Gå til hovedindhold
Du er her:

Principper

Skolen set fra vejen
Skolen set fra vejen

Principper vedtaget af skolebestyrelen

  • Kongevejens Skoles bestyrelse

    Reglerne om skolebestyrelsens virksomhed er fastsat i Folkeskoleloven samt i Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Lyngby-Taarbæk Kommune, vedtaget i september 2014. I henhold til styrelsesvedtægtens § 4, stk. 13 fastsættes følgende forretningsorden for Kongevejens Skoles skolebestyrelse:

    Skolebestyrelsens sammensætning

    1. Skolebestyrelsen består af 11 medlemmer, heraf 7 forældrevalgte repræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter. Bestyrelsesmedlemmerne vælges efter reglerne i styrelsesvedtægten.

    2. Skolens ledelse deltager uden stemmeret i bestyrelsens møder og varetager bestyrelsens sekretærfunktion.

    3. En repræsentant fra skolebestyrelsen repræsenterer denne i skolekontaktrådet.

    4. Skolebestyrelsen gennemfører én gang årligt en selvevaluering.

    5. Skolebestyrelsens forretningsorden evalueres som minimum i valgår (hvert 4. år).

    Formand og næstformand

    6. På bestyrelsens første møde vælger de stemmeberettigede medlemmer af skolebestyrelsen en af forældrerepræsentanterne som formand og næstformand ved bundet flertalsvalg. Der kan når som helst ske nyvalg til formandsposten, hvis medlemmerne ønsker det, og spørgsmålet er optaget på mødedagsordenen.

    7. Formanden repræsenterer bestyrelsen udadtil, og erstattes under fravær af næstformanden. Alternativt repræsenteres formanden af et forældrevalgt bestyrelsesmedlem.

    8. Når sager ikke kan udsættes til et bestyrelsesmøde, kan formanden træffe beslutninger på bestyrelsens vegne i fællesskab med skolelederen. Formanden skal dog om muligt forinden eventuelt pr. e-mail søge godkendelse hos et flertal i bestyrelsen. På bestyrelsens førstkommende møde derefter skal sagen forelægges bestyrelsen.

    Suppleanter

    9. Er et medlem af bestyrelsen fratrådt, træder suppleanten i medlemmets sted.

    10.Det aftales med 1. og 2. suppleanterne, i hvilket omfang de ønsker at modtage dagsorden til skolebestyrelsesmøderne. Det er dog praksis på Kongevejens skole, at suppleanter inviteres til bestyrelsesmøder og indgår i udvalg på lige fod med ordinære
    medlemmer.

    11. Kortvarigt fravær pga. sygdom, bortrejse, andet arbejde eller anden lignende årsag anses ikke for forfald, som gør det nødvendigt at lade suppleanten indtræde i medlemmets sted.

    Skolebestyrelsens møder

    12.Skolebestyrelsen fastlægger en gang årligt – på det første møde i skoleåret - tidspunkterne for det kommende års ordinære bestyrelsesmøder. Mødefrekvensen fastlægges af bestyrelsen efter behov – dog min. 10 årlige møder.

    13.På skolebestyrelsens første møde i skoleåret udarbejdes en årsplan for bestyrelsens arbejde. På dette møde besluttes endvidere fokusområder for året, og dertilhørende udvalg/projektgrupper nedsættes, jf. pkt. ”Udvalg”.

    14.Skolestyrelsen afholder to møder for alle forældre på skolen – ét målrettet kontaktforældre og et med et relevant emne inden for rammen af bestyrelsens arbejdsmotto: ”Høj kvalitet i læringen og trivsel på tværs af fag og i hele
    skoleforløbet”
    .

    Formanden aflægger i forbindelse med ét af disse møder den lovpligtige årsberetning fra skolebestyrelsen, som desuden gøres tilgængelig på skolens hjemmeside.

    15.Formanden fastsætter dagsorden for bestyrelsesmøderne i samråd med skolelederen. Dagsordenen skal indeholde følgende faste hovedpunkter:

    • Nyt fra ledelse, elevråd og lærer- og pædagogrepræsentant
    • Forældrehenvendelser
    • Indhold til ”Nyt fra bestyrelsen” – bestyrelsens nyhedsbrev
    • Godkendelse af referat
    • Hvad der er til beslutning / debat og orientering skal fremgå af dagsordenen
    • Forventet tidsforbrug og punktets karakter skal ligeledes fremgå

    16.Godkendelse af dagsorden skal ske efter fremsendelse til medlemmerne og inden bestyrelsesmødet. Eventuelle indvendinger skal således være formanden i hænde inden mødet.

    17.Referatet godkendes så vidt muligt på det pågældende møde. Alternativt udsendes det til godkendelse pr. e-mail til bestyrelsens medlemmer. Referatet betragtes i givet fald som godkendt efter maks. en uge i høring.

