Gå til hovedindhold
Du er her:

Principper

Skolen set fra vejen
Skolen set fra vejen

Principper vedtaget af skolebestyrelen

  • Skole/Hjem samarbejdet

    Udarbejdet i skolebestyrelsen September 2015

    Formål Et godt skole/hjem samarbejde skal bidrage til at opnå forståelse, anerkendelse og respekt mellem hjem og skole, således at man sikrer et optimalt samarbejde omkring læring og trivsel igennem hele skoleforløbet.

    Etiske principper for kommunikation Al kommunikation skal foregå i en ordentlig og anerkendende tone. Informationen skal være saglig og uden personlige angreb. Skriftlig kommunikation mellem skole og hjem skal anvendes til gensidig orientering af generel karakter. Ved håndtering af komplekse problemstillinger henstiller skolen til, at det sker mundtligt mellem skole og hjem, primært ved den personlige samtale eller en telefonsamtale.

    ForældreIntra Som udgangspunkt kommunikeres der via Intra, og det forventes at både forældre og skole orienterer sig på platformen dagligt.

    Aktiviteter mellem skole og hjem: 

    • Informationsmøde: Ledelsen afholder generelt informationsmøde om Kongevejens skole for forældre, der ønsker at indskrive deres børn på skolen.
    • Intromøde til maj-børnenes forældre: På maj-børnenes første skoledag inviterer Skoleleder og indskolingsteam de nye forældre til intromøde om skolens værdier, trivsel og traditioner samt om det at være maj-barn og hvad det betyder at gå i SFO.
    • Intromøde ved skift til mellemtrin: Teamet fra indskoling og mellemtrin informerer samlet om skiftet, der involverer nye lærere og fysiske rammer – og en ’tween’-alder, der kræver særlig opmærksomhed på trivsel og elevernes tone/omgang med hinanden på fx sociale medier.
    • Intromøde ved klasserotation i 7.klasse: Teamet fra udskolingen informerer om tankerne bag klasserotation og hvordan forældre kan støtte bedst op om de nye klasser.
    • Elevsamtaler: Klasselæreren, pædagogen og eleven har en årlig samtale baseret på elevplanen, hvor en del af samtalen berører elevens trivsel og robusthed. Samtalerne giver samtidig klasselærer + pædagog et billede af klassens trivsel.
    • Skole-hjemsamtaler: På disse samtaler har lærere/pædagoger og forældre/elev mulighed for at drøfte, hvordan det går barnet i faglige og sociale sammenhænge. Det er klart, at problemer, der opstår, skal løses her og nu og ikke vente til samtalen, hvorfor der selvfølgelig tilbydes ekstra samtaler ved særlige behov.
    • Forældremøder: Der er to årlige forældremøder. Et i efteråret, som skolen planlægger og afvikler, samt et i foråret, som arrangeres i samarbejde med kontaktforældrene. Møderne bruges til at informere forældre om klassens trivsel og faglige udvikling.
    • Kontaktforældre: Kontaktforældre laver arrangementer, der støtter op om klassens trivsel, fællesskabet og de sociale relationer. Fx er der tradition for legegrupper/spisegrupper og forældre/barn-ture på skolen.
    • Skolebestyrelsesårsmøde: Skolebestyrelsen inviterer til et årligt temamøde, hvor også beretningen præsenteres.

    Skolens ansvar:

    • At afdække elevernes trivsel og sociale kompetencer, f.eks. ved elevsamtaler og forskellige arbejdsformer i løbet af skoledagen
    • At sikre at Intra er opdateret, så elev og forældre har mulighed for at orientere sig om lektier og aktiviteter på skolen.
    • At udarbejde elevplaner, hvor mål og udviklingspotentialer for eleven er tydelige. Samt at uddybe dette ved elevsamtaler og igennem arbejdet med synlig læring i dagligdagen.
    • At være rollemodeller og hjælpe eleverne med udvikling af robusthed og selvværdsfølelse
    • At informere om eventuelle problemer til forældre og/eller forældregruppen.
    • At informere om ekstraordinære hændelser fx ved lærer/pædagogskift, fravær der strækker sig ud over 14 dage samt andre vedvarende forandringer.

