Gå til hovedindhold

En tryg overgang fra børnehave til SFO

Når jeres barn skal fra børnehave til SFO og skole, er det vigtigt, at overgangen bliver tryg og overskuelig.

Indhold

    Opstart i SFO

    Børn, der skal starte i børnehaveklasse, begynder i SFO den 1. maj. Her er de i SFO hele dagen, så de i rolige rammer kan lære deres nye kammerater, de voksne og omgivelserne at kende.

    Vi ønsker, at jeres barn:

    • Føler sig trygt og godt tilpas i SFO og ved skolestart
    • Bliver en del af et fællesskab og får nye venskaber
    • Lærer de fælles rammer og forventninger
    • Bliver fortrolig med hverdagen
    • Oplever at blive set, hørt og anerkendt
    • Får lyst til at lære og udvikle sig

    Vi skaber en god overgang ved blandt andet at:

    • Samarbejde med børnehaven og jer forældre om viden om jeres barn
    • Invitere børnene til en introdag i april, hvor de besøger SFO’en og møder de voksne
    • Sikre genkendelighed ved, at nogle af de samme voksne følger børnene i SFO og børnehaveklasse
    • Arbejde med lege, bevægelse og fællesskabsaktiviteter
    • Støtte børnene i at lytte, fortælle og indgå i samtaler
    • Give børnene en fast og genkendelig dagsrytme
    • Lave skoleforberedende aktiviteter med fokus på bogstaver, tal og fælles temaer
    • Introducere børnene til SFO’ens mange aktiviteter og værksteder
    • De kommende børnehaveklasseledere også er med omkring børnene i majbørns-perioden

    Vi ser frem til et tæt samarbejde med jer, så jeres barn får den bedst mulige start på skolelivet.