    18.Hvis et bestyrelsesmedlem senest 8 hverdage før et (ordinært eller ekstraordinært) møde overfor formanden eller skolens leder fremsætter ønske om behandling af en bestemt sag, skal denne sag sættes på dagsordenen for det førstkommende møde.

    19.Dagsordenen til bestyrelsens møder udsendes til medlemmerne senest 4 dage før mødet tillige med eventuelle bilag. I særlige tilfælde kan der dog indkaldes med kortere varsel. Dagsordenen sendes til medlemmers og suppleanters e-mail adresser. Skolebestyrelsens møder afholdes kl. 17.00- 20.00. En undtagelse er det første møde i skoleåret. Dette afholdes i reglen fra kl. 13.00-18.00.

    20.Til alle dagsordenpunkter, som kræver beslutning/debat skal forslagsstilleren udarbejde et oplæg. Beslutningsoplæg udsendes til bestyrelsesmedlemmerne senest sammen med dagsordenen. Orientering foregår mundtligt. Det vurderes fra sag til sag om en skriftlig forudgående orientering er nødvendig.

    21.Bilag til dagsordenens punkter udsendes sammen med dagsordenen.

    22.Ekstraordinære bestyrelsesmøder indkaldes af formanden med angivelse af dagsorden.

    23.Formanden skal indkalde til ekstraordinært bestyrelsesmøde når mindst 1/3 af bestyrelsens medlemmer – skriftligt og med angivelse af dagsordenspunkt(er), som ønskes behandlet – forlanger det.

    24.Ekstraordinære bestyrelsesmøder skal så vidt muligt indkaldes med mindst 7 dages varsel. I særlige tilfælde kan der dog indkaldes med kortere varsel.

    Afvikling af skolebestyrelsesmøder

    25.Skolebestyrelsens møder er lukkede, men bestyrelsen kan dog bestemme, at f.eks. personer med særlig tilknytning til et dagsordenspunkt eller sagkyndige er til stede ved behandling af sagen. Bemærk at disse personer ikke er omfattet af tavshedspligten.

    26.Bestyrelsens medlemmer har mødepligt. Afbud skal meddeles til formanden og skolelederen i så god tid som muligt inden et bestyrelsesmøde.

    27.Bestyrelsens møder ledes af formanden eller dennes stedfortræder.

    28.Bestyrelsesmedlemmerne har tavshedspligt, og enkelte medlemmer må ikke referere, hvad andre medlemmer har sagt. Det gælder også oplysninger, som ikke har fortrolig karakter. Tavshedspligten gælder også for medlemmer, der er udtrådt af bestyrelsen.

    Beslutningsdygtighed, mødeledelse, afstemning m.v.

    29.Bestyrelsen kan kun træffe beslutninger på bestyrelsesmøder, og bestyrelsesmedlemmerne kan kun deltage i afstemninger, når de er personligt til stede ved møderne.

    30.Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af medlemmerne er til stede.

    31.Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Ved beslutninger truffet ved afstemning nedskrives en mindretalsudtalelse.

    32.I ekstraordinære hastesager kan bestyrelsen træffe en beslutning efter en mail-runde. Medlemmerne har 24 timer til at svare på en sådan hastemail.

    33.Samtlige ordinære medlemmer af skolebestyrelsen har stemmeret. Elevrepræsentanter deltager dog ikke i behandling af personsager.

    34.Afstemning foretages ved håndsoprækning. Skriftlig afstemning kan dog forlanges af formanden eller halvdelen af de tilstedeværende medlemmer. Ved personvalg skal der holdes skriftlig afstemning, hvis blot ét medlem ønsker det.

    35.En sag skal være optaget på den udsendte dagsorden for mødet, for at der kan træffes beslutning i sagen.

    Mødereferat

    36.Under mødet føres beslutningsreferat af skoleledelsen eller dennes repræsentant.

    37.Referatet oplæses og godkendelse efter hvert punkt på dagsordenen. Referatet betragtes som godkendt efter endt møde, medmindre andet aftales og bestyrelsens medlemmer er enige heri, jf. også pkt. 17.

    38.Det godkendte beslutningsreferat udsendes til alle forældre på skolen via ForældreIntra.

    39.Skolebestyrelsen aftaler indhold i ”Nyt fra bestyrelsen” efter hvert møde og publicerer det via ForældreIntra hurtigst muligt og inden det næstkommende møde.

    Udvalg

    40.Bestyrelsen nedsætter faste udvalg/projektgrupper til løbende behandling af centrale og tilbagevendende opgaver/problemstillinger eller udviklingsbehov. Udvalgene nedsættes så vidt muligt på skoleårets første bestyrelsesmøde. Der kan dog også nedsættes ad hoc udvalg efter behov.

    41.Alle udvalg og projektgrupper – vælger et medlem som ansvarlig, herunder for den løbende orientering til bestyrelsen.