    Forældrenes ansvar:

    • At sørge for, at eleven møder udhvilet til tiden og er parat til undervisning (har fået morgenmad og har madpakke med)
    • At eleven er opdraget til at udvise respekt over for såvel børn som voksne, at de kan lytte til andre, og at de taler med lærere og andre elever på en ordentlig måde og i et ordentligt sprog
    • At orientere sig på Intra, så man er opdateret på aktiviteter og beskeder fra skolen.
    • At deltage aktivt i skolens arrangementer og bakke op om klassearrangementer – og om aftalte legegrupper/spisegrupper
    • At tale respektfuldt om skolen, lærerne og andre elever og forældre i barnets påhør
    • At have tillid til, at vi bestræber os på at lave en god skole
    • At kontakte klasselærer og/eller andre børns forældre ved eventuel konflikt og drøfte problemet i en god tone
    • At være rollemodeller og hjælpe barnet i dets udvikling

    Elevernes ansvar

    • At møde udhvilet og være parat til undervisning til tiden
    • At have styr på sine lektier og indholdet i sin skoletaske. (I de yngste klasser, selvfølgelig med hjælp fra mor og far)
    • At bidrage til et godt samvær i klassen og gøre sit bedste for at alle trives og har det rart.
    • At gå til en af skolens voksne, hvis der er problemer
    • At opføre sig ordentligt og respektere grænser i sin omgang på SMS og sociale medier
    • At hjælpe – og hjælpe andre – med at overholde skolens og klassens regler
  • Kontaktforældre

    Principper for kontaktforældre på Kongevejens Skole

    Formålet med skolens principper for kontaktforældre er først og fremmest:

    • At fremme dialogen mellem forældre og personale i den enkelte klasse
    • At styrke klassens trivsel, fællesskab og relationer
    • At fremme samarbejdet i klassens forældregruppe
    • At styrke dialogen mellem skolens klasser, skolebestyrelsen og skolens ledelse

     

    Skolen forventes at sikre at:

    • Kontaktforældrene vælges for et skoleår af gangen
    • Kontaktforældrene vælges på det første forældremøde, der afholdes efter skolernes sommerferie.
    • Skolen opfordrer til at der vælges mindst tre kontaktforældre i hver klasse
    • Kontaktforældrene inddrages i planlægning og afholdelse af forældremøder
    • Kontaktforældrene bruges som sparringspartner for lærere og pædagoger ved problemer, hvor forældreperspektivet kan være relevant
    • Alle forældre orienteres om principperne for kontaktforældre samt årshjulet til brug for arbejdet som kontaktforælder
    • Kontaktforældrene orienteres om alle planlagte arrangementer i skoleåret, hvor forældrene anmodes om at deltage/medarrangere eller på anden måde engageres

    Skolebestyrelsen har til opgave at:

    • Indkalde alle skolens kontaktforældre til min. ét årligt møde vedr. rollen som kontaktforælder og skolens virke
    • Udarbejde et årshjul til brug for arbejdet som kontaktforælder
    • Bruge kontaktforældrene som høringspart i forbindelse med udformning af blandt andet principper

    Kontaktforældrenes ansvar er at:

    • Understøtte dialogen mellem klassens forældre og klassens personale
    • Være bindeled mellem klassens forældre og skolebestyrelsen
    • Sørge for forældrenes input til vigtige emner og problemstillinger der bør komme med på forældremødernes dagsordener
    • Inddrage alle børn og forældre i klassens fællesskab og har særligt fokus på nytilkomne og dem, der sjældent er med
    • Tage initiativ til sociale arrangementer for klassen, eventuelt gennem uddelegering til andre forældre
    • Invitere skolens personale til udvalgte sociale arrangementer i klassen

    Kontaktforældrenes rolle er ikke at gå ind i personsager eller konflikter men i stedet at formidle kontakten mellem forældre og personalet tættest på barnet (lærer og/eller pædagog)

  • Vikardækning

    Formål

    Det er skolebestyrelsens hensigt til hver en tid at sikre den bedst mulige vikardækning ved faste læreres fravær med henblik på at sikre: ”Høj kvalitet i læringen og trivsel på tværs af fag og i hele skoleforløbet.” Formålet med skolens vikardækning er således at sikre elevernes undervisning med bedst mulig trivsel, kontinuitet og fagligt indhold.

