Stærke fællesskaber

“Mobning er handlinger, der holder en eller flere elever udenfor fællesskabet bevidst eller ubevidst. Mobning opstår i fællesskaber, som mangler noget positivt at samles om og foregår ved forskellige typer handlinger, der markerer hvem, der holdes udenfor. Mobning udspringer af utrygge kulturer, der opstår i sociale sammenhænge, man ikke kan trække sig fra”.
(Kilde: DCUM – Dansk Center for Undervisningsmiljø)

Vi forstår mobning som en uhensigtsmæssig fællesskabsforståelse, hvor det, man er sammen om, er at udelukke, ydmyge, udstille etc. Her er der tale om fællesskaber, der bygger på en lav tolerancetærskel. I en sådan fællesskabsorienteret forståelse af mobning er social eksklusionsangst en vigtig mekanisme. Man bliver en del af det, fordi man er bange for at blive udelukket. Børn kan af mange forskellige grunde handle uhensigtsmæssigt - vi ser børn i problemer og ikke børn med problemer.

Mobning er en kompleks problemstilling, der kan foregå på mange måder offline, såvel som online. Den kan både være direkte/synlig eller indirekte/skjult.
Forskning viser, at mobning rammer individuelt, men skabes socialt. Det skader det psykiske læringsmiljø for alle implicerede parter, omend i forskellig grad.
 
Pædagoger og lærere på Kongevejens Skole arbejder vedvarende for at skabe mobbefrie miljøer, som bygger på stærke, trygge og forpligtende børnefællesskaber, der er grundlæggende for børns trivsel og positive udvikling. 
På Kongevejens Skole indtænkes arbejdet med trivsel i alle fag og aktiviteter. Derudover har vi valgt at sætte trivsel på ugeskemaet i alle klasser.
  
Vi er opmærksomme på de virtuelle fællesskabers betydning i børn/unges hverdag.

Den digitale mobning kan ramme hårdere end den mobning, der foregår i den virkelig verden, da børnene aldrig har fri, afsenderen kan være anonym, sproget nogle gange er hårdere, man kender ikke antallet af by-standers (tilskuere), og konflikter kan eskalere meget hurtigt.

Et konstruktivt forældresamarbejde præget af gensidig tillid er afgørende for både at forebygge og håndtere mobning. Vi forventer, at forældre bakker om, at klassens fællesskab er for alle, og at alle har et ansvar for at bidrage til fællesskabet.

• På Kongevejens Skole, SFO og Klub har personalet ansvar for at arbejde vedvarende med børns trivsel. Der er fokus på at udvikle stærke og positive børnefællesskaber gennem læring og leg, hvor trivsel indtænkes i alle aspekter. Lærere/pædagoger har et vedvarende blik på, om der er tegn på begyndende ekskluderende handlinger. 
• Alle klasser arbejder med forskellige metoder, der understøtter trivsel. 
• På Kongevejens Skole har personalet ansvaret for at lave pladser og grupper, så alle børn ved, hvem de skal være sammen med.
• I de fællesskabende læringsmiljøer i skolen er der desuden skemalagte trivselstimer, hvor der er mulighed for at sætte fokus på særlige emner og relevante problemstillinger sammen med børnene i et refleksionsrum.
• I fritidstilbuddene SFO og klub arbejdes der gennem fællesskabende aktiviteter og traditioner med at skabe deltagermuligheder for alle. Personalet er særligt opmærksomme på ekskluderende handlinger og sprogbrug og bruger det uformelle rum til at arbejde med eventuelle problemstillinger. 
• Skolen, SFO og Klub understøtter endvidere trivsel ved at have fællesskabende traditioner for klasserne, på årgangen og skolen.
• Med udgangspunkt i skolens samværsregler oversætter lærere, pædagoger og børn disse til konkrete samværsregler for fællesskabet, i klassen, på årgangen, i SFO og på Klub. Disse samværsregler følges op og justeres løbende.
• Børnene arbejder løbende med alderssvarende strategier til at kunne undgå eller håndtere konflikter. Det er vigtigt, at børnene opnår viden om, at egen adfærd kan være medvirkende til såvel optrapning som nedtrapning af konflikter. Målet er, at børnene skal kunne kende forskel på inkluderende og ekskluderende handlinger.