    Ansættelse af medarbejdere på skolen

    42.I forbindelse med ansættelse af skoleleder, viceskoleleder og andet ledende personale samt medarbejdere i nøglepositioner deltager formand, næstformand eller en repræsentant herfor i ansættelsessamtalerne. Ændring af forretningsordenen

    43.Forretningsordenen tages op til revision i valgår. Fortrinsvist på første bestyrelsesmøde i skoleåret.

    44.Forretningsordenen kan ændres af bestyrelsen ved almindelig stemmeflerhed, dog skal mindst 4/5 af bestyrelsens medlemmer være til stede.

    Vedtaget på bestyrelsens ordinære møde den 30/3 2017.

  • Princip for Skolehjemsamarbejde
  • Kontaktforældre

    Formål

    På Kongevejens Skole går læring og trivsel hånd i hånd. I hele skoleforløbet har eleverne brug for støtte til at lære at indgå i fællesskaber og opdyrke og bevare sunde og gode relationer.

    På Kongevejens Skole ønskes en konstruktiv dialog på alle niveauer:

    • Kontaktforældrene er med til at fremme den konstruktive dialog mellem forældre og teamet i klassen og med skolens ledelse

    • Kontaktforældrene er med til at nære det sociale liv i klassen for at styrke fællesskabet

    • Kontaktforældrene er bindeled mellem skolens forældre og skolebestyrelsen
     

    Princip

    Skolen sikrer at:

    • Kontaktforældrene vælges for et skoleår ad gangen. Kontaktforældrene må gerne genvælges

    • Kontaktforældrene vælges på det første forældremøde i august-september

    • Alle forældre orienteres om principperne for kontaktforældre samt årshjulet til brug for arbejdet som kontaktforælder

    • Kontaktforældrene orienteres om alle planlagte arrangementer ved skoleårets start, hvor forældre anmodes om at deltage/medarrangere eller på anden måde engageres
     

    Skolebestyrelsen har til opgave at:

    • Indkalde årligt til 1-2 dialogmøder for alle skolens kontaktforældre med henblik på at skabe følgeskab for vigtige emner på skolen f.eks. digital dannelse

    • Informere om skolens guide til kontaktforældre, hvor man kan finde inspiration til årshjul, arrangementer mv.
     

    Kontaktforældrenes opgaver er at:

    • Understøtte dialogen mellem klassens forældre og klassens personale.

    • Sørge for forældrenes input til vigtige emner og problemstillinger, der bør komme med på forældremødernes dagsordener

    • Være bindeled mellem klassens forældre, skolebestyrelsen og skolens ledelse.

    • Bringe generelle problemstillinger frem til skolebestyrelsen

    • Deltage i møder efter behov med skolens ledelse for at drøfte generelle problemstillinger i klassen

    • kan inddrages som sparringspartner for lærere og pædagoger i forhold til den generelle trivsel i klassen og hvor forældreperspektivet vurderes forældreperspektivet kan være relevant

    • Inddrage alle børn og forældre i klassens fællesskab herunder at byde nye børn og forældre velkomne i klassen

    • Tage initiativ til sociale arrangementer for klassen, eventuelt gennem uddelegering til andre forældre

    • Invitere skolens personale til udvalgte sociale arrangementer i klassen

    Der henvises i øvrigt til kontaktforældreguide.
     

  • Vikardækning

    Formål

    Det er skolebestyrelsens hensigt til hver en tid at sikre den bedst mulige vikardækning ved faste læreres fravær med henblik på at sikre: ”Høj kvalitet i læringen og trivsel på tværs af fag og i hele skoleforløbet.” Formålet med skolens vikardækning er således at sikre elevernes undervisning med bedst mulig trivsel, kontinuitet og fagligt indhold.

    Generelle principper:

    • Faglighed skal præge og være gennemgående for vikartimerne
    • Der skal være mindst muligt afbræk i den planlagte undervisning
    • Fravær dækkes så vidt muligt ind af teamet, som i forvejen er tilknyttet afdelingen, og i alle tilfælde understøttes og hjælpes vikaren af teamet mhp. at dække undervisningen bedst muligt
    • Manglende vikardækning skal helst ikke ramme én klasse/årgang/afdeling i større grad end andre
    • Ved fravær ud over en uge skal vikardækningen så vidt muligt forestås af en gennemgående vikar

    Herudover gælder følgende:

    • Hvis det er muligt, vil en lærer eller vikar, der i forvejen er kendt af klassen, varetage undervisningen
    • Skolens pædagogiske personale kan indgå som en del af løsningen til dækning af fravær
    • Vikardækning på de yngste klassetrin, 0.-5. klasse har første prioritet
    • Vikaren orienterer sig i vikarsystemet og hvis muligt ligeledes i den planlagte undervisning, fx. i ugeplaner eller i anden konkret undervisningsplan
    • For 6. - 9. klasse kan eleverne blive anvist til at arbejde selvstændigt og i helt særlige tilfælde kan undervisningen aflyses

    Sådan vil en vikartime typisk forløbe:

    Vikaren orienterer sig på forhånd i vikarsystemet og drøfter undervisningsplanen med teamet. Der arbejdes med fagrelevant stof og så vidt muligt planlagte materialer i henhold til klassens årsplan. Vikaren er forpligtet til at vende tilbage til faglæreren med om den gennemførte undervisning og andre relevante informationer.