    Generelle principper:

    • Faglighed skal præge og være gennemgående for vikartimerne
    • Der skal være mindst muligt afbræk i den planlagte undervisning
    • Fravær dækkes så vidt muligt ind af teamet, som i forvejen er tilknyttet afdelingen, og i alle tilfælde understøttes og hjælpes vikaren af teamet mhp. at dække undervisningen bedst muligt
    • Manglende vikardækning skal helst ikke ramme én klasse/årgang/afdeling i større grad end andre
    • Ved fravær ud over en uge skal vikardækningen så vidt muligt forestås af en gennemgående vikar

    Herudover gælder følgende:

    • Hvis det er muligt, vil en lærer eller vikar, der i forvejen er kendt af klassen, varetage undervisningen
    • Skolens pædagogiske personale kan indgå som en del af løsningen til dækning af fravær
    • Vikardækning på de yngste klassetrin, 0.-5. klasse har første prioritet
    • Vikaren orienterer sig i vikarsystemet og hvis muligt ligeledes i den planlagte undervisning, fx. i ugeplaner eller i anden konkret undervisningsplan
    • For 6. - 9. klasse kan eleverne blive anvist til at arbejde selvstændigt og i helt særlige tilfælde kan undervisningen aflyses

    Sådan vil en vikartime typisk forløbe:

    Vikaren orienterer sig på forhånd i vikarsystemet og drøfter undervisningsplanen med teamet. Der arbejdes med fagrelevant stof og så vidt muligt planlagte materialer i henhold til klassens årsplan. Vikaren er forpligtet til at vende tilbage til faglæreren med om den gennemførte undervisning og andre relevante informationer.

    Der indsættes normalt ikke vikarer i følgende timer:

    • Specialundervisning (enkeltelever)
    • Biblioteksundervisning
    • AKT-timer
  • 9. klassernes sidste skoledag

    Formål:

    At sikre, at ”9. klassernes sidste skoledag” på Kongevejens Skole afvikles efter en plan, der er kendt af alle elever, lærere, pædagoger og forældre.

    Mål:

    • •At sidste skoledag bliver en festlig dag i trygge aftalte rammer for alle skolens elever og hele personalet •
    • At sidste skoledag bliver en festlig afslutning for afgangsklasserne
    • At afgangseleverne får det bedst mulige grundlag for deres videre festligholdelse af dagen
    • At forældregruppen er velorienteret om rammerne for afholdelse af ”sidste skoledag”
    • At afholdelse af ”sidste skoledag” bliver sikkert og trygt samt efterlader et værdigt indtryk af skolen og afgangsklasserne

    Forældreinddragelse: På forældremøde i efteråret orienteres forældrene om ”Sidste skoledag”. Forældrene står for arrangementet for afgangseleverne, når skoledagen slutter kl. 13.00.

    Kongevejens Skole laver køreplan for elevernes planlægning af skoledagen. Eleverne laver programmet, som skal afspejle en afstemt linje og sikre, at de gennemførte løjer foregår på en respektfuld måde. Programmet skal beskrive dagens indhold med faste tidsrammer samt angive elevernes ansvarsområder. Ledelsen skal godkende programmet.

    Elevrådet inddrages og orienteres om rammerne og spillereglerne for dagen. 9. klasserne spiser morgenmad på skolen. 8. klasserne er værter. Rammerne for dagen ses nedenfor:

    Program for dagen på skolen:

    • Kl. 8.00-8.10 9. klasserne mødes i deres klasselokaler med deres klasselærere. Tasker m.m. efterlades i klasselokalerne.
    • Kl. 8.10-9.00 Morgenmad i gymnastiksalen.
    • Kl. 9.10–9.20 9. klasserne kaster karameller i indskolingshuset.
    • Kl. 9.20-10.00 9. klasserne og deres lærere laver de sidste forberedelser af revyen.
    • Kl. 10.00-10.45 9. klasserne fremviser deres revy for hele skolen på scenen i skolegården.
    • Kl. 10.45-11.00 Oprydning efter revy. Oprydningshold er aftalt på forhånd.
    • Kl. 11.00-11.30 Fodboldkamp på boldbanen mellem lærere og elever. Fair game. 9. klasserne bliver fulgt ind af elever fra indskolingen. Hele skolen hepper.
    • Kl. 11.30-12.00 Frokostpause for 0.- 8.klasse. 9. klasserne gør sig parat for enden af Kongsvænget.
    • Kl. 12-12.10 Alle 0-6. klasserne stiller op til flagallé og æresport på Kongsvænget.
    • Kl.12.10-12.45 9. klasserne kommer op ad Kongsvænget og går ind på boldbanen. Alle, der gerne vil være i skum-og vandkamp med 9. klasserne, kan gå ind i den markerede zone og deltage. Udenfor zonen står tilskuere og alle skolens lærere.
    • Kl. 12.45 Spuling af ”skum elever” i skolegården. Kl. 13.00 Forældrene overtager. Det er kun 9. klasserne, der må medbringe skum og vandpistoler.
    • Der må kun bruges vand og skum i afmærket zone.

