målrettet til børn og forældre om trafikprincippet

Undervisning – Skolens aktiviteter

Færdselsundervisning på alle klassetrin

Det er ifølge folkeskoleloven obligatorisk at undervise i færdsel gennem hele skoleforløbet. Derfor er det skolens mål, at færdselsundervisning indgår på alle klassetrin. Aktiviteter, der understøtter bedre trafikvaner gennem gåture og cykling, tænkes ind i undervisningstiden samt SFO- og Klubtid.

Skolen forventer at:

• forældre bakker op om undervisningen, bl.a. ved at sikre cykel og cykelhjelm til skemalagte aktiviteter mm.

• forældrene orienterer sig om de behov for trafikkundskaber, der forventes på hvert klassetrin

Trafiksikkerhed og regler for korrekt og hensigtsmæssig adfærd i trafikken indgår i undervisningen gennem hele skoleforløbet og tilrettelægges af skolen.

Skolen sørger i den forbindelse konkret for at:

• udarbejde et årshjul, der indeholder aktiviteter, kampagner og andre trafik-tiltag for de relevante klassetrin, SFO og klub

• lærerne og pædagoger tænker færdsel ind i den understøttende undervisning, tværfaglige forløb og temauger samt bevægelse

Færdselskontaktlærer

Skolen har en færdselskontaktlærer, der kan inspirere til god færdselsundervisning og varetage kontakten til politi og kommune. Skolens mål er derfor at sikre, at vedkommende er klædt på til opgaven.

Skolen sørger i den forbindelse konkret for at:

• udnævne en færdselskontaktlærer og støtte vedkommende i sit virke ved blandt andet at prioritere midler til færdselskursus

• færdselskontaktlæreren deltager i netværksmøder arrangeret af kommune og/eller politi

• færdselskontaktlæreren tager initiativ og bistår klassernes kontaktlærere ved de praktiske prøver i 1., 3. og 6. klasse

• færdselskontaktlæreren har kontakten til det lokale politi

Formål

Formålet med skolens princip for klassedannelse på 0. årgang er, at sikre klassedannelser, der giver de bedst mulige forudsætninger for gode læringsfællesskaber og trivsel.
 

Baggrundsinformation for princippet

Folkeskolelovens § 17. stk. 1 bestemmer, at elevtallet i grundskolens klasser ved skoleårets begyndelse normalt ikke må overstige 28. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde, tillade et højere elevtal i grundskolens klasser, dog ikke over 30. I praksis ligger klassekvotienten i Lyngby Tårbæk Kommune på ca. 22-26 elever.
 

Klassedannelse på Kongevejens Skole

Klassedannelse ved skolestart foretages ud fra følgende principper:

• Jævne klassestørrelser

• Jævn fordeling af drenge og piger

• Kendskab til elevernes læringsfællesskaber og sociale relationer gennem overlevering fra børnehaverne

• Kendskab til de enkelte elever samt elever med særlige behov

• Forældreønsker til samling/adskillelse af tvillinger
 

Nedenfor beskrives overgangen fra børnehave til skole

Skolen modtager overgangsskemaer fra børnehaverne, som er udarbejdet af forældre og pædagogerne fra børnehaven.
De enkelte børnehaverne kommer med forslag til grupperinger af tre grupper ud fra deres egne børn med følgende pædagogiske kriterier:
 

• Læringsfællesskaber

• Social tryghed

• Nye roller

• Jævn kønsfordeling

• Særlige behov
 

Ved start i SFO 1. maj starter børnene i tre større grupper. De tre startgrupper er som udgangspunkt de tre 0. klasser. Det er skolens erfaring, at der kun i enkelte tilfælde er behov for justering.

Fra SFO-start den 1. maj og frem til medio juni observeres eleverne af pædagoger og 0. klasses lærere og i denne periode lærer børn og voksne hinanden godt at kende. Der observeres, hvordan børnene fungerer i forhold til læringsprocesser, sociale kompetencer samt kammeratskaber på tværs af grupperne.

Medio juni vurderer pædagogerne om enkelte elever vil være i bedre læringsfællesskaber og trivsel i en anden gruppe. Dette sker i dialog med forældrene. De endelige klasser meldes ud umiddelbart inden sommerferien.

Den endelige klassesammensætning godkendes af skoleledelsen.

Vedtaget i skolebestyrelsen d. 31.1.2020.

Skolebestyrelsen har på bestyrelsesmødet den 6/2 2024 besluttet, at princippet for klassedannelse på 7. årgang sættes på ”pause” i skoleårene 2024/25, 2025/26 og 2026/27. Bestyrelsen vil hvert år følge op på beslutningen.