    Der indsættes normalt ikke vikarer i følgende timer:

    • Specialundervisning (enkeltelever)
    • Biblioteksundervisning
    • AKT-timer
  • 9. klassernes sidste skoledag

    Formål:

    At sikre, at ”9. klassernes sidste skoledag” på Kongevejens Skole afvikles efter en plan, der er kendt af alle elever, lærere, pædagoger og forældre.

    Mål:

    • •At sidste skoledag bliver en festlig dag i trygge aftalte rammer for alle skolens elever og hele personalet •
    • At sidste skoledag bliver en festlig afslutning for afgangsklasserne
    • At afgangseleverne får det bedst mulige grundlag for deres videre festligholdelse af dagen
    • At forældregruppen er velorienteret om rammerne for afholdelse af ”sidste skoledag”
    • At afholdelse af ”sidste skoledag” bliver sikkert og trygt samt efterlader et værdigt indtryk af skolen og afgangsklasserne

    Forældreinddragelse: På forældremøde i efteråret orienteres forældrene om ”Sidste skoledag”. Forældrene står for arrangementet for afgangseleverne, når skoledagen slutter kl. 13.00.

    Kongevejens Skole laver køreplan for elevernes planlægning af skoledagen. Eleverne laver programmet, som skal afspejle en afstemt linje og sikre, at de gennemførte løjer foregår på en respektfuld måde. Programmet skal beskrive dagens indhold med faste tidsrammer samt angive elevernes ansvarsområder. Ledelsen skal godkende programmet.

    Elevrådet inddrages og orienteres om rammerne og spillereglerne for dagen. 9. klasserne spiser morgenmad på skolen. 8. klasserne er værter. Rammerne for dagen ses nedenfor:

    Program for dagen på skolen:

    • Kl. 8.00-8.10 9. klasserne mødes i deres klasselokaler med deres klasselærere. Tasker m.m. efterlades i klasselokalerne.
    • Kl. 8.10-9.00 Morgenmad i gymnastiksalen.
    • Kl. 9.10–9.20 9. klasserne kaster karameller i indskolingshuset.
    • Kl. 9.20-10.00 9. klasserne og deres lærere laver de sidste forberedelser af revyen.
    • Kl. 10.00-10.45 9. klasserne fremviser deres revy for hele skolen på scenen i skolegården.
    • Kl. 10.45-11.00 Oprydning efter revy. Oprydningshold er aftalt på forhånd.
    • Kl. 11.00-11.30 Fodboldkamp på boldbanen mellem lærere og elever. Fair game. 9. klasserne bliver fulgt ind af elever fra indskolingen. Hele skolen hepper.
    • Kl. 11.30-12.00 Frokostpause for 0.- 8.klasse. 9. klasserne gør sig parat for enden af Kongsvænget.
    • Kl. 12-12.10 Alle 0-6. klasserne stiller op til flagallé og æresport på Kongsvænget.
    • Kl.12.10-12.45 9. klasserne kommer op ad Kongsvænget og går ind på boldbanen. Alle, der gerne vil være i skum-og vandkamp med 9. klasserne, kan gå ind i den markerede zone og deltage. Udenfor zonen står tilskuere og alle skolens lærere.
    • Kl. 12.45 Spuling af ”skum elever” i skolegården. Kl. 13.00 Forældrene overtager. Det er kun 9. klasserne, der må medbringe skum og vandpistoler.
    • Der må kun bruges vand og skum i afmærket zone.

    Vedtaget d. 31.1.2019 i skolebestyrelsen

  • Sponsorater

    Bestyrelsen er generelt positiv indstillet overfor sponsorering på skolen, så længe det ikke konflikter med skolens værdier og principper, og derudover ikke tager overhånd. På den baggrund blev der aftalt disse retningslinjer:

    Sponsorater på skolen:

    • Permanente ordninger er en vurdering, der tages af skolens ledelse
    • Sponsorering i forbindelse med undervisningsprojekter i skolen vurderes af lærerne med støtte fra ledelsen

    Godkendt i skolebestyrelsen april 2012

  • Budgetlægning og økonomiopfølgning

    Hvorfor har Kongevejens Skole et princip for budgettering og økonomistyring?