    Vedtaget d. 31.1.2019 i skolebestyrelsen

  • Sponsorater

    Bestyrelsen er generelt positiv indstillet overfor sponsorering på skolen, så længe det ikke konflikter med skolens værdier og principper, og derudover ikke tager overhånd. På den baggrund blev der aftalt disse retningslinjer:

    Sponsorater på skolen:

    • Permanente ordninger er en vurdering, der tages af skolens ledelse
    • Sponsorering i forbindelse med undervisningsprojekter i skolen vurderes af lærerne med støtte fra ledelsen

    Godkendt i skolebestyrelsen april 2012

  • Budgetlægning og økonomiopfølgning

    Hvorfor har Kongevejens Skole et princip for budgettering og økonomistyring?

    Jf. lovgivning og kommunens styrelsesvedtægt, skal skolebestyrelsen godkende skolens budget indenfor de økonomiske rammer. Skolebestyrelsens opgave er at; -

    • Godkende budget og føre tilsyn med budgettet
    • Koble prioriterede indsatser, værdier og principper for skolen til den konkrete ressourcestyring, gennem allokering i budgetter og løbende opfølgning
    • Understøtte skoleledelsens overordnede disponering af ressourcer 

    Princip for budgetlægning og økonomiopfølgning er delt op tre afsnit: 

    • Målsætning
    • Årshjul
    • Den årlige budgettering
    • Den løbende økonomiopfølgning
    • Økonomiudvalgets sammensætning og mandat

    Målsætninger

    Det er målet, at budgetteringen og økonomistyringen følger kommunens anvisninger, tager højde for skolebestyrelsens prioriteringer og giver skoleledelsen det fornødne råderum til at agere herefter.

    Årshjul

    August: Drøftelse af nuværende/kommende indsatsområder

    November: Økonomiopfølgning Drøftelse/prioritering af rest økonomi

    Januar: Orientering om regnskab Godkendelse af budget

    Maj: Økonomiopfølgning

    Den årlige budgettering

    Skolen udarbejder budgetforslag på baggrund af bevilling fra kommunen, de forventede løn og driftsudgifter samt skolebestyrelsens prioriterede indsatser/områder.

    Skolens budgetforslag behandles i Økonomiudvalget før forelæggelse for Skolebestyrelsen til godkendelse i januar måned for indeværende år.

    Økonomiudvalgets ansvar:

    Behandle budgetforslag ud fra Skolebestyrelsens prioriteringer og medvirke til forberedelse for godkendelse i Skolebestyrelsen.

    Skolebestyrelsens ansvar:

    • Udarbejde og prioritere oversigt over aktiviteter og/eller indsatsområder for skoleåret
    • Identificere eventuelle behov for investeringer el.lign.

    Skolens ansvar: 

    • Gennemføre fordeling af ressourcer jf. anvisninger og opdele i budget ift.
    • Udarbejde budgetoplæg

    Den løbende økonomiopfølgning

    Proces: Skolen udarbejder jf. årshjulet en opfølgning på afholdte og budgetterede udgifter, samt vurdering af evt. mer- eller mindreforbrug (restøkonomi).

    Økonomiudvalgets ansvar:

    • • Gennemgår budgettet med skoleledelsen og drøfter evt. udfordringer mm. i budgettet samt forbereder forelæggelse for Skolebestyrelsen
    • Drøfter økonomiopfølgningen og indstiller konkrete forslag til anvendelse/håndtering af restøkonomi, der ligger inden for Skolebestyrelsens mandat.

    Skolebestyrelsens ansvar:

    Behandle den løbende økonomiopfølgning

    Skoleledelsens ansvar:

    Al udgiftsstyring og budgetopfølgning. 

    Økonomiudvalgets sammensætning og mandat

    Økonomiudvalget udpeges af Skolebestyrelsen og nedsættes som et underudvalg herfor og har til formål at kvalificere arbejdet med budget og økonomi for den samlede Skolebestyrelse.

    Økonomiudvalget består af 4 medlemmer af Skolebestyrelsen fordelt på 1 forældrerepræsentant, 1 ledelsesrepræsentant, 1 medarbejderrepræsentant og 1 elevrepræsentant, der udpeges af Skolebestyrelsen.

    Ledelsesrepræsentant er ansvarlig for Økonomiudvalgets møder, agenda samt forberedelse af materiale.

