Skolens værdier og politikker

• det er alles ansvar, at vi er glade og har det godt, når vi er i skole
  
   
• vi skal vise hinanden respekt i tale og opførsel
  
   
• alle hjælper med til, at der er pænt og rent på skolen
  
   
• vi er positive og undervisningsparate, når vi møder i skole
  
   
• vi skal alle bruge sund fornuft i omgang med hinanden og behandle skolens inventar med respekt
  
   

Mad og måltidspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune

Skolen får leveret frisklavet mad hver dag fra skolekantine.dk

Bestilling og betaling sker på Internettet.

Opret en konto ved at klikke her: Opret konto

Sæt penge på kontoen ved at vælge "Indsæt i menuen"

Bestil maden ved at vælge "Bestil" i menuen.

Det er muligt at tilmelde sig "automatisk bestilling" og "automatisk optankning" - hvis man gør det, så kommer skolemaden helt af sig selv.

Skolen er røgfri - både for elever såvel som for lærere.

Ordblindhed er en specifik funktionsnedsættelse, som er kendetegnet ved, at man har svært ved at afkode ord. Når man afkoder ord, udnytter man skriftens lydprincip ved at omsætte bogstaver til lyde og sætte disse lyde sammen til ord. Afkodning af bogstav- og ordlyde tager længere tid og er mere krævende for ordblinde elever, eleverne bliver udfordrede på deres læse- og skrivefærdigheder, og der er en vis risiko for, at de kan blive udfordrede på deres selvværd og generelle motivation for at gå i skole.

 

I denne oversigt kan du læse mere om, hvad vi på Kongevejens skole kan tilbyde, for at hjælpe elever i skriftsproglige vanskeligheder i forholdet til faglige og personlige udfordringer forbundet med ordblindhed.

 

Hvad gør vi ved mistanke om ordblindhed? (Tidlig identificering, tidlig hjælp)

 

● Ved mistanke om ordblindhed kan elevens forældre henvende sig til klassens dansklærer, eller dansklæreren kan henvende sig til forældre med en evt. mistanke. Hvis en lærer har mistanke om ordblindhed, skal forældrene inddrages inden videre testning. 

● Klasselæreren kontakter læsevejlederen med sin bekymring og aftaler, hvem der skal teste yderligere, og hvilke uddybende test der skal tages, inden vi evt. indstiller til Den tværgående ordblindetest fra UVM. 

● Eleven testes af læsevejlederen/SUP-lærer og resultatet formidles til dansklæreren. 

● Læreren/læsevejlederen/SUP- læreren informerer dernæst forældrene om resultaterne. 

● Hvis der er mistanke om ordblindhed afklares individuelt, hvorvidt Den tværgående ordblindetest bør tages eller om andre tiltag bør iværksættes. Der fastlægges evt. en dato for ordblindetesten, og bemyndigelseserklæring underskrives af forældrene. Testperioden fra marts til maj skal overholdes for at sikre testens validitet.

 

Hvad gør vi, når en elev testes ordblind? 

Når en elev testes ordblind eller havende særligt svære skriftsproglige vanskeligheder, sættes dette i gang:

 

● Elevens lærere informeres af læsevejlederen og der aftales videre tiltag. 

● Forældrene informeres skriftligt af læsevejlederen om ordblindetestens resultat og bliver derudover kontaktet af klasselæreren. 

● Læsevejlederen indkalder til et indledende møde mellem forældre, dansklærer og læsevejleder/ordblindevejleder, hvor forældrene bl.a. præsenteres for vores intropakke. 

● Eleven tilmeldes NOTA af læsevejlederen. 

● Eleven introduceres til AppWriter samt koder og login af skolens it-vejleder og evt. læsevejleder. 

● Vejlederen deltager på et teammøde og sørger for, at teamet introduceres til ordblindevenlig undervisning. Derefter planlægges to årlige årgangs-/teammøder, hvor læsevejlederen sparrer med teamet. 

● Forældrene og eleven tilbydes et kursus i brug af it- hjælpemidler med skolens it-vejleder 

● Eleven tildeles en kontaktperson, som kan være enten klasselærer, dansklærer, en læse- eller ordblindevejleder. 

● Udformning af en individuel handleplan påbegyndes af læsevejlederen og fortsættes i et samarbejde mellem læsevejleder, lærer, forældre og elev. En gang årligt tilbydes forældre/elev en samtale, hvor denne plan evalueres og opdateres. 

● Eleven deltager i skolens ordblindeklub med andre ordblinde elever en gang om måneden. 

At gå eller cykle til skole er godt for både sundhed, gode trafikvaner og så er det i høj grad med til at udvikle børnenes selvstændighed – især hvis de er selvtransporterende.