    Jf. lovgivning og kommunens styrelsesvedtægt, skal skolebestyrelsen godkende skolens budget indenfor de økonomiske rammer. Skolebestyrelsens opgave er at; -

    • Godkende budget og føre tilsyn med budgettet
    • Koble prioriterede indsatser, værdier og principper for skolen til den konkrete ressourcestyring, gennem allokering i budgetter og løbende opfølgning
    • Understøtte skoleledelsens overordnede disponering af ressourcer 

    Princip for budgetlægning og økonomiopfølgning er delt op tre afsnit: 

    • Målsætning
    • Årshjul
    • Den årlige budgettering
    • Den løbende økonomiopfølgning
    • Økonomiudvalgets sammensætning og mandat

    Målsætninger

    Det er målet, at budgetteringen og økonomistyringen følger kommunens anvisninger, tager højde for skolebestyrelsens prioriteringer og giver skoleledelsen det fornødne råderum til at agere herefter.

    Årshjul

    August: Drøftelse af nuværende/kommende indsatsområder

    November: Økonomiopfølgning Drøftelse/prioritering af rest økonomi

    Januar: Orientering om regnskab Godkendelse af budget

    Maj: Økonomiopfølgning

    Den årlige budgettering

    Skolen udarbejder budgetforslag på baggrund af bevilling fra kommunen, de forventede løn og driftsudgifter samt skolebestyrelsens prioriterede indsatser/områder.

    Skolens budgetforslag behandles i Økonomiudvalget før forelæggelse for Skolebestyrelsen til godkendelse i januar måned for indeværende år.

    Økonomiudvalgets ansvar:

    Behandle budgetforslag ud fra Skolebestyrelsens prioriteringer og medvirke til forberedelse for godkendelse i Skolebestyrelsen.

    Skolebestyrelsens ansvar:

    • Udarbejde og prioritere oversigt over aktiviteter og/eller indsatsområder for skoleåret
    • Identificere eventuelle behov for investeringer el.lign.

    Skolens ansvar: 

    • Gennemføre fordeling af ressourcer jf. anvisninger og opdele i budget ift.
    • Udarbejde budgetoplæg

    Den løbende økonomiopfølgning

    Proces: Skolen udarbejder jf. årshjulet en opfølgning på afholdte og budgetterede udgifter, samt vurdering af evt. mer- eller mindreforbrug (restøkonomi).

    Økonomiudvalgets ansvar:

    • • Gennemgår budgettet med skoleledelsen og drøfter evt. udfordringer mm. i budgettet samt forbereder forelæggelse for Skolebestyrelsen
    • Drøfter økonomiopfølgningen og indstiller konkrete forslag til anvendelse/håndtering af restøkonomi, der ligger inden for Skolebestyrelsens mandat.

    Skolebestyrelsens ansvar:

    Behandle den løbende økonomiopfølgning

    Skoleledelsens ansvar:

    Al udgiftsstyring og budgetopfølgning. 

    Økonomiudvalgets sammensætning og mandat

    Økonomiudvalget udpeges af Skolebestyrelsen og nedsættes som et underudvalg herfor og har til formål at kvalificere arbejdet med budget og økonomi for den samlede Skolebestyrelse.

    Økonomiudvalget består af 4 medlemmer af Skolebestyrelsen fordelt på 1 forældrerepræsentant, 1 ledelsesrepræsentant, 1 medarbejderrepræsentant og 1 elevrepræsentant, der udpeges af Skolebestyrelsen.

    Ledelsesrepræsentant er ansvarlig for Økonomiudvalgets møder, agenda samt forberedelse af materiale.

    Økonomiudvalget behandler, inden for Skolebestyrelsens beføjelser, skolens budget og økonomiopfølgning, og udarbejder forslag til evt. tiltag, der forelægges Skolebestyrelsen til godkendelse.

    Vedtaget på møde i skolebestyrelsen 1. 2.2018

  • Princip for trafik (maj 2020)
  • Skolerejse

    Formålet med skolens princip for skolerejse på 9. årgang er:

    • at gøre opmærksom på mulighed for skolerejse
    • at sikre tydelighed omkring rammer og økonomi for skolerejsen

    Princip:

    Ifølge folkeskoleloven er det muligt at komme på en skolerejse. En skolerejse er noget andet end en lejrskole, dels fordi turen er frivillig og dels fordi rejseudgifterne ikke finansieres af skolen.

    På Kongevejens Skole vil vi gerne benytte os af muligheden for, at skolens elever i 9. klasse kommer på en skolerejse. Skolerejsen er en sprogrejse, hvor de elever, der har fransk, kommer til Paris og de elever, der har tysk, kommer til Berlin. De elever, der hverken har tysk eller fransk tilbydes at deltage i turen til Berlin. Skolerejsen er en dannelsesrejse, hvor eleverne afprøver deres sprog tysk eller fransk. 