• Skolen har et ressourceteam og trivselsvejledere, som understøtter læringsmiljøerne i skoletiden for alle børn.
• Ressourceteamet deltager på det første forældremøde i børnehaveklassen og i klasser ved behov med fokus på, hvordan forældre i samarbejde med skolen kan understøtte klassens fællesskab, trivsel og forebyggelse af mobning.
• Vi arbejder på alle årgange med hensigtsmæssig færden på de digitale medier. Dette sker fortrinsvist i trivselstimerne. Kommunens SSP-konsulent deltager på andet forældremøde på 2. årgang omkring digitale medier.
• Vi har erfaring for, at der kan opstå akutte dilemmaer i klassen eller på årgangen. Sker det, går ledelse, trivselsvejledere og klasseteam straks i dialog og lægger en plan med relevant inddragelse af børn og forældre.
• Det er vigtigt, at alle børn ved, hvor de kan henvende sig, hvis de har haft en ubehagelig oplevelse på nettet, som de har brug for at dele med en voksen.

Når der modtages en henvendelse om mistanke om mobning eller lignende situationer igangsættes følgende plan:

• 
  Afklaring om, hvorvidt der er begrundet mistanke om mobning eller lignende.
• Hvis det vurderes, at der er tegn på mobning eller lignende, udarbejder klasseteamet en konkret handlingsplan i samarbejde med trivselsvejleder og ledelse inden for 10 arbejdsdage fra første henvendelse.

Denne henvendelse kan komme fra både elever, forældre og personale.  

1. Analyse og afdækning af tegn på mobbemønstre
2. Planlægning af tiltag
3. Evaluering

 
Under hele indsatsen er der udvidet skole/hjem-samarbejde med både klassen som helhed og særligt involverede forældre, ligesom indsatsen følges tæt af skolens ledelse og trivselsvejleder.
 
Der følges yderligere op på forløbet efter 3 mdr. for at sikre fokus på tiltagenes effekt.

Undervisningsmiljøvurderingen består dels af en status på elevernes undervisningsmiljø. Dels en beskrivelse af hvordan vi vil arbejde med at forbedre undervisningsmiljøet for alle elever.

Undervisningsmiljøet vurderes ud fra tre parametre:

Fysisk undervisningsmiljøsmiljø: Handler om skolens fysiske rammer som fx borde, stole, udeområder og toiletforhold, om skolens indeklima såsom temperatur, lys, luft samt om sikkerhed og sundhed.

Psykisk undervisningsmiljø: Handler om elevernes trivsel, venskaber, forhold til lærere og skolekammerater, mobning samt om elevernes indflydelse på hverdagen.

Æstetisk undervisningsmiljø: Handler blandt andet om udsmykning på skolen, atmosfæren, rummets materialer, og om rummet kan understøtte de aktiviteter, der foregår i det.

Undervisningsmiljøvurderingen er gennemført i perioden: forår/sommer 2025

Undervisningsmiljøvurderingen revideres næste gang: forår 2026

Undervisningsmiljøvurderingen fornys: forår 2028

Kortlægning af undervisningsmiljø:

Metoder og værktøjer i kortlægningen:

I kortlægningsprocessen indsamler vi data fra tre områder:

• Nationale trivselsmåling
• Elevfravær
• Undersøgelsen: Børne- og Ungeliv

National Trivselsmåling:

Fra den nationale trivselsmåling har vi valgt at inddrage relevante parametre for at kunne underbygge vores datagrundlag

Elevfravær:

Fra forskningen ved vi at elevfravær kan være en indikator for begyndende mistrivsel. Derfor har vi valgt at inddrage data om elevernes fravær.