Vejen til og fra skole er en stor del af det at gå i skole, men også i undervisningen bliver gode trafikvaner nødvendige i takt med, at børnene rykker op i klassetrinnene, og har brug for at kunne transportere sig til udflugter, gymnastik mm. i skoletiden.

På Kongevejens Skole ønsker vi at styrke de gode trafikvaner og medvirke til, at børnene er alderssvarende trafiksikre. Derfor har vi en trafikpolitik.

Trafikpolitikken er rammen for skolens engagement i gode trafikvaner og den alderssvarende trafiksikkerhed, der skal sikres gennem undervisning og aktiviteter - både i skoletiden og i SFO- og Klubtid.

Trafikpolitikken er samtidig med til at støtte og oplyse forældrene i deres ansvar ift. at sikre de gode trafikvaner og den alderssvarende trafiksikkerhed.

Kongevejens Skole har en meget høj andel af børn, der bliver kørt til skole i bil. Transport med bil er forældrenes valg, og der kan selvsagt være mange grunde til, at familier ikke har andre muligheder.

Trafikpolitikken indeholder en målsætning om at styrke børnenes trafikvaner og - kundskaber ved at øge selvtransporten til skole og dermed reducere andelen af børn, der transporteres i bil, med baggrund i at en tidlig træning i at gå eller cykle til skole sikrer bedre trafikvaner.

Derfor er det målet, at andelen af børn der køres til skole i bil kun udgør 15 procent i 2020, mod næsten 30 procent i 2016.

Træning giver rutine og overblik og er den bedste vej til sikre trafikanter. Skolens mål er derfor, at flere elever går eller cykler i skole, og at alle kommer sikkert ud og hjem fra ekskursioner. Skolen forventer at:

• forældrene træner skolevejen med deres barn til fods og på cykel
• forældrene hjælper deres barn med at finde den sikreste vej til skole, selvom det ikke nødvendigvis er den hurtigste
• forældrene hjælper deres barn til selv at gå eller cykle i skole, når de er modne til det
• forældrene følger skolepatruljernes anvisninger og lærer deres barn at gøre det samme
• forældrene bakker op om gå- og cyklistprøver i de pågældende klassetrin
• forældrene støtter op om skolens målsætning om selvtransport og trafikkampagner
• forældre, der afleverer og henter i bil, kører og hensynsfuldt parkerer lovligt
• forældrene tager hensyn til og er rollemodeller for alle skolens børn i trafikken.

Skolen sørger for at:

• alle forældre til nye elever modtager skolens trafikpolitik
• alle forældre til indskolingselever modtager to foldere fra Rådet for Sikker Trafik: ”Foden på egen pedal” og ”Klar til skolestart”
• skolepatruljerne får den rette oplæring og støtte til at udføre deres opgave
• eleverne deltager i gå- og cyklistprøver
• alle medarbejdere er fortrolige med Rådet for Sikker Trafiks retningslinjer for at færdes med børn i flok.

Aktiviteter der understøtter bedre trafikvaner gennem gåture og cykling skal

tænkes ind i undervisningstiden samt SFO- og Klubtid. Dernæst er det ifølge

folkeskoleloven obligatorisk at undervise i færdsel gennem hele skoleforløbet.

Derfor er det skolens mål, at færdsel indgår på alle klassetrin.

Skolen forventer at:

• forældre bakker op om undervisningen, bl.a. ved at sikre cykel og cykelhjelm til skemalagte aktiviteter mm.
• forældrene orienterer sig om de behov for trafikkundskaber, der forventes på hvert klassetrin

Skolen sørger for at:

• udarbejde et årshjul, der indeholder aktiviteter, kampagner og andre trafik-tiltag for de relevante klassetrin, SFO og klub
• lærerne og pædagoger tænker færdsel ind i den understøttende undervisning, tværfaglige forløb og temauger samt bevægelse.

Det er vigtigt, at skolen har en færdselskontaktlærer, der kan inspirere til god

færdselsundervisning og varetage kontakten til politi og kommune. Skolens mål er derfor, at have færdselskontakt-lærer, og at vedkommende er klædt på til

opgaven. 

Skolen sørger for at:

• udnævne en færdselskontaktlærer og støtte vedkommende i sit virke ved blandt andet at prioritere midler til færdselskursus
• færdselskontaktlæreren deltager i netværksmøder arrangeret af kommune og/eller politi
• færdselskontaktlæreren tager initiativ og bistår klassernes kontaktlærere ved de praktiske prøver i 1., 3. og 6. klasse
• færdselskontaktlæreren har kontakten til det lokale politi