    Ønsker man ikke at deltage:

    Vælger man ikke at deltage i skolerejsen, kan man komme i praktik (efter eget valg) i denne uge eller få et undervisningstilbud på skolen. Man skal dog deltage på lige fod med de andre elever på holdet i det faglige indhold, der lægger op til turen.

    Retningslinjer for planlægning af turen:

    På første forældremøde i 7. klasse orienteres forældrene om, at vi på Kongevejens Skole gør brug af muligheden for en skolerejse i 9. klasse.

    Økonomi:

    Skolerejsen er frivillig for den enkelte elev og er egenbetaling.

    De penge, hver elev bliver opkrævet, dækker transport, indgang til museer og alle rejseudgifter for lærerne. I Berlin dækkes yderligere Hostel samt måltider, mens man på turen til Paris bor privat og får kost i familien, betalt metro/buskort samt madpakke med på den daglige tur.

    I 2019 er pris for Paristur ca. 2600 kr. og for Berlin tur ca. 3500 kr.

    Skolen afholder alle udgifter til lærernes arbejdstid i forbindelse med gennemførelse af en skolerejse samt udgiften til diæter. Der udarbejdes et budget for turen og efterfølgende et regnskab. Dette godkendes af skoleledelsen. På turen til Paris deltager – som udgangspunkt 2 lærere og på turen til Berlin deltager 3 lærere. På første forældremøde i 9. klasse fremlægges budget for turene. 1. rate skal betales inden 1.6. i 8. klasse for Berlinturen og 1.9 i 9. klasse for Paris turen. Betaling sker til en forælder fra udvalget, der sørger for at samle pengene ind fra resten, efter at lærerne har udmeldt en dato, og derefter overfører beløbet til lærerne, der sørger for, at der bliver indbetalt penge på regningerne.

    Indsamling af penge: På det første forældremøde i 8. klasse lægges der op til nedsættelse af et udvalg bestående af forældre og elever, der kan være tovholdere for aktiviteter, og som kan indsamle penge til hjælp til betaling af turen. Disse aktiviteter er uden for skoletiden. Der opfordres til, at eleverne selv skal gøre en samlet indsats for at tjene penge til skolerejsen, så forældrebetaling kan reduceres. Den fælles indsats med at samle penge ind tager afsæt i skolens kerneværdier om fællesskab og handlekraft. Indsamlingen har til formål at styrke fællesskabet og trivslen i klassen.

    Vedtaget i skolebestyrelsen d. 26.9.2019

    Bilag:

    Beskrivelse af skolerejsen til Berlin for elever med tysk:

    På 9. klassetrin bliver eleverne på tyskholdet, tilbudt at deltage i en skolerejse til Berlin.

    Skolerejsen har som formål at styrke alle tyskfagets tre kompetenceområder. Der vil dog primært være fokus på de to kompetenceområder - kultur og samfund - samt mundtlig kommunikation. På 9. klassetrin er ”temaet Berlin” omdrejningspunkt for undervisningen både før, under og efter skolerejsen.

    Som optakt til skolerejsen arbejder eleverne i grupper, hvor de blandt andet skal udarbejde præsentationer af forskellige kulturelle og historiske seværdigheder. Dette munder ud i, at eleverne bliver inddraget i valget af seværdigheder, som de skal se på skolerejsen.

    Desuden har eleverne i små grupper forberedt en rundvisning til en defineret bydel i Berlin.

    Der stilles krav til, at rundvisningen tilgodeser tyskfagets kompetenceområder indenfor sprog og kultur samt mundtlig kommunikation. Program for rundvisningen godkendes af sproglærerne før sprogrejsen. Rundvisningen gennemføres på tysk og dokumenteres af den gruppe, som bliver rundvist. Efter sprogrejsen udarbejdes en skriftlig opgave omkring gruppens rundvisning med udgangspunkt i den bydel, som de har beskæftiget sig med.

    Eleverne vil på turen få undervisning, som relaterer sig til historiske emner, som vi arbejder med i tyskundervisningen, men som også indgår i historieundervisningen. Ydermere får de mindre opgaver i form af fx interviewøvelser og andre kreative produktioner, der har udgangspunkt i de steder, vi besøger og derved bringer en stor autenticitet til tyskundervisning. Skolerejsen vil også fokusere på tysk kultur med vægt på Berlin, og hvad der gør Berlin til en helt unik metropol. Eleverne vil derfor på skolerejsen stifte bekendtskab med Berlins forskelligartede bydele, og vi vil, så vidt det er muligt, benytte os af byens fantastiske offentlige transportsystem.

    Beskrivelse af skolerejsen for elever med fransk:

    På 9. klassetrin bliver eleverne på franskholdet tilbudt at deltage i et udvekslingsforløb mellem gymnasieskolen Fénelon – Sainte Marie i det 8. arrondissement i Paris og Kongevejens Skole.