    Økonomiudvalget behandler, inden for Skolebestyrelsens beføjelser, skolens budget og økonomiopfølgning, og udarbejder forslag til evt. tiltag, der forelægges Skolebestyrelsen til godkendelse.

    Vedtaget på møde i skolebestyrelsen 1. 2.2018

  • Trafikafvikling

    Formålet med skolens principper for trafikafvikling er først og fremmest:

    1. At sikre en god og tryg skolevej for alle elever, forældre og ansatte på Kongevejens Skole 2. At sikre at alle elever får et godt grundlag for at udvikle sig til sikre og kompetente trafikanter 3. At sikre at alle - elever, personale, ledelse og forældre - har en fælles forståelse af, hvordan vi samarbejder om at skabe trafiksikkerhed omkring Kongevejens Skole

    Desuden ønsker vi at bidrage til at sikre godt naboskab og samarbejde med beboerne på Kongsvænget og omkringliggende veje.

    Trafiksikkerhed og regler for korrekt og hensigtsmæssig adfærd i trafikken indgår i undervisningen igennem hele skoleforløbet:

    I indskolingen er fokus for undervisningen at gøre eleverne sikre og opmærksomme i trafikken. Der tages udgangspunkt i elevernes vej til og fra skole og rundt i nærområdet, i færdselsregler og skiltning for især fodgængere. Forløbet afsluttes med en gå-prøve i 3. klasse.

    På mellemtrinet er fokus for undervisningen at gøre eleverne til sikre cyklister og hensynsfulde trafikanter. Eleverne skal opnå kendskab til færdselsregler og skiltning for cyklister samt indsigt i ansvar for egen sikkerhed, herunder forstå forholdet mellem bløde og hårde trafikanter. Forløbet afsluttes med en cykelprøve i 6. klasse.

    I udskolingen er fokus bl.a. på ansvar over for sig selv og over for andre, på handlinger og handlingers konsekvenser, herunder problemstillingen alkohol og trafik.

    • Vi uddanner elever fra 7. årgang som skolepatrulje med henblik på at sikre især de yngre elever en tryg passage over Bredevej og Kongsvænget
    • Vi deltager i de kommunale og landsdækkende kampagner om trafiksikkerhed, herunder kampagnen ”Vi cykler i skole”
    • Vi vejleder og orienterer jævnligt og via kampagner på Forældreintra, forældremøder m.v. om retningslinjerne for trafikafvikling og god trafikadfærd omkring Kongevejens Skole

    Retningslinjer for færdsel og parkering Det er Skolebestyrelsen vurdering, at skolevejen til Kongevejens Skole grundlæggende er sikker og tryg. Gennem de senere år har Kongevejens Skole i samarbejde med politi, kommune og naboer gennemført forskellige tiltag for at gøre skolevejen sikker og tryg for vores børn og øvrige trafikanter.

    For motorkøretøjer indebærer det, at:

    • Kongsvænget er ensrettet i tidsrummet kl. 7.30-8.30
    • Der er optegnet en afsætningszone med parkeringsforbud, hvor det kun er tilladt at holde ind og sætte sit barn af, således at der sikres et flow i den travle morgentrafik
    • Der er optegnet parkeringszoner og standsningsforbudszoner, der skal sikre overbliksforholdene, og dermed forøge sikkerheden omkring selve skolen, hvor trafikken er tættest
    • Der er hastighedssænkende vejbump
    • Parkeringspladsen ved skolen er i tidsrummet kl. 7.30-14.30 forbeholdt skolens personale, herunder vores børns lærere og pædagoger
    • KORT kan ses i PDF filen nederst.

    Ud over de regler og skilte der henvises til på ovenstående oversigt, gør vi opmærksom på følgende forhold:

    • Der er indkørselsforbud fra Bredevej ad Kongsvænget i tidsrummet kl. 7.30-8.30. Skiltningen fungerer principielt som en ensretning. Modsatrettet biltrafik er ikke ulovlig, men vi opfordrer til, at Kongsvænget ikke benyttes som vendeplads
    • Der er indkørselsforbud fra Kongsvænget ad Bernhard Olsens Vej i tidsrummet kl. 7.30-8.30

    10 gode råd til at gøre vores skolebørn trafiksikre

    • Respektér skolens regler og retningslinjer for færdsel omkring skolen
    • Træn skolevejen med jeres barn både før og efter skolestart.
    • Har I meget langt til skole, kan I evt. parkere bilen et stykke væk fra skolen og gå det sidste stykke vej sammen, så dit barn får erfaringer med at gå i trafikken
    • Vælg den skolevej, der er sikrest - ikke kortest
    • Lær jeres barn at krydse vejen både med og uden lysregulering
    • Gør jeres barn synligt i mørke med reflekser på skoletaske og overtøj  
    • Lær jeres barn vigtigheden af at bruge cykelhjelm - og vær selv et godt eksempel
    • Vis hensyn over for beboere og de øvrige trafikanter og omkring skolen
    • Opstil få og enkle regler for jeres barns færdsel i trafikken
    • Respekter skolepatruljens anvisninger

    Trafikafvikling

  • Princip for skolerejse.