Princip for klassedannelse på 7. årgang.

Formål
Formålet med skolens princip for klassedannelse på 7. årgang er: at sikre klassedannelser, der giver de bedst mulige forudsætninger for gode læringsfællesskaber og trivsel.

Baggrundsinformation for princippet
Jf. Folkeskoleloven er der mulighed for at danne nye klasser i løbet af et skoleforløb. På Kongevejens Skole deles eleverne i nye klasser på 7. årgang.

På Kongevejens Skole har der gennem mange år været klassedeling på 7. årgang. Skolen oplever, at eleverne netop gennem denne fase gennemgår en personlig udvikling, idet de skal begå sig i nye læringsfællesskaber og udforske nye læringsstrategier. Skolen ønsker at styrke elevernes evne til at indgå i nye fællesskaber som et led i at forberede dem på en ungdomsuddannelse.

Det er skolens erfaring, at klassedelingen skaber et årgangsfællesskab, hvor fællesskaber og venskaber dannes på kryds og tværs af klasserne. Årgangen arbejder tæt sammen, har mange lektioner på tværs af årgangen og bliver derved en stor skoleklasse. Det store fællesskab har de glæde af bl.a. på lejrskolen, sprogrejsen og ved projektarbejde.

I henhold til de vedtagne principper i skolebestyrelsen er det herefter skolelederen/skoleledelsen, som træffer de konkrete beslutninger om elevernes placering i klasserne.

Klassedannelse på Kongevejens Skole foretages ud fra følgende principper:
• Jævne klassestørrelser
• Jævn fordeling af drenge og piger
• Kendskab til elevernes læringsfællesskaber og sociale relationer
• Kendskab til elevgruppen, de enkelte elever og Elever med særlige behov
• Elevernes ønske – minimum ét ønske opfyldes
• Jævn fordeling af elever fra de tidligere klasser
• Input fra afgivende lærere

Processen:
I slutningen af 6. klasse afholdes et overleveringsmøde, hvor de afgivende lærere overleverer relevant viden om eleverne og klasserne til det kommende lærerteam på 7. årgang. Derved sikrer vi at brugbar og vigtig viden ikke går tabt ved afdelingsskiftet.

Selve klassedannelsen i 7. klasse er en længerevarende proces, som foregår fra august til start oktober, hvor lærerne på 7. årgang arbejder tæt sammen for at danne og udvikle tre nye og velfungerende klasser.

Eleverne begynder i 7. klasse i deres stamklasse fra mellemtrinnet.

I perioden fra sommerferien til efterårsferien arbejdes der henimod at bryde klasserne op og lave tre nye velfungerende klasser. Der fokuseres på samarbejde og trivsel. Dette gør vi for at styrke elevernes indbyrdes relationer på tværs af klasserne. Eleverne trænes i at indgå i nye sociale konstellationer og i nye læringsfællesskaber.

Eleverne får ligeledes mulighed for at ønske et 4-5 elever, som de ønsker at komme i klasse med.

Skolen bestræber sig på, at alle elever får mindst ét ønske opfyldt i forhold til klassedannelsen. Inden den endelige klassedeling er fastlagt, gennemser det tidligere årgangsteam og ledelsen de nye klasser og foreslår eventuelle justeringer.

Op til efterårsferien meldes de nye klasser ud, og herefter starter det fælles arbejde med at styrke nye relationer og sammenhold i den nye klasse. I hele klassedelingsprocessen vægtes, at skole og hjem arbejder sammen om at understøtte elevens overgang til en ny klasse.

Forældremøder i forbindelse med klassedannelsesprocessen:

Der afholdes også et forældremøde i slutningen af 6. klasse, hvor forældre bliver informeret om den kommende klassedeling.

Der afholdes et forældremøde i begyndelsen af 7. klasse, hvor de nye klasselærere orienterer om rammerne i udskolingen og den forestående klassedannelsesproces.

Til forældremødet deltager også elever fra 9. årgang, som fortæller om hvordan de har oplevet klassedannelse, da de gik i 7. klasse. Parallelt hermed orienterer 9. klasses eleverne også eleverne på 7. årgang om deres erfaringer med at komme i nye klasser.

I slutningen af september afholdes ”hilse på-samtaler”, hvor forældre, elever og lærere kan mødes og drøfte klassedeling og nye indtryk eleverne har fået ved indgangen til udskolingsforløbet.

Efter klassedannelsen afholdes et forældremøde, hvor der vælges kontaktforældre og det drøftes hvordan forældrene kan støtte op om udskolingsforløbet. Mødet afsluttes med fælles spisning i klubben for elever og forældre.

Årshjul for skolens traditioner

PDF-version