    I optakt til udvekslingen udfylder eleverne et profilark, der gør det muligt at matche elever med franske elever, der på en eller anden måde har noget tilfælles. Dette profilark udfyldes på engelsk for at undgå misforståelser.

    Når eleverne har fået et ”match” med en franskmand, begynder de at skrive sammen. Her opfordres de til at starte på engelsk, igen for at undgå misforståelser, men også for at få dem i gang. Efter en måned eller to skal de skrive på fransk. Alle hjælpemidler må tages i brug.

    Franskmændene fortsætter på engelsk, da de også skal have en gevinst.

    Nogle elever tager kontakt over skype til ”deres” franskmand i tiden op til, at udvekslingen sker – både i Danmark og i Frankrig. Mange af dem, der gør dette, forsøger at holde kommunikationen ved lige på fransk med engelsk som sikkerhedsnet.

    I Paris bor eleverne hos ”deres” franskmand og dennes familie. Familien er blevet informeret om kommunikationsmålet, og forældrene taler fransk, og kun fransk, til de danske elever. Mange elever føler, at de får et kommunikativt fagligt spark i den rigtige retning, når det går op for dem, at de kan følge med i samtalen, der foregår, mellem de forskellige familiemedlemmer på fransk. Eleverne bliver opfordret til at tage emner fra undervisningen op til ”diskussion” med familien fx urolighederne i forstæderne.

    Elevernes rolle er på skift at være guide, når vi er rundt for at se seværdigheder. De elever, der er guide, skal føre holdet rundt (til fods, med metro eller bus) til de forskellige steder. Nogle gange skal der spørges om vej, og det skal gøres på fransk.

    Eleverne følger ”deres” franskmand en halv dag i skole, og her bliver de ofte inddraget mundtligt i undervisningen.

    Ved at bo hos en familie og indgå i dagligdagen, vil eleverne få en forståelse for kønsroller, opdragelse, religion og traditioner. De kommer, som man siger ”under huden” på en fransk familie. Dette giver dem mulighed for at drage paralleller og se forskelle på deres egen hverdag og familieliv.

    Et af de personlighedsdannende aspekter ved turen er at indgå i en fremmed familie med respekt og accept og stå på egne ben - i til tider - svære situationer. Dette gør dem i visse situationer til meget selvstændige individer, der kan handle på egen hånd.

    Der er genbesøg fra Paris, hvor der arrangeres forskellige aktiviteter, som Kongevejens Skoles elever skal være klar til at indgå i.

  • Klassedannelse på 0. årgang

    Formål

    Formålet med skolens princip for klassedannelse på 0. årgang er, at sikre klassedannelser, der giver de bedst mulige forudsætninger for gode læringsfællesskaber og trivsel.
     

    Baggrundsinformation for princippet

    Folkeskolelovens § 17. stk. 1 bestemmer, at elevtallet i grundskolens klasser ved skoleårets begyndelse normalt ikke må overstige 28. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde, tillade et højere elevtal i grundskolens klasser, dog ikke over 30. I praksis ligger klassekvotienten i Lyngby Tårbæk Kommune på ca. 22-26 elever.
     

    Klassedannelse på Kongevejens Skole

    Klassedannelse ved skolestart foretages ud fra følgende principper:

    • Jævne klassestørrelser

    • Jævn fordeling af drenge og piger

    • Kendskab til elevernes læringsfællesskaber og sociale relationer gennem overlevering fra børnehaverne

    • Kendskab til de enkelte elever samt elever med særlige behov

    • Forældreønsker til samling/adskillelse af tvillinger
     

    Nedenfor beskrives overgangen fra børnehave til skole

    Skolen modtager overgangsskemaer fra børnehaverne, som er udarbejdet af forældre og pædagogerne fra børnehaven.
    De enkelte børnehaverne kommer med forslag til grupperinger af tre grupper ud fra deres egne børn med følgende pædagogiske kriterier:
     

    • Læringsfællesskaber

    • Social tryghed

    • Nye roller

    • Jævn kønsfordeling

    • Særlige behov
     

    Ved start i SFO 1. maj starter børnene i tre større grupper. De tre startgrupper er som udgangspunkt de tre 0. klasser. Det er skolens erfaring, at der kun i enkelte tilfælde er behov for justering.

    Fra SFO-start den 1. maj og frem til medio juni observeres eleverne af pædagoger og 0. klasses lærere og i denne periode lærer børn og voksne hinanden godt at kende. Der observeres, hvordan børnene fungerer i forhold til læringsprocesser, sociale kompetencer samt kammeratskaber på tværs af grupperne.

    Medio juni vurderer pædagogerne om enkelte elever vil være i bedre læringsfællesskaber og trivsel i en anden gruppe. Dette sker i dialog med forældrene. De endelige klasser meldes ud umiddelbart inden sommerferien.

    Den endelige klassesammensætning godkendes af skoleledelsen.