    Formålet med skolens princip for skolerejse på 9. årgang er:

    • at gøre opmærksom på mulighed for skolerejse
    • at sikre tydelighed omkring rammer og økonomi for skolerejsen

    Princip:

    Ifølge folkeskoleloven er det muligt at komme på en skolerejse. En skolerejse er noget andet end en lejrskole, dels fordi turen er frivillig og dels fordi rejseudgifterne ikke finansieres af skolen.

    På Kongevejens Skole vil vi gerne benytte os af muligheden for, at skolens elever i 9. klasse kommer på en skolerejse. Skolerejsen er en sprogrejse, hvor de elever, der har fransk, kommer til Paris og de elever, der har tysk, kommer til Berlin. De elever, der hverken har tysk eller fransk tilbydes at deltage i turen til Berlin. Skolerejsen er en dannelsesrejse, hvor eleverne afprøver deres sprog tysk eller fransk. 

    Ønsker man ikke at deltage:

    Vælger man ikke at deltage i skolerejsen, kan man komme i praktik (efter eget valg) i denne uge eller få et undervisningstilbud på skolen. Man skal dog deltage på lige fod med de andre elever på holdet i det faglige indhold, der lægger op til turen.

    Retningslinjer for planlægning af turen:

    På første forældremøde i 7. klasse orienteres forældrene om, at vi på Kongevejens Skole gør brug af muligheden for en skolerejse i 9. klasse.

    Økonomi:

    Skolerejsen er frivillig for den enkelte elev og er egenbetaling.

    De penge, hver elev bliver opkrævet, dækker transport, indgang til museer og alle rejseudgifter for lærerne. I Berlin dækkes yderligere Hostel samt måltider, mens man på turen til Paris bor privat og får kost i familien, betalt metro/buskort samt madpakke med på den daglige tur.

    I 2019 er pris for Paristur ca. 2600 kr. og for Berlin tur ca. 3500 kr.

    Skolen afholder alle udgifter til lærernes arbejdstid i forbindelse med gennemførelse af en skolerejse samt udgiften til diæter. Der udarbejdes et budget for turen og efterfølgende et regnskab. Dette godkendes af skoleledelsen. På turen til Paris deltager – som udgangspunkt 2 lærere og på turen til Berlin deltager 3 lærere. På første forældremøde i 9. klasse fremlægges budget for turene. 1. rate skal betales inden 1.6. i 8. klasse for Berlinturen og 1.9 i 9. klasse for Paris turen. Betaling sker til en forælder fra udvalget, der sørger for at samle pengene ind fra resten, efter at lærerne har udmeldt en dato, og derefter overfører beløbet til lærerne, der sørger for, at der bliver indbetalt penge på regningerne.

    Indsamling af penge: På det første forældremøde i 8. klasse lægges der op til nedsættelse af et udvalg bestående af forældre og elever, der kan være tovholdere for aktiviteter, og som kan indsamle penge til hjælp til betaling af turen. Disse aktiviteter er uden for skoletiden. Der opfordres til, at eleverne selv skal gøre en samlet indsats for at tjene penge til skolerejsen, så forældrebetaling kan reduceres. Den fælles indsats med at samle penge ind tager afsæt i skolens kerneværdier om fællesskab og handlekraft. Indsamlingen har til formål at styrke fællesskabet og trivslen i klassen.

    Vedtaget i skolebestyrelsen d. 26.9.2019

    Bilag:

    Beskrivelse af skolerejsen til Berlin for elever med tysk:

    På 9. klassetrin bliver eleverne på tyskholdet, tilbudt at deltage i en skolerejse til Berlin.

    Skolerejsen har som formål at styrke alle tyskfagets tre kompetenceområder. Der vil dog primært være fokus på de to kompetenceområder - kultur og samfund - samt mundtlig kommunikation. På 9. klassetrin er ”temaet Berlin” omdrejningspunkt for undervisningen både før, under og efter skolerejsen.