Undersøgelsen: BørneUngeLiv:

Undersøgelsen BørneUngeLiv er gennemført foråret 2025 og udgør en samlet sundhedsprofil for Kongevejens Skole

Hvordan har vi grebet det an og hvem har deltaget i vurderingen?

Skolens ledelse indsamler datapunkter som beskrevet ovenfor. 

Data ordnes og bearbejdes til et overskueligt materiale. Med afsæt i dette materiale formulerer ledelsen forslag til hvilke områder, der med fordel kan laves tiltag på. 

Ledelsen forelægger data og forslag til elevrepræsentanter (UMR), lærernes arbejdsmiljørepræsentant (AMR)

Elevernes undervisningsmiljørepræsentanter, lærernes arbejdsmiljørepræsentanter formulerer i et samarbejde med ledelsen hvilke områder af elevernes undervisningsmiljø, der skal tilrettelægges konkrete indsatser på.

Skolen har altid fokus på:

• At øge trivslen
• At reducere bekymrende skolefravær
• At styrke stærke børnefællesskaber

Det samlede oplæg præsenteres for skolebestyrelsen til endelig godkendelse.

Herefter lægges undervisningsmiljøvurderingen på skolens hjemmeside.

Eleverne på Kongevejens Skole giver overordnet set udtryk for, at de trives og at de er glade for at gå i skole. 

Skolen har de seneste år igangsat en række tiltag med særligt fokus på at øge såvel den faglige som den sociale trivsel. 

Af eksempler herpå kan nævnes:

• Systematisk registrering og opfølgning på elevfravær på hele skolen
• Indsatser for skolens elever under temaer som: 
  
  • Den gode pause
  • Venlighed i omgangstonen
  • Struktureret og synligt undervisningsmiljø
  • Udarbejde mobilpolitik
  • Udarbejde antimobbestrategi
  • Udvikling af den gode ”sidste skoledag” for 9. klasserne
  • Morgenværtsskab

Tiltagene vurderer vi har haft positiv indflydelse på elevernes trivsel, hvorfor vi fortsætter dette arbejde.

I datagrundlaget kan vi se, at eleverne generelt er mindre glade for toiletterne på skolen.  En tendens der ligeledes ses på såvel kommunalt plan som på landsdækkende plan. På skolen arbejder vi uden ophør på at forbedre elevernes oplevelse af at benytte toiletterne på skolen og sørger for hele tiden af sikre en høj grad af elevinddragelse i forhold til at målrette indsatserne (f.eks. i dialoger med skolens to elevråd). Dette arbejde fortsætter sideløbende med handleplanen herunder og vil ikke blive indskrevet som en særlig indsats. 

Endvidere kan vi i datagrundlaget se, at elevfraværet generelt er steget det seneste år (særlig markant stigning ses i gruppen af elever, der har mere end 20% fravær). Det er vores vurdering, at det øgede fravær dels skyldes en ny kommunale registreringspraksis, hvor elever der i praksis har skolevægring, nu bliver registreret i systemet. Dels at vi lokalt har ændret praksis, så vi nu mere systematisk registrerer al fravær (også når elever kommer senere, går tidligere, skal til læge eller andet).
Grundet de to ændrede registreringspraksisser sammenholdt med vores konkrete viden om skolens elever, vurderer vi, at elevfraværet nu er mere retvisende end tidligere målinger og ikke et udtryk for en stigning i det bekymrende elevfravær. 
Vores fokus på at reducere bekymrende elevfravær vil også fremadrettet udgøre en central del af trivselsarbejdet på hele skolen. 

Ud over nedenstående handlingsplan for det fremadrettede arbejde med elevernes undervisningsmiljø, er det besluttet, at alle klasseteam skal udarbejde formulere udviklingspunkter for deres klasse, hvor afsættet tages i det konkrete datamateriale for de enkelte klasser. 
Udviklingspunkterne vil danne rammen for ledelsens dialog med klasseteamene omkring konkrete tiltag – samt eventuelle behov for kompetenceudvikling.