    Vedtaget i skolebestyrelsen d. 31.1.2020.

  • Klassedannelse på 7. årgang.

    Formål

    Formålet med skolens princip for klassedannelse på 7. årgang er: at sikre klassedannelser, der giver de bedst mulige forudsætninger for gode læringsfællesskaber og trivsel.

    Baggrundsinformation for princippet

    Jf. Folkeskoleloven er der mulighed for at danne nye klasser i løbet af et skoleforløb.

    På Kongevejens Skole deles eleverne i nye klasser på 7. årgang.
     

    På Kongevejens Skole har der gennem mange år været klassedeling på 7. årgang. Skolen oplever, at eleverne netop gennem denne fase gennemgår en personlig udvikling, idet de skal begå sig i nye læringsfællesskaber og udforske nye læringsstrategier. Skolen ønsker at styrke elevernes evne til at indgå i nye fællesskaber som et led i at forberede dem på en ungdomsuddannelse.

    Det er skolens erfaring, at klassedelingen skaber et årgangsfællesskab, hvor fællesskaber og venskaber dannes på kryds og tværs af klasserne. Årgangen arbejder tæt sammen, har mange lektioner på tværs af årgangen og bliver derved en stor skoleklasse. Det store fællesskab har de glæde af bl.a. på lejrskolen, sprogrejsen og ved projektarbejde.

    I henhold til de vedtagne principper i skolebestyrelsen er det herefter skolelederen/skoleledelsen, som træffer de konkrete beslutninger om elevernes placering i klasserne.

    Klassedannelse på Kongevejens Skole foretages ud fra følgende principper:

    • Jævne klassestørrelser
    • Jævn fordeling af drenge og piger
    • Kendskab til elevernes læringsfællesskaber og sociale relationer
    • Kendskab til elevgruppen, de enkelte elever og Elever med særlige behov
    • Elevernes ønske – minimum ét ønske opfyldes
    • Jævn fordeling af elever fra de tidligere klasser
    • Input fra afgivende lærere

    Processen:

    I slutningen af 6. klasse afholdes et overleveringsmøde, hvor de afgivende lærere overleverer relevant viden om eleverne og klasserne til det kommende lærerteam på 7. årgang. Derved sikrer vi, at brugbar og vigtig viden ikke går tabt ved afdelingsskiftet.

    Selve klassedannelsen i 7. klasse er en længerevarende proces, som foregår fra august til start oktober, hvor lærerne på 7. årgang arbejder tæt sammen for at danne og udvikle tre nye og velfungerende klasser.

    Eleverne begynder i 7. klasse i deres stamklasse fra mellemtrinnet.

    I perioden fra sommerferien til efterårsferien arbejdes der henimod at bryde klasserne op og lave tre nye velfungerende klasser. Der fokuseres på samarbejde og trivsel. Dette gør vi for at styrke elevernes indbyrdes relationer på tværs af klasserne. Eleverne trænes i at indgå i nye sociale konstellationer og i nye læringsfællesskaber.

    Eleverne får ligeledes mulighed for at ønske 4-5 elever, som de ønsker at komme i klasse med.

    Skolen bestræber sig på, at alle elever får mindst ét ønske opfyldt i forhold til klassedannelsen. Inden den endelige klassedeling er fastlagt, gennemser det tidligere årgangsteam og ledelsen de nye klasser og foreslår eventuelle justeringer.

    Op til efterårsferien meldes de nye klasser ud, og herefter starter det fælles arbejde med at styrke nye relationer og sammenhold i den nye klasse. I hele klassedelingsprocessen vægtes, at skole og hjem arbejder sammen om at understøtte elevens overgang til en ny klasse.

    Forældremøder i forbindelse med klassedannelsesprocessen:

    Der afholdes et forældremøde i slutningen af 6. klasse, hvor forældre bliver informeret om den kommende klassedeling.

    Der afholdes et forældremøde i begyndelsen af 7. klasse, hvor de nye klasselærere orienterer om rammerne i udskolingen og den forestående klassedannelsesproces.

    Til forældremødet deltager også elever fra 9. årgang, som fortæller om, hvordan de har oplevet klassedannelse, da de gik i 7. klasse. Parallelt hermed orienterer 9. klasses eleverne også eleverne på 7. årgang om deres erfaringer med at komme i nye klasser.

    I slutningen af september afholdes ”hilse på-samtaler”, hvor forældre, elever og lærere kan mødes og drøfte klassedeling og de nye indtryk eleverne har fået ved indgangen til udskolingsforløbet.

    Efter klassedannelsen afholdes et forældremøde, hvor der vælges kontaktforældre og det drøftes hvordan forældrene kan støtte op om udskolingsforløbet. Mødet afsluttes med fælles spisning i klubben for elever og forældre.

  • Traditioner

    Årshjul for skolens traditioner

  • Brugervejledning til Aula (maj 2020)