    Som optakt til skolerejsen arbejder eleverne i grupper, hvor de blandt andet skal udarbejde præsentationer af forskellige kulturelle og historiske seværdigheder. Dette munder ud i, at eleverne bliver inddraget i valget af seværdigheder, som de skal se på skolerejsen.

    Desuden har eleverne i små grupper forberedt en rundvisning til en defineret bydel i Berlin.

    Der stilles krav til, at rundvisningen tilgodeser tyskfagets kompetenceområder indenfor sprog og kultur samt mundtlig kommunikation. Program for rundvisningen godkendes af sproglærerne før sprogrejsen. Rundvisningen gennemføres på tysk og dokumenteres af den gruppe, som bliver rundvist. Efter sprogrejsen udarbejdes en skriftlig opgave omkring gruppens rundvisning med udgangspunkt i den bydel, som de har beskæftiget sig med.

    Eleverne vil på turen få undervisning, som relaterer sig til historiske emner, som vi arbejder med i tyskundervisningen, men som også indgår i historieundervisningen. Ydermere får de mindre opgaver i form af fx interviewøvelser og andre kreative produktioner, der har udgangspunkt i de steder, vi besøger og derved bringer en stor autenticitet til tyskundervisning. Skolerejsen vil også fokusere på tysk kultur med vægt på Berlin, og hvad der gør Berlin til en helt unik metropol. Eleverne vil derfor på skolerejsen stifte bekendtskab med Berlins forskelligartede bydele, og vi vil, så vidt det er muligt, benytte os af byens fantastiske offentlige transportsystem.

    Beskrivelse af skolerejsen for elever med fransk:

    På 9. klassetrin bliver eleverne på franskholdet tilbudt at deltage i et udvekslingsforløb mellem gymnasieskolen Fénelon – Sainte Marie i det 8. arrondissement i Paris og Kongevejens Skole.

    I optakt til udvekslingen udfylder eleverne et profilark, der gør det muligt at matche elever med franske elever, der på en eller anden måde har noget tilfælles. Dette profilark udfyldes på engelsk for at undgå misforståelser.

    Når eleverne har fået et ”match” med en franskmand, begynder de at skrive sammen. Her opfordres de til at starte på engelsk, igen for at undgå misforståelser, men også for at få dem i gang. Efter en måned eller to skal de skrive på fransk. Alle hjælpemidler må tages i brug.

    Franskmændene fortsætter på engelsk, da de også skal have en gevinst.

    Nogle elever tager kontakt over skype til ”deres” franskmand i tiden op til, at udvekslingen sker – både i Danmark og i Frankrig. Mange af dem, der gør dette, forsøger at holde kommunikationen ved lige på fransk med engelsk som sikkerhedsnet.

    I Paris bor eleverne hos ”deres” franskmand og dennes familie. Familien er blevet informeret om kommunikationsmålet, og forældrene taler fransk, og kun fransk, til de danske elever. Mange elever føler, at de får et kommunikativt fagligt spark i den rigtige retning, når det går op for dem, at de kan følge med i samtalen, der foregår, mellem de forskellige familiemedlemmer på fransk. Eleverne bliver opfordret til at tage emner fra undervisningen op til ”diskussion” med familien fx urolighederne i forstæderne.

    Elevernes rolle er på skift at være guide, når vi er rundt for at se seværdigheder. De elever, der er guide, skal føre holdet rundt (til fods, med metro eller bus) til de forskellige steder. Nogle gange skal der spørges om vej, og det skal gøres på fransk.

    Eleverne følger ”deres” franskmand en halv dag i skole, og her bliver de ofte inddraget mundtligt i undervisningen.

    Ved at bo hos en familie og indgå i dagligdagen, vil eleverne få en forståelse for kønsroller, opdragelse, religion og traditioner. De kommer, som man siger ”under huden” på en fransk familie. Dette giver dem mulighed for at drage paralleller og se forskelle på deres egen hverdag og familieliv.

    Et af de personlighedsdannende aspekter ved turen er at indgå i en fremmed familie med respekt og accept og stå på egne ben - i til tider - svære situationer. Dette gør dem i visse situationer til meget selvstændige individer, der kan handle på egen hånd.

    Der er genbesøg fra Paris, hvor der arrangeres forskellige aktiviteter, som Kongevejens Skoles elever skal være klar til at indgå i.

  • Princip for klassedannelse på 7. årgang.

    Formål

    Formålet med skolens princip for klassedannelse på 7. årgang er: at sikre klassedannelser, der giver de bedst mulige forudsætninger for gode læringsfællesskaber og trivsel.

    Baggrundsinformation for princippet

    Jf. Folkeskoleloven er der mulighed for at danne nye klasser i løbet af et skoleforløb.

    På Kongevejens Skole deles eleverne i nye klasser på 7. årgang.
     

    På Kongevejens Skole har der gennem mange år været klassedeling på 7. årgang. Skolen oplever, at eleverne netop gennem denne fase gennemgår en personlig udvikling, idet de skal begå sig i nye læringsfællesskaber og udforske nye læringsstrategier. Skolen ønsker at styrke elevernes evne til at indgå i nye fællesskaber som et led i at forberede dem på en ungdomsuddannelse.

    Det er skolens erfaring, at klassedelingen skaber et årgangsfællesskab, hvor fællesskaber og venskaber dannes på kryds og tværs af klasserne. Årgangen arbejder tæt sammen, har mange lektioner på tværs af årgangen og bliver derved en stor skoleklasse. Det store fællesskab har de glæde af bl.a. på lejrskolen, sprogrejsen og ved projektarbejde.

    I henhold til de vedtagne principper i skolebestyrelsen er det herefter skolelederen/skoleledelsen, som træffer de konkrete beslutninger om elevernes placering i klasserne.

    Klassedannelse på Kongevejens Skole foretages ud fra følgende principper:

    • Jævne klassestørrelser
    • Jævn fordeling af drenge og piger
    • Kendskab til elevernes læringsfællesskaber og sociale relationer
    • Kendskab til elevgruppen, de enkelte elever og Elever med særlige behov
    • Elevernes ønske – minimum ét ønske opfyldes
    • Jævn fordeling af elever fra de tidligere klasser
    • Input fra afgivende lærere

    Processen:

    I slutningen af 6. klasse afholdes et overleveringsmøde, hvor de afgivende lærere overleverer relevant viden om eleverne og klasserne til det kommende lærerteam på 7. årgang. Derved sikrer vi, at brugbar og vigtig viden ikke går tabt ved afdelingsskiftet.

    Selve klassedannelsen i 7. klasse er en længerevarende proces, som foregår fra august til start oktober, hvor lærerne på 7. årgang arbejder tæt sammen for at danne og udvikle tre nye og velfungerende klasser.

    Eleverne begynder i 7. klasse i deres stamklasse fra mellemtrinnet.

    I perioden fra sommerferien til efterårsferien arbejdes der henimod at bryde klasserne op og lave tre nye velfungerende klasser. Der fokuseres på samarbejde og trivsel. Dette gør vi for at styrke elevernes indbyrdes relationer på tværs af klasserne. Eleverne trænes i at indgå i nye sociale konstellationer og i nye læringsfællesskaber.

    Eleverne får ligeledes mulighed for at ønske 4-5 elever, som de ønsker at komme i klasse med.

    Skolen bestræber sig på, at alle elever får mindst ét ønske opfyldt i forhold til klassedannelsen. Inden den endelige klassedeling er fastlagt, gennemser det tidligere årgangsteam og ledelsen de nye klasser og foreslår eventuelle justeringer.

    Op til efterårsferien meldes de nye klasser ud, og herefter starter det fælles arbejde med at styrke nye relationer og sammenhold i den nye klasse. I hele klassedelingsprocessen vægtes, at skole og hjem arbejder sammen om at understøtte elevens overgang til en ny klasse.

    Forældremøder i forbindelse med klassedannelsesprocessen:

    Der afholdes et forældremøde i slutningen af 6. klasse, hvor forældre bliver informeret om den kommende klassedeling.

    Der afholdes et forældremøde i begyndelsen af 7. klasse, hvor de nye klasselærere orienterer om rammerne i udskolingen og den forestående klassedannelsesproces.

    Til forældremødet deltager også elever fra 9. årgang, som fortæller om, hvordan de har oplevet klassedannelse, da de gik i 7. klasse. Parallelt hermed orienterer 9. klasses eleverne også eleverne på 7. årgang om deres erfaringer med at komme i nye klasser.

    I slutningen af september afholdes ”hilse på-samtaler”, hvor forældre, elever og lærere kan mødes og drøfte klassedeling og de nye indtryk eleverne har fået ved indgangen til udskolingsforløbet.

    Efter klassedannelsen afholdes et forældremøde, hvor der vælges kontaktforældre og det drøftes hvordan forældrene kan støtte op om udskolingsforløbet. Mødet afsluttes med fælles spisning i klubben for elever og forældre.